Uncategorized

BabyHviskeren. Eller: Den Længste Nat

Søren skulle putte Lillesøster for første gang i forgårs. Det har altid været mig der gjorde det, fordi hun er blevet ammet i søvn. Det har været hyggeligt, men efterhånden også besværligt – fordi hun kun kunne sove ved mig ( eller rettere sagt: Mine bryster) ved siden af, og fordi hun spiste virkelig meget i løbet af natten. Jeg var virkelig længe om at tage tilløb til at afgive putningen, men i torsdags skete det. Jeg lagde mig ind på Lillens værelse imens Lillesøster og hendes faderlige ophav gik ind i soveværelset. Da jeg var færdig med at læse godnathistorie og synge en tarvelig udgave af ”solen er så rød mor” for Lillen, var lyden fra soveværelset… væk. Der var helt stille.

De første tre-fire timer lå jeg og stirrede ud i luften, imens jeg ventede på at katastrofen skulle indtræffe.

Der skete ingenting. Omkring midnat begyndte det bryst, der ikke er Det Døde Bryst, at spænde. Av.

Ved 1-tiden stod jeg op og tissede, drak lidt vand og prøvede at sove. Lillen vågnede, og skulle beroliges. Jeg vendte og drejede mig, imens jeg prøvede at mærke hvor tuuuung storetåen føøøøltes mod madraaaaassen… (det hjalp ikke).

Mit skrog begyndte ved 2-tiden at værke af at ligge på en tynd madras på gulvet på børneværelset, så jeg rykkede ind i sofaen. Jeg sov næsten, da Lille begyndte at råbe halvsovende. Jeg løb frem og tilbage et par gange, gav op og rykkede ind i hendes juniorseng. Det var sammenkrøllet.

Klokken 3 sov jeg stadig ikke. Jeg prøvede at stå op og malke ud i håndvasken på badeværelset, men der skete ikke så meget. Jeg gik tilbage på den tynde madras, rastløs og træt. Jeg ventede på at skulle spæne ind til babyen hvert øjeblik det skulle være, men der skete ligesom ingenting.

Halv fem listede jeg ind i soveværelset. De sov sødt derinde. Jeg stak et efterhånden meget ømt og spændt bryst i munden på babyen, der spiste lidt. Ahhhh!

Tilbage på gulvet på Lillens værelse prøvede jeg at sove. Jeg tror det lykkedes, i hvert fald i en halv time, for halv seks vågnede Lillen.

Status var ligesom, at jeg for første gang i 11 måneder havde mulighed for at sove en hel nat OG SÅ GJORDE JEG DET OVERHOVEDET IKKE! Jeg var så dødsens træt hele fredag, men klarede den på en blanding af kaffe, bagersnask og frisk luft. Men altså, jeg overvejede da et øjeblik om det var upassende at tage en lur i legehuset til sommerfesten i børnehaven.

I nat sov jeg til gengæld 9 timer i streg, Lillesøster faldt i søvn på ingen tid fordi jeg åbenbart er gift med BabyHviskeren, og jeg føler mig allerede som et bedre menneske (lige ind til jeg var i Bilka lørdag formiddag med en sur 3-årig, men træerne vokser jo ikke ind i himlen, vel). I aften skal jeg ud og snuse til en kold øl og have nogle store øreringe på, og det bliver alle tiders. Især fordi jeg ved, at jeg kan sove, når jeg kommer hjem. Ikke i intervaller af en time eller to, men rigtigt sove. Endelig.

 

4 thoughts on “BabyHviskeren. Eller: Den Længste Nat”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *