Skip to content

Åbenbart skal jeg snart føde nogen

Forleden var jeg på Hvidovre Hospital for at få et skud anti-D (fordi lillesøster er rhesus positiv og jeg er rhesus negativ). Med fugtige sneakers og halv-klattet mascara efter morgenens regnvejr vraltede jeg ned af de lange gange til fødemodtagelsen. Jeg blev vist ind i et rum, mens en jordemoder hentede mine drugs. Der stod en briks i midten, væggene var hvide og væg-urets visere larmede alt for meget.

Jeg havde været i rummet før – for snart 3 år siden. Dengang var det højsommer, jeg havde galopperende veer og rummet var sidste stop inden fødestuen. Jeg skulle ligge på ryggen mens jeg havde bælter rundt om mit udspilede maveskind, og jeg var sur på situationen. Fordi jeg ikke kunne holde ud at ligge på ryggen. Fordi jeg ikke  kunne lide at have bælter på. Fordi jeg i et kort øjeblik overvejede at hoppe ud af vinduet og stikke af, men kunne se, at jeg med al sandsynlighed ville sidde fast i det lille vindue. Fordi jordemoderen var irriterende og fordi urets visere larmede. Fordi jeg sendte Søren ud for at sige til jordemødrene og sige, at jeg IKKE ville ligge der mere, men der kom ingen.

Nu lå jeg bare med blottede lår, uden at være sur og ventede. Fra gangene kunne jeg høre andre damer jamre “av av!”. Jordemoderen kom tilbage, gav mig et stik og sendte mig ud i venteværelset til orkideerne og et gammelt nummer af Vores Børn, der handlede om slow living (… “praktiserer vi”, sagde ingen småbørnsfamilie nogensinde?). En kvinde kom trillende i kørestol fordi hun havde for mange smerter til at kunne gå selv. Og pludselig blev den fødsel, jeg ellers havde tænkt som laaaaangt ude i fremtiden, tæt på. For lydende, duftene og rummene var de samme. Og jeg har termin om 7 uger og nogle dage.

Jeg har ikke tilmeldt mig noget fødselsforberedelse denne her gang, men jeg føler mig nogenlunde tryg i det alligevel. Ikke at det føles som at få en blid massage at skulle mase et lille menneske ud gennem mine ladybits, forstås, men jeg ved ligesom hvad der skal ske. Og det er rart.

Jeg har også tilmeldt mig hjemmefødselsordningen, så på et eller andet tidspunkt skal vi have installeret en swimmingpool i stuen. Og jeg skal have købt nogle gamle håndklæder, aftalt hvem der henter Lillen og dén slags. Jeg tror hellere jeg må til at komme igang, for det er jo praktisk talt lige om lidt…. Åbenbart.

 

5 Comments

  1. Mette Mette

    Vi vil gerne have besøg af storesøster, mens du byder lillesøster velkommen😊

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Hvor er i søde – den er noteret 😘

  2. Line Line

    Jeg kan ikke lade være med at juble og udtrykke min begejstring, hver eneste freaking gang, jeg læser ordet ‘hjemmefødsel’ – så det gør jeg lige, omend jeg ellers ikke er så aktiv i kommentarsporet. Egentlig har jeg ikke så meget andet at sige, end jeg håber, du får en fantastisk oplevelse – for mig var det i hvert fald et hit ikke at skulle ligge på en dum briks og være nogens gæst, samtidig med at jeg skulle sætte et barn i verden. Held og lykke! Det er jo lige om lidt!

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Haha, tak! Det bliver spændende 🙈

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *