Uncategorized

Billeddagbog fra en pandemi

Det er virkelig en mærkelig tid, dette her, ikke? Med lukkede butikker, ingen besøg og ingen kram til andre end den nærmeste familie, lukkede daginstitutioner og midlertidige hjemmearbejdspladser på spisebordet. Hvordan går det hos Jer?

Jeg synes faktisk, at der er ved at komme en slags normalitet i anderledesheden – i hvert fald herhjemme. Efter morgenmaden går vi udenfor, hvor vi kører på løbehjul, plasker med mudder eller cykler en tur i ladcyklen. Vi holder stilletime efter frokost, og om eftermiddagen er det udenfor igen… Jeg sætter virkelig pris på, hvor tæt vi bor på naturen herude på det vestlige Amager; vi kan boltre os uden at komme tæt på andre mennesker, og vi kan opleve en masse uden at skulle rykke os særlig langt. Og så vejret ikke? Åh hvor er det skønt! 

Vi har haft store-bage-dag, hvor vi bagte boller og en chokoladekage. Sidstnævnte blev en kedelig omgang, fordi der var for mange hænder igang til, at moren kunne overskue blandingsforholdende. Men når det er noget med glasur på, ryger det jo ned alligevel.

Vi har også lavet hjemmelavet modellervoks. Det var der ingen, der kunne lide at røre ved, og dermed ingen, der gad lege med. Til gengæld havde jeg blå hænder resten af dagen, fordi blå frugtfarve åbenbart er svært at vaske af igen. 

Forleden lavede vi planteværksted ved spisebordet, hvor der blev plantet forårsblomster, ærteblomster og karse…

… men karsen er desværre blevet klappet og trykket ihjel af små pølsefingre 😥

Jeg tror aldrig at jeg har været så meget udenfor, som jeg har været de sidste par uger. Simpelthen fordi jeg ville få akut ø-kuller af at skulle være indenfor i vores lejlighed med de to hjemmelavede energibundter. Jeg føler mig meget sund og friluftsagtig, ha! Man får så meget underholdning foræret ved at være udenfor, synes jeg – man kan fx lede efter vandrepinde, kigge på lorte og dyrespor, klatre på sten, undersøge kryb eller som her: Hoppe i mudder 

Vi cyklede en aftentur i weekenden, og fandt en fin solnedgang på vejen. I disse tider skal man jo støtte de små butikker, så vi tog burgere med på vej hjem fra en lille, lokal burgerbar. Burger King, hedder den.

Kartoffel-tryk. Det var alletiders 35 sekunder, det stod på. 

Vi har været i skoven, hvor vi lavede skov-bingo og spiste madpakker. Lillesøster fik en flåt under øjet og vi fandt brænde… 

… Så vi kunne lave snobrød. Flashback til fritidshjemmet, hvor der var snobrød (delvist sorte, delvist dækket af aske) med marmelade i – den billigste marmelade fra store, blå spande ❤️ Jeg tror vi skal lave meget mere bål i løbet af foråret, for det var simpelthen så hyggeligt!

Lillen laver indimellem frisør-salon på badeværelset. Selvom dét i venstre hjørne ligner tissekone-hår, er det altså bare dukkehår. Hvis man tænker på, om man kan klippe en god frisure, når man er 4 år, er svaret umiddelbart nej. 

Jeg savner faktisk ikke vores hverdagsrutiner lige nu. Mest af alt fordi det føles som om, at der er en anden ro herhjemme, end der plejer at være. Børnene får ikke så mange nedsmeltninger og de voksne skælder mindre ud. Det er virkelig rart at få lov at opleve. 

Altså, det er ikke fordi at det er helt idyllisk det hele, vel. I morges råbte Lillen fx, at Lillesøster var en “DUM LORTEFUCK”, fordi hun havde væltet en plade midt i et spil billedlotteri, og igår trådte jeg i en  rigtig fæl kattelort i sandkassen. Det er indimellem svært at balancere tid til arbejde og underholdning af børn. Apropos underholdning, så har jeg lige købt en ekstra (brugt) Ipad, fordi jeg var træt af at høre pigerne skændes om, hvis tur det var til at trykke på skærmen, når de spillede Alfons Åberg-spil. Satser på deres hjerner ikke er helt ristede, når hverdagen vender tilbage engang. 

Og så ligner vores lejlighed altså noget, der er løgn, men det er virkelig et Sisyfos-arbejde at skulle holde det pænt herhjemme lige nu. Altså, jeg vaskede gulv for et par timer siden, og nu er der jord, saftevand, krummer, spillebrikker og uspecificeret dims udover det hele igen. Jeg rydder op og rydder op i disse dage, og når jeg ikke længere gider give en fuck, tager jeg støvsugeren. Problem solved. Om jeg har taget billede af rodet også? Yes sir. Man kan i hvert fald ikke beskylde os for, at vores hjem ligner noget fra et boligmagasin – man kan godt se, at der bor nogen, kan man sige…

 

 

8 thoughts on “Billeddagbog fra en pandemi”

  1. Grineren 🤣 Genkender det meste, selvom der kun er ét barn herhjemme. Dog er jeg ved at få spat af at skulle være alle steder på en gang, arbejde og passe barn og hus samtidig! Åh, jeg kommer VIRKELIG til at værdsætte arbejdsro på kontoret, når hverdagen vender tilbage en dag 🤞🏻

    1. Ved du hvad, jeg har det efterhånden på samme måde. Jeg synes godt at jeg kan mærke, at jeg ikke har været alene eller sådan rigtigt har haft ro til at tænke mig om i maaaange dage efterhånden. Vi må simpelthen glo huller i luften, nyde stilheden og drikke en kop varm kaffe på kontoret, når det bliver hverdag igen! (… og så sidder man sikkert alligevel bare og savner sine børn og al larmen, ikke?)

  2. Det hele lyder meget genkendeligt:-) Sætter dagligt pris på, at vi flyttede til Lejre i efteråret og nu har fri adgang til naturen. Vi bruger også det meste af dagen i skoven eller i haven (elsker!), og skumfiduser og bål er blevet en hverdagsting i disse solskinsdage. Tilgengæld står det slemt til på arbejdsfronten! Forsøgte at have min snart 5-årlige med på videokonference i går, og havde glemt at slukke for mikrofonen. Således fik samtlige af mine 88 med-deltagende kollegaer lige overhørt en kæk diskussion omhandlende hvor mange af mors gajoler, men kunne proppe i munden/næsen/andre steder!

    1. Åh der er så smukt i Lejre! Haha, jeg havde også en arbejds-samtale på telefonen tidligere idag, og der var Alfons Åberg for fulde udblæsninger i baggrunden. Men hvis jeg må spørge: Hvor mange gajoler kan der så være i næsen?

      1. Ja, her er virkelig smukt! Og sådan et dejligt fællesskab. Overvejede du ikke på et tidspunkt, om I skulle rykke til disse kanter? Både min mand og jeg er født og opvokset på Vestegnen, så vores familier er stadig tæt på her. Altså, nu nåede jeg heldigvis at stoppe ham fra næse-gajol-eksperiment…! Til gengæld åd han dem alle!

        1. Vi kiggede tættere på København – men hvis ikke transporttiden ville blive for bøvlet for os, tror jeg godt, at vi kunne overveje Lejre! Jeg var på weekend dér i efteråret, og var helt blown away over, hvor smukt der er 😍

          Åh åh, han har sikkert haft en god rumlen i maven så 😅

          1. Vi bor nærmest lige op af Lejre Station af samme årsag. Min termokop og jeg tager toget (med alle de andre termokopper og naboer), og så er vi i kbh på små 35 minutter. Synes det er ok! Men saaavner min cykeltur!! Men det kræver jo selvfølgelig nærhed til station, og man kan hurtigt komme langt ud på landet her;) Jeg gir kaffe, hvis I flytter hertil:) God påske!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *