Uncategorized

Babys første brandert

I går sad Lillen og jeg ved spisebordet, hvor førstnævnte spiste havregrød. Der landede en klat havregrød på størrelse med en mariehøne foran Lillen. Hun stirrede længe og intenst på den. Trykkede på den. Hun bøjede den lille nakke, og styrede munden mod bordpladen. Stor koncentration. Det gik ikke, bordpladen var tættere på end beregnet, og Lillen knaldede næsen direkte ned i det hårde træ. Hun stak i et vræl og kiggede på mig, som om nogen havde nikket hende en skalle på åben gade, alt imens tårene trillede ned af de små, tykke kinder.

Da mit afkom var kommet til hægterne igen, tænkte jeg, at det var ret dumt gjort – selv for en baby på snart 7 måneder. Og så var det jeg kom til at tænke på noget: Tidligere på dagen var vi ude at gå en tur rundt om Søerne. Ved et lyskryds kom en dame gående i et outfit, der ledte tankerne hen på en blanding af Cirkus Benneweis og Ungdomshuset. Der hang en markant duft af snaps rundt om hende, men hun var også i virkelig godt humør. Damen stak hovedet helt ned i min barnevogn, for derefter at konkludere: ”sssccchhhh, babyen sssccchhhover!”.

Jeg tror faktisk, Lillen indåndede snapsetågerne lidt for dybt. Dét forklarer i hvert fald problemet med at afstandsbedømme havregrødsklat og mund et par timer senere. Babys første brandert! Jeg havde nok forestillet mig, at det var noget der kunne vente en 18-20 år (man er vel optimist). Men nu er det altså overstået, og det er vel på sin vis også meget fint – det var jo i trygge rammer, kan man sige. Så håber jeg vi kan springe dét trin over, hvor hendes far skal ind og hente hende en lørdag nat i Vestergade, fordi hun er for fuld til at holde sig oprejst og har håret smurt ind i bræk og resterne af et pølsehorn. Så hellere lidt snaps på en stille og rolig tirsdag…

babybrandert

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *