Knalderum og julevibes

I weekenden var jeg ude og drikke kaffe med min veninde. Mens vi stod og ventede på at få langet de dyre, sorte dråber over disken, snakkede vi om min venindes lejlighed – eller rettere sagt: Hendes køkken-alrum. Manden bag os afbrød os, kiggede lidt forvirret og sagde ”undskyld men… sagde du KNALDE-RUM?”. Ha! Friskt af ham at spørge, synes jeg.

Der var fyldt med julemarkeder på og omkring Vesterbro i weekenden. Så hyggeligt med pebernødder, kunsthåndværk, fine indpakninger og glade mennesker. Jeg var forbi Kødbyens julemarked, og kunne sagtens have købt én af hver – men jeg begrænsede mig alligevel til en plakat af Lise Grue. Jeg tænker den bliver rigtig fin til alle de hvide vægge, vi skal fylde ud til foråret:

lisa-grue

Udover at drikke kaffe og spise andre folks pebernødder, har jeg leget med ler og gran i weekenden. Det er fast tradition, at min mor inviterer til juledekorations-dag inklusive æbleskiver og den samme, hakkede jule-cd som altid. Min lillesøster og jeg slæber nogle venner med, og det er altid hyggeligt.

Sidste år sad jeg halvdelen af tiden med et lille menneske knappet til yveret, og den anden halvdel gik jeg tur med barnevogn. I år var Lillen dog helt med på konceptet (eller, så meget som man nu kan være når man er 1 5 måneder). Hun hyggede sig med at uddele snotfyldte smækkys, pille ved julepynt, spise clementiner og charmere alle de tilstedeværende – jeg har i dén grad lavet en lille selskabspapegøje. Jeg glæder mig sådan til hun selv kan lave noget, også selvom det i mange år sikkert er noget med en stor klump ler, et skævt lys og to forpjuskede granduske.

Selvom jeg snart har 30 års erfaring udi kombinationen af gran og ler, er det som om de ting jeg præsterer, bliver grimmere og grimmere. I år har jeg sat ny rekord, selvom jeg har prøvet at camouflere det med en sløjfe og en grankogle. Så… I virkeligheden glæder jeg mig måske til at jeg kan undskylde de umage juledekrationer med nogens alder og motorik 😉

img_1003

Venindebogen # 9: Mød Rebekka

 

venindebogen

Rebekka viftede mig ind på hendes kontor: “Ej! Er det rigtigt at du er gravid?” spurgte hun. “Eh, ja… Jeg har termin midt i august” sagde jeg. Rebekka kunne næsten ikke være i sig selv da hun sagde “SÅ ER DU LIGE SÅ LANGT HENNE SOM MIG!”. Jeg anede ikke at hun var gravid – med nummer to. Til julefrokosten nogle dage inden, havde vi siddet og spyttet i hver vores lille glas hvidvin. Det er cirka 2 år siden nu.

Det var fantastisk at kunne følges med Rebekka i forhold til voksende maveomfang, barselskaffe og senere ture med barnevogn. Dog kunne jeg slet ikke følge med, når først Rebekka åbnede en pakke Yankee – men det tror jeg ærlig talt ikke der var mange, der ville kunne.

Rebekka er sød, sjov og smuk. Hendes børn er nemme og nuttede, og Rune er verdens rareste mand. Man kunne næsten godt synes, at Rebekka var for perfekt. Det er hun heldigvis ikke – hun er lige tilpas. Lær hende lidt bedre at kende her!

rebeks

Mit navn er: Rebekka

Jeg er: 35 år gammel og bor: På Østerbro sammen med: Min mand Rune og vores to sønner Alfred og Carl på hhv. 3 år og 15 mdr.

Min livret er : Bøf og mit yndlingsdyr er: Giraf.

Da jeg var lille drømte jeg om at blive: Hollywood stjerne. Som voksen er jeg: Socialrådgiver.

Hvis jeg skulle beskrive min graviditet med tre ord, skulle det være: Mine graviditeter var ret forskellige. Den første bestod af kvalme, mere kvalme og sour cream and onion chips. Næste graviditet bestod af fuld fart frem, flyttekaos og yankie barer.

Jeg er dén slags mor dér: Er rimelig afslappet omkring tingene. Jeg er ret overbevist om at baby nok skal overleve, selvom den sidder mere end en halv time i en autostol, bliver vækket midt i sin lur eller spiser en ikke økologisk pomfrit. Jeg overøser mine børn med kærlighed, men jeg pakker dem ikke ind i vat.

Jeg synes det bedste ved at være mor er: At det er vildt hyggeligt! jeg elsker at hænge ud med mine unger, fordi de er så søde og sjove.

bex

Den største udfordring ved at være mor er: Tid… Seriøst hvor bliver den af?? Dagene flyver bare afsted. Ja og at man er kronisk træt!

Jeg ville ønske at jeg, inden jeg blev mor: Ikke havde bekymret mig så meget om, hvorvidt jeg ville ændre mig, og blive en helt anden person efter at have fået et barn. Selvfølgelig ser mit liv anderledes ud i dag end det gjorde for 4 år siden, men jeg interesserer mig stadig for de samme ting, ser de samme venner, synes de samme ting er sjove, er forfængelig, og rejser meget, præcis ligesom før jeg fik børn. Jeg er pjattet med mine unger, men jeg har også brug for at være andet end bare mor.

Jeg er rigtig god til: At være en krejler. Jeg elsker at shoppe tøj og varer af god kvalitet, men jeg er ikke glad for at skulle betale fuld pris for tingene. Alt hvad der hedder udsalg, lagersalg, outlet, dba.dk og loppemarked er et hit og jeg bruger gerne laaang tid på nettet for at finde en webshop der sælger varen lige lidt billigere end de andre. “Man kan tage pigen ud af Jylland men man kan ikke tage Jylland ud af pigen” – den passer nok meget godt på mig.  Og vil gerne være bedre til: At rydde op! (siger Rune).

Hvis nogen skulle snakke om mig bag min ryg, ville de nok sige at jeg: Er irriterende, fordi jeg har to über nemme børn som aldrig er syge, men til gengæld rigtig gode til at sove, spise og bare være glade. Nogle påstår at jeg ikke ved hvad det vil sige at have små børn.

Mit forbillede er: Hmm, det der med forbilleder og idoler gør jeg mig ikke så meget i fordi: Jeg er 35. Men nu jeg tænker mig om, så er jeg ret vild med Hella Joof… Hun har en fantastisk tilgang til verden, og så er hun vildt sjov.

Sidst jeg gjorde noget jeg ikke er stolt af, var: Under min sidste graviditet og da jeg til MD scanningen fandt ud af, at jeg ventede endnu en dreng. Jeg tog mig selv i at tænke “ej øv!”. Det er jeg ikke stolt af, for jeg burde jo bare være glad for at jeg ventede et sundt barn, men jeg ønskede mig virkelig bare en pige SÅ højt. Heldigvis har Carl vist sig at være verdens sødeste dreng, og jeg vil ikke bytte ham for noget…(Ej heller for en pige).

Når jeg skal være rigtig god ved mig selv, så: Netshopper jeg i sofaen mens jeg spiser Spangsberg flødeboller (dem med lakrids). Jeg er tit god ved mig selv!

Efter jeg er blevet mor har jeg lært at: Vådservietter er verdens bedste opfindelse, og at man aldrig skal forlade sit hjem uden!

img_0986

Lille Ildebrand

Hvis mit barn havde et indianernavn, ville det uden tvivl være ”Lille Ildebrand”. Dels fordi hun er galoperende rødhåret, og dels fordi hun har et temperament, der til tider mest af alt minder om et sankthansbål, der er ude af kontrol. Hun er glad 98% af tiden. Men de sidste 2%, ikke? Jøsses.

Det gik op for mig, at hun er en serious business hidsigprop, da hun havde overstået honeymoon-fasen i vuggestuen. Da jeg hentede hende for nogle uger siden, blev jeg mødt af én af pædagogerne, der sagde: ”Ja, hun gad altså ikke have mere frokost i dag, så hun kastede det på mig. Jeg lignede en paneret kotelet, du!”. Pædagogen grinede og viste mig hvor på hendes trøje, mit afkom kort forinden havde placeret en symfoni af leverpostej, kødpølse og hytteost. Jeg grinede lidt og undskyldte at hun havde fået nogen som helst til at ligne en paneret kotelet.

Jeg spurgte pædagogerne på stuen – både den panerede kotelet og den anden – om de nogensinde havde haft så temperamentsfuldt et barn. De har begge arbejdet der i 10 år. De rystede på hovedet… Dét er altså en bedrift at have produceret Vesterbros hidsigste baby, ikke?

Når hun ikke gider sove, så kyler hun sutten ud over kanten på tremmesengen og sprutter i arrigskab, når man med den mest stewardesse-agtige stemme hvisker “godnaaat”. Hun kan lave en flitsbue der kunne imponere selv den mest smidige russiske gymnast, især når der skal børstes tænder, og så kan den lille dame lave det her ansigtsudtryk til perfektion – trods hendes unge alder:

Nu havde det jo ikke været Lillen uden dét temperament, så jeg synes det er alletiders. Dermed ikke sagt, at det ikke gerne må være lidt mere til den blide side, når vi rammer  teenagealderen 😉

Nede Mette

Det var en kold vinterdag i begyndelsen af 2014. Jeg sad ved mit skrivebord på specialekontoret ved Blågårds Plads. Ind kom Mette – lille, lyshåret og smilende. Det næste halve år sad vi ved siden af hinanden og Mette havde altid et lager af drikkeyoghurt og Kinder Mælkesnitter liggende i det lille, ulækre køleskab midt i rummet. Jeg hentede kaffebrød fra bageren, rodede ud over det hele og afbrød Mette cirka en gang i minuttet. Forår blev til sommer, og vi kunne sætte det sidste punktum i hver vores speciale. Det så cirka sådan ud:

img_4968

Men vores veje skiltes ikke dér. For Mette blev forlovet og gravid, nogenlunde samtidig med mig. Og Mette bor 10 minutter væk. Dét er ikke så ofte, at man får venner efter man er blevet voksen – men jeg har altså fået Mette. Heldigvis.

I går fejrede vi Mettes 30 års fødselsdag, og det var sådan en fin aften. Jeg brugte hele 10 minutter på min make-up, imens jeg dansede til Part Time Lover med Stevie Wonder og drak nisseøl (… kom først til at skrive nosseøl. LOL.). Vi var på PS Bar & Grill i Pilestræde. Der var musik, glade mennesker, masser af vin og maden var lige i skabet, selvom det var så mørkt at det blev en slags blindsmagning. Sidst jeg kastede mig ud i dén slags var engang i 90’erne, hvor jeg tvang min lillesøster til – med bind for øjnene – at spise alt fra sennep og sambal oelek til leverpostej og ristede løg. En gang var jeg også så tarvelig at give hende en rådden gulerod under påskud af, at vi legede Robinson. Undskyld, Marie.

Efter middagen satte vi kurs mod Condesa. Undervejs prøvede jeg forgæves at få Mette med ind på Toga og drikke Doktor Nielsen shots. Til gengæld var der store øl på Condesa – og dans. Efter nogle timer slingrede jeg hjemad, og hentede et pizzaslice med ekstra chili og hvidløg med hjem i seng. Lillen var til sleepover i forstæderne, for Søren var også ude og feste spille Matador, spise citronfromage og drikke naturvin med hans madklub. Jeg har haft det overraskende godt i dag, men en uforstyrret nattesøvn, kaffe og en pose chips hjælper selvfølgelig også en hel del!

Glædelig første advent, tømmermænd eller ej :-)

mette

Mellem Johnny Madsen og en tilkalket kaffemaskine

En halv dag blev det til ovre i hverdagen. Da jeg i mandags stod i kantinen – med tallerkenen fyldt med æggemad, flødekartofler og ”grøntssagssymfoni” (hvad det så end er) – blev Lillen ringet hjem. Igen. Hele ugen har altså været én stor omgang kalenderbingo. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skulle stille op, hvis ikke mine forældre og min lillesøster stod standby, når vuggestuepesten bryder ud.

Lige nu lyder Lillens vejrtrækning som en mellemting mellem en forpustet Johnny Madsen og en kaffemaskine, der trænger til at blive afkalket, og hun snotter og hoster.  Som om det ikke var nok, har Lillen i de forgange dage også haft sit første møde mellem babyblød håndflade og varm ovnlåge. Hun har kaldet hovedet ind i puslebordet, hoveddøren og i undertegnede. Og så har jeg bidt hende i fingeren. Hun puttede tomatstykker ind i munden på mig, og jeg kunne åbenbart ikke mærke forskel mellem en lille pegefinger og en skive tomat. Lillen kiggede overrasket og fornærmet op på mig, inden hun stak i et vræl. Not my proudest moment.

Bortset fra at bide i mit afkom, har jeg været til arrangement på mit arbejde hvor der var pizza og vi skulle lege Frugtsalat (og til Jer, der ikke gik i folkeskole i 90’erne kan det løst oversættes til stoledans) – og jeg fik i dén forbindelse næsten fornøjelsen af at have min chef på skødet. Jeg har også været i H&M. I dag. For at bytte en bluse. Og det var ærlig talt en nærdødsoplevelse – det dér Black Friday er jo et frygteligt koncept! Paniksved, menneskemylder og ingenting tilbage i andet end str. 34 og 44. Fisketorvet blev evakueret tidligere i dag på grund af brand. På en måde lidt symbolsk?

Det er altså hvad der er sket siden sidst. Lige nu har jeg spiste så meget æblekage at jeg har været nødsaget til at åbne de 3 øverste knapper i min nederdel, og nu skal jeg beslutte om jeg 1) skal se SKAM 1)  se The Affair eller 3) skal gå i seng. The struggle is real, forstås 😉

Ha’ en fantastisk dejlig weekend!

Ting jeg burde have gjort. Og ting jeg gjorde.

Ting jeg burde have gjort i weekenden:

  • Syet en knap fast i min kjole.
  • Ryddet op og gjort rent. Især dét Mount Everest af tøj, der ligger inde i soveværelset.
  • Købt ind til næste uge. Vores køleskab indeholder sådan cirka ketchup, en halv liter mælk, peanutbutter og en pose gulerødder.

Ting jeg faktisk gjorde i weekenden:

  • Lukket døren ind til soveværelset. Ude af øje, ude af sind, som man siger (… hvis man er 100 år gammel, men lad nu dén lige).
  • Lavet havregrød til aftensmad, fordi der ligesom ikke var noget mad i køleskabet og fordi jeg havde travlt noget vigtigere at bruge tid på, end at hænge ud i Brugsen. Til gengæld lavede jeg luksus-udgaven med peanutbutter på toppen, og dét er altså en vinder.
  • Dét vigtige var at binge en halvanden sæson af ”The Affair”. Jeg synes det var en mildt sagt kedelig og lang start, men så blev jeg altså godt og grundigt hooked. Jeg kan bare slet, slet ikke finde ud af at navigere moralsk i plottet: Hvem er det synd for? Hvem er røvhullerne? Er Noah en frækkert? Og burde Whitney sendes i seng uden aftensmad?
  • Spist virkelig meget kage. Hjemmebagt squashkage, hjemmebragt drømmekage og dåbskage. Sidstnævnte var i tre lag og blev indtaget nord for København i et selskab med en overvægt af finanstyper i blå skjorter og velfriseret hår. Jeg føler mig altid lidt som Syngepigen fra Rødby i sådan nogle forsamlinger – I ved, sådan liiiige lovligt spraglet.
  • På trods af Netflix og kage har jeg faktisk også været udenfor, for at lufte min førstefødte og min mand:img_0966

Status pt. # 15

Godt:

-Jeg har lige meldt min til et rytmikhold. Altså sammen med den lille rullepølse. Det er næsten lige i overkanten, hvor meget jeg glæder mig! Rytmeæg, farvede tørklæder og sæbebobler – here we come!

-Jeg synes at denne her burger er så ulækker. Men også lidt fascinerende.

-Burhan G er i Go’ Morgen Danmark. Jeg synes han er så sød og vi kommer fra samme Københavnske forstad, men helt ærligt så tror jeg ikke jeg forstår hvad der foregår henne i frisuren? En slags dürumklip med krøller og pandehår? Sidder det sådan af sig selv? Eller?

-Lillen er begyndt at hoppe. Eller rettere sagt, hun vil gerne hoppe. Hun kommer maksimalt 2 mm over gulvhøjde, men ser nogenlunde sådan ud:

-Jeg har gedigen optur over konceptet Sexelance. Jeg vil gerne ønske mig nogle kondomer og lidt glidecreme til de gadeprostituerede ie.

-Jeg var forleden til læge. For noget tid siden fik jeg nemlig fjernet en fedtknude i den ene skulder, og jeg  hævdede altså at der var kommet én i den anden skulder. Det var der ikke. Det var arvæv fra den gamle knude – jeg havde bare ikke lige fået kigget mig i spejlet. Ét ar undgået – katjing!

-De åndssvagt lækre honningkager er tilbage i Føtexbageren. 2 for 25 – meget billigt for et par minutter i paradis, hvis man spørger mig. Nu vi er ved juletingene er jeg gået i gang med en større prøvesmagning af hvidtøl. Har indtil videre været igennem mærkerne Ugle, Vestfyens, Ceres og KB. KB fører stort.

 

Mindre godt:

-Jeg har købt halvdelen af undertøjsafdelingen i H&M i Frederiksbergcentret. Jeg kan nemlig ikke passe mine gamle bh’er – mine glade amme-dage som Dolly Parton er forbi. Mildt sagt.

-Da jeg skulle klippe mærket af én af de nye bh’er, klippede jeg et pænt stykke af bh’en. Finmotorisk udfordret?

-Jeg havde min veninde på besøg for et par uger siden, og da vi var i gang med at lave mad, så Lillen sit snit til at kravle ud til min venindes sko, og slikke sålerne UNDER skoene som om hun spiste en lækker ispind #proudmom

-Jeg render rundt med sår i hovedet, som om jeg havde en vildkat. Jeg har en vildbaby:

-DR3 sender virkelig gode doku-serier ud lige for tiden. Fx  “Christiania uden filter” og den meget omtalte “Prinsesser fra Blokken”. I relation til sidstnævnte forstår jeg slet, slet ikke, hvordan de unge damer kan få sig selv til at sprøjte med stoffet melanotan for at blive brun. Det er jo ikke ligefrem sundt, vel.

-Jeg er på tredjedagen hjemmegående grundet snot. Med et sidekick på 15 måneder, der heller ikke er på toppen. Jeg har vitterligt aldrig haft så fedtet hår som nu. Det er ret fascinerende – Søren troede jeg havde vådt hår. Går i bad om en kop kaffe og en maskine vasketøj. Jeg lover.

-Når mit hår ikke er fedtet, er det åbenbart tørt/eller uglet. Det lykkedes i hvert fald Lillen at vikle en plastic-dims godt og grundigt fast i mit hår, og den var på nær ikke kommet ud. Overvejer at gå Britney på den.

img_0349

 

 

Snot, Lionel Richie og (jule)fred

Kender I de dér typer, hvor man får lyst til at sige ”luk munden” fordi de går rundt og ser smådumme og måbende ud? Sådan én er jeg for tiden. Jeg kan nemlig ikke trække vejret gennem næsen fordi den er stoppet til med snot #MILF.

Lillen blev også ringet hjem i dag med feber. Damen  ville helst spendere eftermiddagen på skødet af undertegnede, mens hun kørte halverede vindruer ned i løgnhalsen. Til dét brugte hun en lille gaffel, og halvvejs gennem skålen med vindruer kaldede hun gaflen ind i panden på mig. Det betyder, at jeg nu render rundt med et sår i panden. På den lyse side ramte hun ikke øjet – 4 cm. sydligere og der havde været bingo. Vi har også brugt eftermiddagen på at kaste med DUPLO, læse ”Malle skal sove” (kun den første og sidste side . Som altid) og så har Lillen fundet ud af at tage sin lille, buttede fod op til øret og sige ”hallo” på  bedste Lionel Richie-facon. Det er altså nogle mærkelige ting man kan blive stolt over, når man er nogens mor.

badefis

Vi har spist risengrød til aftensmad og julehjerte til dessert, og nu sover husets mindste medlem mens de to andre sidder i sofaen og hhv. ser dum ud med et sår i panden og på bedste gammelmands-manér tjekker fodboldresultater på tekst-tv.

Roen har med andre ord sænket sig her på tredje sal. Jeg var tæt på at skrive julefreden, men det er vist stadig liiidt for tidligt :-)

Weekendens karmaregnskab

Jeg har det pt. Sådan her:

Ynkelig. Færdig som gårdsanger. Og jeg stråler så dårlig karma ud over det hele, at jeg næsten ikke selv kan være i det… Fordi Søren ikke ville hente pizza til mig. Fordi det er koldt udenfor. Fordi min hals gør ondt. Fordi Lillen har været vågen 27629856 gange i nat because vuggestuepest. Fordi jeg har spist den sidste kanelsnurre. Og ikke mindst fordi mine fødder føles som to styks hakkebøffer. Mor her har nemlig gået fra Vesterbro til Ørestad… OG TILBAGE IGEN! Vi skulle til noget åbent hus i vores nye kvarter, og mens nogen nød udsigten fra Bella Sky, havde jeg travlt med at tømme samtlige glas med rodsfrugtschips og drikke gratis sodavand. Man bliver jo helt afkræftet af al den friske luft på Amager Fælled! Men pænt var det da.

amar

Men det går nok, at jeg stråler surt i dag, for i går var der til gengæld god karma over hele linjen. På vej hjem fra Føtteren, med favnen fuld af toiletpapir, fandt jeg en pung. Der var ingen kontanter i, men der var masser af kort – kørekort, sygesikringskort og alle mulige andre kort – samt en stak recepter. Jeg kunne se på kørekortet at pungens ejer var en årgang 1929. Jeg fandt frem til hende på krak, og ringede så. En spinkel kvindestemme svarede i den anden ende af røret, og da jeg fortalte, at jeg havde hendes pung blev hun fantastisk glad – ”Jeg har hverken sovet eller spist, siden den blev stjålet i bussen!” sagde hun. Jeg tilbød selvfølgelig at komme med den, for jeg forestiller mig at turen fra Frederiksberg til Vesterbro kan føles lang, når benene har båret rundt på én i 87 år. Eftermiddagssolen skinnede og imens Lillen snorkede i klapvognen gik Søren og jeg til Frederiksberg. Det var den sødeste ældre dame, der åbnede døren – tænk engang at stjæle fra sådan én! Tyven burde skamme sig!

Nu skal jeg catche op på  det nyeste afsnit af SKAM, og lure lidt på “Prinsesserne fra Blokken” på DR.dk. Man kan jo tage en pige ud af Vestegnen, men ikke Vestegnen ud af pigen eller sådan noget 😉 Og så vil jeg prøve at nyde resten af weekenden (eller de 10 minutter der er, til jeg dribler i seng, ha!) uden at stråle hverken det ene eller det andet – jeg tror nemlig karmaregnskabet står lige for nu…

Ting jeg gerne ville have vidst inden jeg blev mor # 4: Om mødregrupper

Da Lillen var helt ny havde vi besøg af sundhedsplejersken. Hun spurgte, om jeg havde lyst til at komme i mødregruppe? ”Øhm, ja…” svarede jeg. Jeg trak på det: Jeg kunne ikke rigtig se, hvordan jeg nogensinde skulle komme ud af døren med min lille kærlighedsklump og helt ærligt kunne jeg heller ikke helt overskue de andre mødre. Jeg var nemlig sikker på at de var ti år ældre end mig, boede i kæmpestore lejligheder og var sådan nogle rigtige speltfascister.

Jeg blev klogere. Heldigvis.

Min mødregruppe var (og er – de lever stadig, men nu går de jo på arbejde) fantastiske. Vores første møde var kaotisk. Der var gråd på skift, lure på skift, kolde kopper kaffe og nogen, der lugtede af lort, på skift – dog primært babyerne. Møderne blev lettere, og til sidst kunne vi næsten alle sammen være på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt. Næsten.

Det viste sig at det måske mest var mig, der var speltagtig. Og de andre havde ikke kæmpestore lejligheder. De var lidt ældre end mig, men det gjorde ingenting. Der har da været en De Unge Mødre-joke eller to, men dét, der betød noget var, at vi var samme sted i vores liv: En slags kollektiv oplevelse af at være blevet kastet ind i en gammel skrammelkasse af en bil, uden sikkerhedssele, og vejen blev asfalteret mens vi kørte. Det var altså fantastisk rart ikke at være alene. Jeg er helt sikker på, at vores mødregruppe fungerede så godt, fordi der lige fra starten af ikke har været nogen facade: Vi kunne snakke om alt. Om søvnmangel, åndssvage mænd, forstoppelse, sure babyer og om hvor helt fjollet glad man bliver, når éns baby kan grine.

Jeg kunne altså have taget det heeeelt roligt, dengang sundhedsplejersken spurgte mig. Dét billede, der ofte bliver tegnet af mødregrupper som en flok ammende, økologiske, konkurrerende, overfladiske, babyskøre kvindemennesker holder altså ikke altid (hvis det overhovedet holder nogle gange?). Nu er vi blevet veninder. Vi ses med babyer, vi ses uden babyer. Vi holder hinanden opdateret på tænder, vuggestuepest og på, hvor meget de andre knalder eller ikke knalder. Uden dem havde min barsel uden tvivl ikke været så optur, som den var.

boelleogmols