Uncategorized

Afbrudt

Følelsen af, at jeg aldrig bliver færdig med noget, hænger over hovedet på mig for tiden. Ikke på en frustrerende måde, men som en slags… vilkår.

Jeg når ikke at tænke en tanke til ende. Jeg når ikke at rydde Sleich-dyrene op fra stuegulvet, før det er rodet til med legemad eller duplo. Jeg når ikke at barbere begge ben når jeg er i bad, før nogen kalder på mig. Jeg når ikke at tømme både øverste og nederste kurv i opvaskemaskinen, før jeg skal redde en potteplante eller en baby. Jeg når at skrive stikord til et blogindlæg på min telefon, men glemmer hvad pointen var inden jeg får skrevet stikordene færdigt, fordi der skal tørres mælk op/skiftes en ble/trøstes/konfliktløses/kaosstyres. Jeg multitasker som var der ingen i morgen, og jeg laver alting halvt. Hele tiden. Altid.

I dag ryddede jeg fx vintertøjet væk, eller, jeg lagde det i en stor pose, som nu står midt på stuegulvet. Jeg lagde også tøj sammen, men jeg nåede ikke at lægge det på plads, så Lillesøster har brugt det som en slags hundekurv (babykurv?) hele dagen. Jeg købte colaer, men fik ikke sat dem i køleskabet. Jeg pakkede en gave halvt ind, spiste en halv kanelsnegl og støvsugede halvdelen af stuen.

Det kan godt være, at jeg beskrev mig selv som fleksibel og omstillingsparat på mit CV for flere år siden. Men nu er jeg det sgu for alvor. Man kan jo ikke være andet med små børn, vel?

(Billedet øverst er af Line Jensen)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *