Uncategorized

Bangebuks

Jeg har givet snotstafetten videre til Lillen. Jeg er altså pt. optaget af at dryppe med saltvand, fjerne 11-taller, give ekstra strømper på og suge snot. Sidstnævnte er ulækker og fascinerende på samme tid (lidt ligesom at presse bumser). Jeg har købt en kæmpestor nougatsnegl, fordi man skal have noget comfort food, når man er så snottet. Nu kan hun jo ikke selv spise den, så jeg har ofret mig i den gode sags tjeneste.

snegl

Damen lyder som en mindre havetraktor, når hun trækker vejret. Jeg var så bange for, at hun blev kvalt i snot, at jeg var ved at vække hende flere gange i nat. Hun lever heldigvis stadig.

Når man bliver nogens mor, bliver man vist temmelig bekymret. Over sådan cirka alting. Det er jeg i hvert fald blevet. Jeg synes ellers altid, jeg har levet temmelig bekymringsfrit: Jeg har spist indvolde i Vietnam og mærkelige dyr i Peru.  Jeg har kørt fuld på cykel masser af gange (én gang gik det dog galt og jeg kørte op i røven på en parkeret ambulance, men det er en anden historie). Jeg har været glad for at stå på ski i en lidt højere fart, end jeg egentlig kunne kontrollere. Jeg har drukket vand fra hanen på Cuba. Og så har jeg yndet at hente mad fra den lokale Netto’s container, dengang jeg var en fattig studerende (eller i hvert fald en studerende der brugte pengene på øller og tøj i stedet for på mad). Den måde at leve på forsvandt med ét, en august-aften ude i Hvidovre.

Det første døgn med Lillen var jeg helt hundrede på, at hun holdt op med at trække vejret. Da vi skulle køre hjem, og hun sad helt lille og krøllet i autostolen, var jeg sikker på at vi kørte galt. Jeg sad bøjet helt ind over hende, paniksvedte og skældte ud på alle de andre billister. Jeg er sindssygt bange for at gå med hende på trapper, af frygt for at tabe hende. Jeg er bange for, at hun bliver kvalt i snoren fra hendes hue (men så skulle hun nok gøre sig temmelig umage). Jeg er bange for, at hun bliver bidt af en flåt, så snart der er et græsstrå i nærheden. Jeg er bange for, at der er nogen der hoster farlige bakterier ned i barnevognen, når vi er ude at køre. Jeg er på forhånd bange for, at hun får mad galt i halsen, selvom der er helt vildt lang tid til, at hun kan spise så meget som en lille bitte rugbrødshapser. Jeg er bange for, at der er en kat der kradser hende, eller en hund der bider hende. Og jeg kunne altså blive ved.

Det er ikke så let at være sådan en bangebuks, men det må jeg vist vænne mig til. I hvert fald har min mor rundet de 50, men kan stadig være nervøs for, om jeg har husket cykellygter…

 

10 thoughts on “Bangebuks”

  1. Hvor kan jeg følge dig! Havde det sådan for små tre uger siden ligeledes på Hvidovre, og jeg har det da stadig. Hehe. Jeg trøster mig med at alle andre mødre er lige sådan og at det bliver lidt lettere med tiden. Bare den første barnevognstur med al den rysten. Men de kan jo holde til det 🙂 Det siger min kæreste i hvert fald! Haha:)

    1. Haha ja jeg kan godt huske hvordan jeg overvejede at løfte barnevognen over brostene i starten… Og tillykke med bebs!

    1. Ja for dén – jeg fik farvet hår da jeg endnu ikke vidste jeg var gravid, og var sikker på, at det havde givet min lille baby tre ben og to hoveder!

  2. Velkommen i mor verdenen – Fie er 14 og Frede er 12, og nu er jeg bare bange for helt andre ting, end dem nu nævner 😕

  3. SÅ sandt! Blev mor for 16 dage siden og stod den anden dag og KAMP SVEDTE i fakta,. Mine forældre ventede med lillemanden i barnevognen udenfor, mens jeg bare lige skulle have et par småting. Men selvfølgelig vælger jeg først den langsomme kø og derefter kan manden ikke finde ud af at scanne mine varer og måtte kalde på hjælp. Jeg følte det tog 100 år og var rædselsslagen for at mit barn lå og græd udenfor. Løb febrilsk ud badet i sved og lillemanden sov sødt i barnevognen. Puha. At blive mor er ikke for småbørn!

    1. Haha nej hvor jeg kender det! Det er bestemt ikke for småbørn det der med at blive mor 😉 tillykke med den lille herre!

      1. Tusind tak! Er glad for at have fundet din blog – så kan jeg følge lidt med i hvad der venter mig. Du har allerede fået mig til at grine højlydt flere gange! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *