Uncategorized

Brev fra pladsanvisningen

Fik for en uge siden brev fra pladsanvisningen. Vi blev tilbudt drømmepladsen. Dén, jeg egentlig gerne ville have givet en nyre eller en knæskal for. Jeg så sådan her ud i sådan cirka 30 sekunder:

Og så var det, at jeg kom til at se sådan her ud:

Lige pludselig gik det nemlig op for mig, at jeg ikke har barsel særligt længe endnu. Dén dag, jeg sagde på gensyn til mine kollegaer, sagde de alle sammen: ”Nyyyd det, lige pludselig er det slut”. Jeg tænkte, at hurtigt kunne et år jo ikke gå. Men det kunne det altså. Det føles helt skørt, at alle de små begivenheder er passeret så hurtigt: Den første øjenkontakt. Det første smil. Det første bad. Den første portion grød. Den første gang damen flyttede luksuslegemet fra ryg til mave. Og så videre.

Barsel er sådan en helt særlig tid. Både fordi man skal lære et lille nyt menneske at kende, men også fordi man skal lære sig selv at kende på en ny måde. Som nogens mor. Og man har tid til det. Selvom dagene nogle gange kan føles lange, så går det bare så frygteligt stærkt. Det føles som igår at jeg var på tour-de-vuggestue med en lille bitte baby i vikle, men nu skal vi til at købe ekstra solhat og skrive navn i hendes tøj.

Nu gælder det bare om at nyde resten af tiden – sommeren – med den lille rødhårede, charmerende, larmende, brunøjede, glade, storspisende og stædige lille frikadelle, der har været ude i virkeligheden i 8 måneder og én dag måneder. Otte helt vilde måneder fyldt med poser under øjnene, kaffe, kærlighed og taknemmelighed. De otte bedste måneder i mit liv.

2 thoughts on “Brev fra pladsanvisningen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *