Skip to content

Brystbetændelse og utilstrækkelighed

Det var varmt udenfor, som det havde været de mange foregående dage, og solen var ved at gå ned. Vinduet i mit soveværelse stod på klem, og jeg lå i sengen med tøj på. Dynen havde jeg rullet mig ind i og trukket helt op til ørene, som var jeg en som var jeg en larve i puppe. Babyen lå ved siden af mig og sov sødt. Jeg frøs. Min hud og mit hoved gjorde ondt. Jeg havde det som om jeg havde været tømmermænd, dog uden lyst til pizza og cola. Jeg havde hverken influenza eller tømmermænd efter alle de alkoholfri øl. Jeg havde brystbetændelse.

Det tog et par døgn med panodiler, varme brusebade og akavede amme-stillinger, før det var ude af kroppen igen. Google fortalte mig, at brystbetændelse er mest udbredt i den vestlige verden, fordi fri-amning ikke er udbredt her. Jeg rynkede brynene og læste det igen, for jeg praktiserer vist niveauet over fri-amning for tiden: Konstant-amning. Jeg sidder eller ligger ned hele tiden, med babyen knappet til mig. Det er udfordrende, fordi det gør det noget svært at gå ud at tisse, lave en ostemad og den slags. Men det er især udfordrende, fordi Lillen ikke får al den opmærksomhed jeg gerne vil give hende. Jeg kan sidde i sofaen og binge “Kasper og Sofie” eller læse en bog, hvis Lillen vel at mærke selv bladrer. Og dét er altså ikke særlig festligt.

Jeg har aftalt med min mand, at han er meget “på” Lillen, for at hun får en masse voksen-tid og ikke skal bruge sin sommerferie på at indordne sig babyen. De tager på en masse ture, og imens er jeg derhjemme og holder Lillesøster i live. Når Lillen kommer hjem og gerne vil lege med sin mor kan jeg ikke rigtig give hende det, hun gerne vil have. Det giver mig en følelse af utilstrækkelighed. Og jeg savner hende.

Idag knækkede filmen for mig. Jeg havde siddet i sofaen i flere timer, jeg havde babytis på fingrene, mit hår havde ufrivillige dreadlocks, jeg var stadig i undertøj selvom det var langt op ad formiddagen, jeg skulle tisse og jeg var sulten og tørstig. Og jeg syntes det var svært hele tiden at skulle forvente af Lillen, at hun skulle være ”den store” – hun er jo ikke engang fyldt tre, for pokker!

Jeg fik snottet og grædt lidt, og fik Lillesøster til at sove – svøbt som et andet Jesus-barn i et meget lidt insta-venligt påskegult babylagen. Fire rugbrødsmadder, et bad og en varm kop kaffe senere kunne jeg overskue situationen igen. Lillen kom hjem efter en tur ud for at købe planter til altanen sammen med hendes far, og jeg fik et par timer alene med hende på altanen. Vi lavede picnic med vandmelon, tegnegrej og bøger – hun læste højt for mig og gav mig en masse kys, og jeg tror det var lige præcis dét, vi begge to trængte til. Lillen fik i øvrigt lov til at vælge planterne til altanen, så der er gammel-dame-vibes og hele linjen med små roser og lilla kalanchoer <3

Nu er det aften, og jeg sidder med Lillesøster, der er gået mælke-kold. Det er så rart og hyggeligt, og jeg nyder hendes lillebitte snorken, armene der nonchalant er kastet til siden og de mange udtryk, det buttede babyansigt kan lave. Og jeg nyder at der er ro til, at jeg kan gøre lige præcis dét.  At være blevet mor til to har fået mig til at drømme om at kunne dele mig i to – for hjertet kan sagens rumme de to små mennesker på samme tid, men armene kan ikke. Jeg skal nok lande i det, men jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det ikke var svært.

 

14 Comments

  1. Lærke Lærke

    Det ER svært! Jeg blev mor til to for 8 uger siden. Synes det blir lidt bedre dag for dag, men sommerferien ligger sgu også dumt. Den ville være federe når baby var lidt større, og den store ikke konstant skal vente.. Men søskende er en gave messer jeg til mig selv 😍

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Det ER en gave, og jeg tænker at der ikke er noget som helst mærkeligt i at synes det er udfordrende – familie-posen bliver jo rystet grundigt! Enig mht. sommerferien, det kræver altså masser af kaffe og den store overskuds-hat!

  2. Trine Trine

    Jeg kan også relatere fuldstændig. Her er det seks uger siden lillesøster kom til verden, og jeg synes også, at det er svært i forhold til storebror. På den ene side savner jeg ham sådan og på den anden siden kan jeg have svært ved at rumme ham, når han gerne vil op og kravle på mig, mens jeg ammer og vil have hovedet helt ned til søster. Og han er 3,5 år og børnehavedreng og prøver grænser af, så jeg synes også, at der er mange små konflikter. Overordnet set har han tacklet det så flot at blive storebror, men jeg skal vænne mig til ikke at kunne give ham det samme som før. Jeg elsker min lille datter, men jeg kan godt savne vores trekløver.

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak for din kommentar Trine, og jeg kan sagtens relatere til det. Jeg prøver at huske ikke kun at sige kedelige ting såsom “pas lige på med benene så tæt på Lillesøster” – men det kræver indimellem et overskud, jeg kan være udfordret på!

  3. Kristina Kristina

    De to sidste sætninger er noget af det mest rigtige jeg nogensinde har læst. For det ER sindssygt svært, både for hjertet og hovedet. Men det bliver bedre… det gør det. I promise <3 <3 <3

    • Sofie Ude Sofie Ude

      TAK for din søde kommentar! Jeg glæder mig til det!

  4. Mette Andersen Mette Andersen

    Du er på ingen måde utilstrækkelig, og du er sådan en sej mor <3 Sig til, hvis jeg på nogen måde kan gøre noget – trilletur med den mindste eller legeplads med den store!

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Du er sgu så sød, Mette <3

  5. Christine Christine

    Det er så svært, og man ammer hele tiden, og det føles som om det aldrig bliver rigtig godt igen… og så pludselig er der gået et halvt år, og storebror siger, at lillebror er hans allerbedste ven i hele verden.

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Årh mand, jeg bliver helt blød i knæene bare ved tanken om dét søsterforhold de kan få. Hvor er det bare sødt sagt af din store dreng!

  6. Kim Kim

    Det er svært! Kan stadig tydligt huske frustrationen over at den nybagte lille storesøster pludselig skulle klare sig selv mere.
    Det bliver bedre!

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak! Det glæder jeg mig til 🙂

  7. Andrea Andrea

    Jeg har det på præcis samme måde! Lillebror er 9 uger gammel, og der er så mange gange i løbet af dagen, hvor jeg tager mig selv i at savne min store pige (som ikke engang er 2 endnu), og det er hårdt. Men jeg er enig med de andre, det bliver bedre!
    Jeg har også flere gange syntes det var så uretfærdigt at storesøster og far skulle ud og hygge sig, imens man bare sidder hjemme og ammer.

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak for din kommentar, og hatten af for to børn med så lille aldersforskel – sejt gået! Årh ja, jeg har også flere gange været misundelig på at de kom ud og spise is og bygge sandslotte. Men altså. Det er jo også dejligt at sidde helt tæt med sin baby og få ro i hovedet. Og næste sommer må man spise dobbelt op på is!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *