Om opdagelsesrejse og helse-“burger”

Yeeeha, for et fantastisk forårsvejr! Her er ikke en sky på himlen, kaffen er varm og Lillen sover middagslur (og vi er lige kommet hjem fra rytmik, så dem bliver sikkert lang!). Søren er ude og fiske efter gedder i de københavnske søer, så damerne er alene hjemme i dag.

Solen skinnede også i går, da jeg hentede Lillen i vuggestuen. Vi gik hånd i hånd ned ad Istedgade og kiggede på busser, cigaretskodder og butikkernes skilte. Lige pludselig stak en midaldrende herre, der havde en kraftig dunst af alkohol hængende omkring sig, hovedet helt ind i Lillens hoved og sagde: ”FREJA ER SSCCHHU DA ET GODT NAVN!”. Lillen, der i øvrigt ikke hedder Freja, klamrede sig til mine ben. Manden stak hovedet endnu tættere på og halvvejs råbte: ”UNDSCHHYLD HVISSH JEG GJORDE DIG BANGE”. Det viste sig at han skulle til Odense, men allerførst ind i kiosken efter forfriskninger til turen. Håber han er kommet godt frem.
Udenfor en café sad to vældig smarte unge damer og drak kaffe, og den ene havde lagt sin pels på stolen ved siden af hende. Lillen stoppede, spærrede øjnene op og pegede med de små pølsefingre på pelsen og sagde: ”VOV VOV VOV”. Det var meget sødt til at starte med, men efter 16 omgange VOV tror jeg ikke den unge dame syntes det var så fedt, at hendes pels lignede noget der spiser hundekiks. Jeg elsker, hvordan en tur på nogle få hundrede meter kan blive en hel opdagelsesrejse med sådan et lille menneske som sidekick.

Da klokken nærmede sig puttetid, og efter at have tegnet 500 tegninger, smurt torskerognsmadder og sunget Lille Peter Edderkop, satte jeg mig op på cyklen og cyklede mod Østerbro. Jeg skulle spise sammen med tre veninder fra studiet, og det var så hyggeligt. Jeg har næsten kendt dem i 10 år, og der er bare et eller andet særligt omkring at vokse ind i voksenlivet sammen – vi kender hinanden rigtig, rigtig godt. Vi er endt i alle mulige forskellige hjørner af voksenlivet i forhold til karriere, børn og bolig. Vi kan snakke om alt muligt, og heldigvis er det ikke nogle damer, der pakker tingene ind.  I går lærte jeg for eksempel et nyt udtryk, da min ene veninde fortalte om en arbejdsopgave, der var kommet som en overraskelse: ”Det var som at få jaget den op tør-analt!”. Så fælt, og så perfekt på samme tid. Vi drak rødvin og hentede burgere fra Souls. Dét er sådan et Østerbro-sted der serverer vegansk mad uden gluten (!!!), så jeg tænker egentlig det var lidt flot at kalde dét, jeg satte tænderne i, for en burger, men det smagte ganske udmærket 😉 Jeg var hjemme i seng lidt i midnat, og blev vækket i morges lidt over seks af mit afkom, der gerne ville ligge kind-mod-kind, og som trængte til en frisk ble og en omgang øllebrød.

Nu vil jeg drikke resten af kaffen, og så kaste mig ud i noget maling. Jeg har brugt en halv månedsløn på at købe maling og lærred, fordi jeg har et billede oppe i hovedet, som jeg godt kunne tænke mig at have hængende over sofaen i den nye lejlighed. Det bliver sikker noget værre halløj, men altså… Så har jeg i det mindste gjort et forsøg.

Rigtig, rigtig god weekend med eller uden rytmik, helse-burger og malerpletter på tøjet!

store bølle

Lidt om slatne øjenlåg og moderskab

Da jeg klokken otte i morges stod og lagde eyeliner på slog det mig: Jeg er nået dén alder, hvor øjenlågene følger med, når man prøver at lægge eyeliner på. Uanset hvor umage jeg gør mig, bliver det en ujævn omgang, fordi huden på øjenlågene efterhånden mest af alt minder om nossehud. Som om det ikke var tilstrækkeligt, blev mig og mine nosse-øjenlåg mødt af underboens fem-årige tvillingepiger i opgangen, der råbte ”HEJ DIN GAMLE BEDSTEMOR!!!”. Godt nok blev det sagt af nogen, der er pjattede med My Little Pony og som har 800 forskellige mønstre på ad gangen, men alligevel ikke? Hvis jeg nu havde været rigtig, rigtig tidlig ude og mit afkom havde været det samme, kunne det næsten være rigtigt. Ouch.

Jeg læste, som en del af de seneste dages debat om mødres kompetencer og alder, noget om det geografiske aspekt: De ’unge mødre’ bor langs Vestkysten, i Thy, på Norddjurs, i dele af Himmeland og dele af Fyn, samt på det vestlige sjælland og på Lolland-Falster. Her er den gennemsnitlige fødealder nemlig – hold nu fast – mellem 26,6 og 27,8 år! Derimod er kvinderne i København, Gentofte og Hørsholm typisk mellem 30,8 til 32,4 år gamle, når de føder for første gang. Det er da lidt sjovt ikke? At man kan føde temmelig mange år efter den biologisk oplagte alder, og stadig blive kaldt en ung mor? Således kan man altså blive kaldt en gammel bedstemor og være en ung mor på én og samme gang.

Jeg synes egentlig det er en lidt skør debat. Nogle forskere fra Aarhus Universietet har fundet ud af, at jo ældre mødrene er, når de føder deres første barn, jo bedre trivsel er børnene i.  De ældre mødre er mere tolerante, rummelige og autoritative end de yngre. De er bedre mødre. Når vi siger, at noget er bedre, siger vi samtidig, at noget andet er dårligere. Men altså… Jeg skrev speciale om netop moderskab, og der er bare lige én ting, jeg godt vil sige: Moderskab, og de ideer og idealer, der knytter sig til dét, er møghamrende afhængige af kultur, geografi, tid og alt muligt andet. En god mor er altså ikke en standard-størrelse. Overhovedet ikke. Mette-Marie skrev forleden et meget fint indlæg om børneopdragelse i forskellige generationer, og det er egentlig et meget fint eksempel på netop dét.

Jeg tror derfor også man skal være påpasselig med at kalde nogle mødre bedre end andre, eller forstå moderskab som noget, der kan måles, vejes og bedømmes. I hvert fald ikke fyldestgørende, eller på en måde, der gnidningsfrit passer ind i et statistikprogram. Bevares, der er nogle mødre der er det på en måde der skaber børn i mistrivsel, men det er altså ikke dem, jeg snakker om her. Jeg snakker om alle de mødre der skaber glade børn, og dem er der jo heldigvis flest af. Mødre kan nogle forskellige ting og derfor giver nogle forskellige ting med i vores guldklumpers rygsække. Nogle er tålmodige, andre kan spille på guitar eller lave en kick-ass boller i karry. Nogen er helt vildt gode til at bygge togbaner, mens andre er gode til at sætte grænser eller klippe en perfekt grydefrisure med køkkensaksen. Jeg tror ikke der er nogen guldmedalje udi disciplinen mor, og jeg tror vi alle sammen gør det så godt som vi overhovedet kan – ung mor, gammel mor eller lige midt-i-mellem mor.

Denne her mor synes egentlig det går rimelig godt i forhold til at være  mor, også selvom jeg ”kun” var 27 år, da jeg blev det. Lillen har det som blommen i et æg, hun griner, driller og har overskud til at lære en hel masse nye ting hver dag. Fx er der lige nu enormt meget fokus på pølser fra den lille dames side – hundelorte, dem der lander i bleen og dem man kan spise. Jojo. Jeg ved selvsagt ikke hvilken slags mor, jeg havde været hvis jeg havde ventet fem år mere med at blive gravid- men én ting ved jeg: Så havde hun i en alder af 19 måneder haft en mor med endnu mere nossehud på øjnene 😉

gammel mor

 

Guide: Sådan traumatiserer du dit barn

Jeg havde fri fra arbejde i fredags, og derfor holdt Lillen også fri. Fordi vintergækkerne titter frem, træerne har fået knopper og det er varmt nok(ish) til læderjakke tænkte jeg, at dagen skulle bruges på at købe et par sandaler i størrelse 23. Lillen har ret smalle fødder, så det gælder om at være hurtigt ude, og så ligger verdens bedste butik til dén slags fødder tæt på hvor vi bor lidt endnu.

forår

Efter morgenmaden smed jeg således Lillen bag på cyklen, og trak den ned ad Gammel Kongevej. Vi kiggede på hunde, biler og sang om hjulene på bussen indtil vi nåede frem til butikken. Vi gik ind, sagde hej til ekspedienterne og fortalte om vores ærinde. Vi blev vist et par fine sandaler, men Lillen skulle fandenfisemig IKKE have hverken sko eller strømper af. Hun skældte ud, græd, skældte mere ud og vandrede mod døren. Mor her gik i falset, og sagde ”seeeee, nogle seje sandaler!” og ”skal du ikke sidde heroppe sammen med bamsen og prøve dem her på? Waaauuuw, hvor er de flotte!”. Det var totalt lost case, og hun fik ikke prøvet sandalerne – det måtte vi gøre derhjemme, tænkte jeg. Jeg kørte paniksvedende dankortet igennem maskinen, mens jeg havde en vred og sprællende lille dame på den anden arm.

Da vi kom hjem, og nogen havde fået en lur og en makrelmad, prøvede jeg at pakke sandalerne ud og gøre dem lidt spændende. Lillen gik i en kæmpe bue uden om, og så sådan her ud, hver gang jeg prøvede at henlede opmærksomheden på nyerhvervelsen:

Som om det ikke var slemt nok at være på ufrivillig sandal-shopping, sagde jeg nej til Marie-kiks inden aftensmad OG jeg kom til at synge dén om nissen og hytten i skoven, selvom det var dén om Jens Petersens Ko, hun ville høre. Hun må have tænkt, at hendes mor var den største skiderik nord for alperne.

Det lykkedes ikke at få hende til at acceptere sandalernes tilstedeværelse, så nu er de leveret tilbage. Damen må gå sommeren i møde iført vinterstøvler, for jeg tror ikke, jeg nogensinde får hende ud for at prøve nogen form for fodtøj igen. Nogensinde.

Om hvidløgsånde, Vega og kønsbehåring

Klokken er snart midnat. Jeg sidder helt alene i stuen, og har en stædig smag af hvidløgsdressing i munden. Min lille familie sover inde ved siden af, og naboen skråler med på ”Vi to” af Medina, mens de tramper rundt.

Her til aften har jeg været til koncert med Fallulah i Vega sammen med en veninde. Det var en super fin koncert, og jeg var meget positivt overrasket.  Jeg kendte ikke rigtig Fallulahs univers i forvejen, men stod alligevel sådan her det meste af koncerten:

Da sidste nummer var færdigt hentede vi vores jakker, og med skuldrene oppe om ørerne og hænderne dybt begravet i lommerne gik vi op ad Istedgade. Jeg fik overtalt min veninde til en durum på yndlings-stedet Ankara. Hvis I nogensinde mangler en god falafel på Vesterbro, så er det altså dér, I skal lede! 3 minutter efter at vi havde tygget af munden, kunne jeg plante luksuslegemet i sofaen. Manner, jeg kommer til at savne at bo fem minutter fra alt, hvad jeg overhovedet skal bruge. Nu har jeg bikset en dej sammen, der hæver i køleskabet, så der er friskbagte boller til morgenmad i morgen. Ingen fadøl og fest til de små timer her #mommylife.

Det er faktisk anden gang på en uge, at jeg er i Vega (jeg er i gang med at løbe de sidste Vesterbro-horn af mig, forstås). I mandags var jeg af sted med min mor og lillesøster, hvor vi hørte danske fortolkninger af Leonard Cohens sange. Vi startede med en omgang daal og en øl på en café rundt om hjørnet, for lidt i otte at indfinde os i hvad man kan kalde en slags mekka for Politiken-segmentet: Der var FULD skrald på gråsprængte korthårsfrisurer, Desigual-kjoler og ravsmykker. Der gik charterferie i den på siddepladserne, hvor der blev spærret sæder med sjaler, stokke og hvad man ellers har ved hånden. Vi kom lidt for sent til de bedste pladser, men som min mor så fint sagde: ”I det mindste står vi tæt på baren”. Det var en rigtig god koncert, med en masse fine fortolkninger fra bl.a. Katinka, Nikolaj Nørlund og Steffen Brandt. Den ultimative optur dén aften var dog Bisse, der mødte op i en form for heldragts-fiskenet med hul til kønsbehåringen, rød neglelak og en halskæde med nogle seriøse simili-sten:

bisse

Jeg kan ikke helt kalde Lillen for en bisse, uden at få ovenstående billede på nethinden. Såehm… Det prøver jeg at lade være med 😉

Nu er naboen skiftet til at synge/råbe/bræge med på ”kun for mig” med Medina, så jeg tror jeg vil finde et par ørerpropper frem og hoppe ind til Lillen og Søren. Godnat herfra tredje sal!

Om min modelkarriere, solskin og rytmeæg

I fredags sad jeg og arbejde på Café Sonja, mens jeg drak kaffe og ventede på, at klokken blev 15 så jeg kunne hente Lillen i vuggestuen. Der var en ansat der kiggede på mig, og sagde ”undskyld… men du har virkelig pæne hænder. Vi er lige ved at få taget nye billeder til vores hjemmeside, og skal bruge én med pæne hænder… såeh… må vi låne dine?”. Selvfølgelig måtte de det! Mig og mine pæne hænder sad derfor og gramsede lidt på noget croissant og holdt så lidt akavet som muligt om kaffekoppen, mens fotografen knipsede.

Jeg er snart ved at være garvet udi modellivet (LOL). Jeg har været på forsiden af en brochure for et tilbud om seksualundervisning i Københavns Kommune. Det var i dén grad et ømt syn, for jeg havde platinblonde fletninger i hele håret og var bleg som en maddike. Jeg har også været model for en fitnesskæde, hvor jeg skulle lade som om jeg kørte noget holdundervisning og efterfølgende skulle jeg lave ‘planken’. Sidstnævnte var ikke ligefrem noget, jeg kunne finde ud af – og fotografen drillede mig med, hvor meget mine arme rystede. Og om lidt er jeg – eller mine hænder – således at finde på Sonjas hjemmeside. Unique Models: I ringer bare.

Ellers er weekenden gået med at nyde forårssolen på legepladsen i Skydebanehaven. Det er den bedste legeplads i området, for de har både noget for babyer og de større børn. Lillen fik balloner af nogle søde pædagoger, vi gyngede, legede i tunnel og spiste figenstang. Man bliver bare et mere overskudsagtigt menneske af solskin, ikke? Og så føles det sådan lidt fart-i-en-smart-agtigt at have solbriller på selvom det ikke er sommer, og det skal man aldrig gå af vejen for at være engang imellem.

ballonbølle

Vi har også brugt weekenden på at bage boller og spise dem med Nutella, og på at tegne noget der ligner 500 tegninger. Til sidst blev jeg så træt af at tegne tændstiksmænd/stjerner/blomster at jeg gik i Tiger og købte nogle malebøger – det er liiidt mere overskueligt at hjælpe med at farvelægge, end at skulle finde på selv. Lillen har lært at sige ”rist” og ”tørstig”, og så har vi solgt vores vaskemaskine (… og derfor hængt ud i vaskekælderen aka det oplagte sted for en crimescene. Uff!). Jeg har pakket mine læderjakker frem (YES!), og så har Lillen og undertegnede været til rytmik. Vi går hos Spillebillen indre by, og jeg synes det er super godt. Lillen elsker det og er smadder god til at give den gas med rytmeæg, faldskærm og fagter. Jeg kan bare godt lide at rende rundt i strømpesokker og synge med, når nogen spiller guitar. Jeg ville ønske, at jeg selv kunne spille guitar, men jeg har aldrig haft tålmodigheden til at lære det – om end jeg engang kunne spille Yellow Submarine, så der ikke var et øje tørt 😉

tegnebølle

Nu har aftenmørket sænket sig over Vesterbro. Jeg har hevet dynen med ind i sofaen og skal til at kigge på ting til Lillens nye værelse. As we speak er der 16 dage og 14 timer til, at vi tjekket ind i 2300 København S.

Rigtig god aften!

Ting jeg virkelig ikke bryder mig om # 2

1) Ordet kødsovs. Især brugt i sammenhængen ”jeg tror jeg laver en god omgang spaghetti kødsovs”. Det hedder det jo ikke! Spaghetti MED kødsovs. Eller spaghetti bolognese.

2) Dén der mode med at have bare ankler, selvom det er møghamrende koldt udenfor. Både fordi det er koldt og skørt, men også fordi alle de smarte 20-årige med bare ankler, Soulland-huer og afklippede jeans får mig til at føle mig som en halvgammel, småkikset mor-type. Men i det mindste har jeg ikke kolde fødder, okay?

3) Lyden af andre der spiser, når jeg ikke selv spiser noget. Årh manner, der findes næppe noget værre end at være fanget ved siden af én, der tygger hver eneste bid højlydt og længe – I ved, sådan én hvor kæbemusklerne rigtigt er på overarbejde.  Den lyd får mig helt ærlig til at overveje, om vold per definition altid er en dårlig løsning. Det samme gør folk, der larmer når de drikker noget varmt, i øvrigt. *sluuuurp*

4) Lugten af gammel fis, når man åbner en pakke leverpostej eller kødpølse. Alligevel er jeg villig til at fodre Lillen med noget, der 30 sekunder forinden lugtede af prut… Såeh…

5) Følelsen af at være okay kørende i hårpragten, indtil man træder ind i et prøverum med dobbeltspejle og ser, at det kun er de forreste 6 cm. hår på hver side af ansigtet, der ser nogenlunde ud. Resten ligner en fedtet omgang kartoffelmos. Og nu vi er i prøverums-afdelingen: Det der særlige lys der får ens hud til at se ud som om den består af 85% hudorme, 10% rødme og 5% almindelig hud. Tak for det, prøverums-akitekter – I er garanteret alle sammen mænd.

6) Hvordan mine fingre føles og lugter efter at have spist en pose ostehaps. Ad. Kæmpe dilemma når man er for doven til at rejse sig og gå ud og vaske fingre, men alligevel ikke synes det er okay at røre ved noget som helst.

7) At have downloadet den dér hypede præventionsapp, besværet mig med at tage min temperatur og tastet ind, for derefter at få at vide, at jeg er lige til at ruge babyer på…. TRE UGER I STREG! Så er det da klart, at det er en sikker præventionsform? Sådan en app kunne jeg da også have lavet, og have grint hele vejen til banken mens jeg grinede smørret, i stedet for at sidde her med et termometer under tungen og 70 kroner fattigere? Jøsses, altså.

8) At finde en halv ostehaps bag gardinet, der efterhånden er mere levende end død:

ostehaps

Et kønt par

Vi har været et kønt par idag, Lillen og jeg: Lillen har været én stor omgang snot, og jeg har sportet en kombi af julesweater (med en masse snotpletter på), uglet hår, gamacher og uldsokker:

IMG_0073

Igår aftes havde Lillen galopperende feber og trak vejret som Claus fra Singleliv – helt prustende og besværet. Jeg gik i seng klokken 20 med kvalme og ondt i halsen. Idag er Lillen feberfri og har jeg ikke været helt på toppen, men vi har haft en fantastisk hyggelig dag alligevel! Vi har spist bananpandekager og drukket varm kakao. Vi har tegnet og set Postmand Per. Vi har sunget og danset, og et eller andet sted har mit afkom lært sig en helt perfekt onkel-dans med én hånd på maven og den anden strakt ud, mens hun vuggede frem og tilbage til “Jeg er en papegøje fra Amerika”. Jeg var ved at dø af grin og sprænges af stolthed på samme tid. 18 måneder gammel, strutmavet og med moves som en herre på 65. That’s my kid<3

I morgen er både Claus og mor klar til at komme tilbage til hverdagen. Nogle gange kan man altså være heldig at få sådan en uplanlagt, lækker hjemmebag – som en slags mini-weekend på en kold tirsdag i marts. Nogen af os er åbenbart gået helt i weekend-mode, for her to timer senere end almindelig putte-tid sidder Lillen og trommer på sofabordet, øver sig i at sige “HAPS” og ligner ikke én, der har tænkt sig at sove foreløbigt… Oh well, man kan vel godt se Gift ved Første Blik selvom man ikke høre noget andet en “HAPS HAPS HAPS” 😉

Listeklipperens eskapader

Idag, da klokken var lidt over 12, stod jeg ude på altanen. Jeg havde en saks i hånden, og stod bøjet ind over den sovende lille guldklump i barnevognen. Zak-zak-zak. Tre totter rødt pandehår, og listeklipperen var færdig.

Udover at klippe mit afkoms pandehår til en slags skæv grydefrisure har jeg haft nok at se til. Jeg har fx trådt i et stykke frikadellepølse.  Jeg har ryddet op i min strømpeskuffe.  Jeg har spist jordbærkage til fødselsdag i Valby. Jeg har skældt min underbo ud for at bore på åndssvage tidspunkter (ja, den type er jeg åbenbart). Jeg har leget krokodille med en dum hat på hovedet.  Jeg har lagt ansigtsmaske og farvet øjenbryn, og åbenbart var det et så hæsligt syn, at jeg fik Lillen til at græde. Og så panikkede jeg tidligere idag over, at jeg havde fået et modermærke på halsen, indtil jeg fandt ud af, at det var en tomatkerne. Jo, jo – som sagt, nok at se til.

Idag har jeg primært haft travlt med at være oppustet og kvalm (på den dér måde, hvor saftevand og ostepops er det eneste der kan bruges). Nej, jeg er ikke i lykkelige omstændigheder, jeg har bare tømmermænd. I går, da Lillen var faldet i søvn, fik jeg hældt mig selv i noget silke og cyklede 200 meter ned til restauranten Kiin Kiin Bao Bao. Her spiste jeg småretter og drak drinks med en veninde, og efterfølgende var vi på to forskellige barer på Vesterbro: Det ene er den slags sted hvor de spiller Thomas Helmig og mændene blinker til én på den lumre måde. Det andet er et hipsterspot, der laver ganske udmærkede cocktails. Vi hældte drinks i løgnhalsen og snakkede, og da vi var game over lidt over midnat (!) slingrede jeg op ad trapperne til tredje sal. Selvom det hele snurrede rundt faldt jeg i søvn ved siden af verdens bedste sovebuddy – Lillen. Hendes buttede, varme krop krammede mig og hun lagde sig til rette helt oppe under min hage, ligesom dengang hun var en baby. Jeg vågnede fem timer senere, med verdens dårligste smag i munden og en tisselugtende ble placeret direkte mod luftvejene. Men jeg var glad. Og kvalm.

Nu har jeg skældt underboen ud igen, og har netop drukket en kop… pebermynte-the. Jeg har besluttet mig for at se, om jeg kan skære en lille smule ned på mit kaffeindtag, for jeg tror, at det vil være godt for alle parter. Det er bare ligesom om at the er sådan en slags dårlig to’er. Som at spise en Gajol når man har lyst til et glas Bülow-lakridser med chokoladeovertræt. Eller som at få en Pepsi Max når man har bedt om en rød Coca Cola. You get the point. Rigtig god søndag!

mor og bølle

Status pt. # 18

Går godt:

– Der er i skrivende stund 25 dage, 22 timer og 30 minutter til vi får nøglerne til vores nye lejlighed. Og dermed 25 dage, 22 timer og 30 minutter til vaskesøjle, gulvvarme og et pænt køkken. Jeg er både en lille smule frastødt og fascineret af, hvor glad jeg er over sådan nogle materialistiske bekvemmeligheder.

-Jeg køber alle mulige fine ting til den nye lejlighed. Planter, plakater, knager, kasser… Jeg tror det kommer til at blive så fint. I hvert fald indtil der er nogen, der tegner på væggene, kaster rødbede på gulvet og kører rundt med dukkevognen som var det Grand Theft Auto.

-Man kan godt få lavet alle mulige ting og sager herhjemme, samtidig med, at man underholder Lillen. I dag mens jeg tømte opvaskemaskine havde hun fx en fest med at putte tamponer i mine baglommer. En tampon hedder i øvrigt ”POM”, når man er 18 måneder gammel. Man kan også nå at rydde en masse op mens man leger gemmeleg – damen kan sidde musestille bag gardinet i laaaang tid og vente på at blive fundet. Man skal bare huske at sige ”Hvor er bøllefis? Bøøølleeee?” engang imellem.

– Jeg har fundet en chokolade, der smager PRÆCIS som kinderæg. Jeg har det lidt stramt med at skulle købe kinderæg til mig selv (bliver jo trods alt 30 næste gang), men jeg blinker ikke to gange over at svinge denne her øko-agtige chokolade op på disken.

-Jeg har fri i dag, så Lillen og jeg har været på udflugt. På dén der ”mor-har-lige-en-tusinde-kilo-tung-rygsæk-med-fyldt-med-kiks-og-vådservietter” måde. Vi cyklede til Nørrebro og hilste på geder og kaniner, og på en kæmpe buttcrack, der var trykket helt op mod ruderne inde i hamsterhuset. Det var skide hyggeligt, og jeg er kæmpe fan af, at Lillen er blevet så stor at man kan lave dén slags med hende.

– Nu sidder jeg i sofaen med et tæppe over benene og spiser fastelavnsbolle , mens Lillen snorker i tremmesengen. Ahh, fridag!

ged

 

Går mindre godt:

Forleden var jeg i Brugsen og spurgte den søde 8-pårige servicemedarbejder om, hvor jeg kunne finde ristede løg. Den 8-årige satte kursen direkte mod grøntsagsafdelingen. Ungommen nu til dags, ikke?

-Arvingen har foodcravings som en højgravid kvinde. Agurk, kakaomælk og havrefras uden mælk på er hendes drug lige pt. Alt andet bliver arkiveret på trinbrættet på Trip Trap-stolen.

-Jeg har gældsat mig for livet (agtigt). Det tog 46 sekunder via nøglekort. Det tager mig en uge at samle kræfter til at fjerne gammel neglelak. Tid er noget mærkeligt noget.

-Vi holdt TV-dinner herhjemme for nogle dage siden med pizza og cola i sofaen. Da jeg et par timer senere rejste mig for at gå i seng fandt jeg en kæmpestor klump smeltet ost med bacon i godt fedtet ind i mit hår – sådan lige til venstre for skilningen. Ad.

-I onsdags var jeg på Malbeck og drikke vin med en veninde. Der er tre årsager til, at jeg aldrig bliver rødvinsjunkie: For det første dinglede jeg hjem efter to glas. Jeg er med andre ord helt, helt ude af træning. For det andet havde jeg smadder ondt i hovedet dagen efter. Det var altså en liiiidt lang dag på arbejde. For det tredje har jeg ikke en skid forstand på vin, og lavede en hurtig ”okker-gokker” ned over vinkortet, hvorefter jeg bestilte ved hjælp af pegefingeren. Jeg ved da ikke hvordan man udtaler alt det franske, vel?

-Nedbør på denne tid af året, når man kun fragter luksuslegemet rundt via cykel ikke? Uff!

sne

Status fra sofaen

Jeg sidder i sofaen. Nede i min mave skvulper en fantastisk blanding af pizza, riesen og the rundt. Dagen har været sådan én, der har været liiidt op ad bakke. Det var det rene ”Fangerne på Fortet” at komme af sted i morges, og da jeg havde afleveret Lillen i vuggestuen kørte jeg hurtigere end vinden ud til mit arbejde. Jeg spiste kommune-havregryn og drak kommune-kaffe mens jeg forberedte mig til et møde, der alligevel blev aflyst. Det har været sådan en dag hvor jeg har haft den forkerte hårelastik i håret og hvor mit skrivebord lignede et bombekrater af post-its og Mariekiks. Men det var trods alt en rimelig god dag. Lillen har været i perlehumør, Søren kom hjem med varm pizza og vi har sunget ”Bamse gik, bamse gik…” 500 gange inden husets mindste beboer fortrak til tremmesengen.

status2

Dagene går alt for hurtigt for tiden, og nu er der kun en måned til vi tjekker ud fra Vesterbro. Jeg har fundet ud af, at jeg er helt vildt god til at pakke flyttekasser. En slags tetris med kopper og kogebøger. Jeg har også fundet ud af, at jeg har virkelig meget jordisk gods. 20-årige Sofie havde én eller anden idé om at være sådan én, der kunne pakke sit liv ned i en kuffert og tage på nye eventyr. Snart 30-årige Sofie har skrabet så meget ragelse sammen, at jeg uden problemer ville kunne møblere Eremitageslottet fra bunden, uden at det ville føles tomt.

Jeg har også været på Fisketorvet aka Fissetorvet aka Helvedes Forgård for at skaffe mere ragelse inden flytningen. Det var i Søndags, hvor det var Fastelavn, og stedet var fyldt med sukker-hypede prinsesser og superhelte med et halvt pølsehorn i mundvigen, der alle råbte af deres lungers fulde kraft. Jøsses, altså. Jeg kom storsvedende og lettere panisk hjem med et par nye jeans (hvorfor er det smart når kanten forneden er klippet af? Og hvorfor var det dødsens vigtigt for mig at få sådan et par?), nye viskestykker og chips på tilbud.

Og så har jeg været til min fars fødselsdag sammen med resten af min familie. Min fars fødselsdag bliver holdt på samme måde hvert år: Vi spiser Texas Johns Texas Chili i forstæderne, og hvert år ønsker han sig strømper og abonnement om “Alt Om Data”. I år fik han sidstnævnte og et gavekort til øl-smagning. Min lillesøster har fået sig et nyt mandebekendtskab, og på et tidspunkt under middagen spurgte hun, om min mor ville give hende et ekstra skud kød på tallerkenen. ”Ja da!” svarede min søde mor, og fortsatte: ”Det er godt du kan komme herud og få lidt jern”. Og så var det at undertegnede udbrød: ”JEG TROR NU NOK OGSÅ AT HUN FÅR JERN TIL HVERDAG MOR BAAAHHHAAAHAHAHA”. Min lillesøster vendte øjne og Søren kiggede på mig og sagde ”Sofie…Du bliver altså 30 næste gang”. Helt ærligt, sådan én oplagt én kan man da umuligt lade passere? I det mindste var der én der syntes det var sjovt – mig selv.

Oh well. Snart tredive, med humor som en bumset 14-årig, god til at pakke flyttekasser og med maven fuld af pizza. Om lidt er der Gift ved første blik og jeg glæder mig sådan til at se, om Birgitte har taget en chillpill og om Allan kysser damen. Det var status herfra sofaen. Rigtig go aften!

status 1