Uncategorized

Byrotte (?)

Jeg har altid sagt, at jeg ikke skal bo andre steder end lige midt i byen. Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg boet i Valby, i København K, midt i Stockholm og nu på Vesterbro. Jeg elsker Vesterbro. Her er masser af liv, og masser af forskellige mennesker – hipstere, mænd i dametøj, børnefamilier og damer fra bordellerne på Oehlenschlægergade, der slæber på 10 pakker køkkenruller. Her er gamle flippere, eksiljyder, dém der starter dagen med en guldøl, og dém, der starter dagen med business-morgenmad på en smart café. Jeg kan godt lide at byen ’kradser’ lidt. Her er rodede genbrugsbutikker, bodegaer, økologiske frisører, bagere med surdejsbrød, shawarmabarer og smykkeværksteder. Her er også temmelig råt med narkomaner der fixer på kældertrapper og prostituerede i meget lidt tøj i den kolde, københavnske decembernat.  Her er også nogle virkelig dyre boliger. Vi bor til leje i en 3-værelses. Den koster ikke det hvide ud af øjnene (og i øvrigt stor cadeau til personen, der har fundet på dét udtryk), men er heller ikke noget kup. På et tidspunkt bliver den for lille. Og hvad dælen gør man så?

Noget i mig har lyst til at blive i byen. Jeg vil gerne tage Lillen med ud og spise brunch i weekenden, jeg vil gerne have en kaffe to-go med når jeg skal gå en tur og jeg vil gerne kunne cykle på arbejde på ingen tid. At blive i byen betyder også, at Lillen vil komme til at gå på en folkeskole, hvor skolegården er et frimærke af asfalt, og få klassekammerater, der har navne som Gerda, Kaj og Svend. Hun vil have en del af sin familie tæt på, og Lillens mor vil have alle sine venner rundt om hjørnet. Til gengæld har jeg allerede nervøse trækninger ved tanken om, at hun skal lære at cykle mellem alle bilerne.

Men der er også sket noget andet, og jeg aner ikke, hvor det kommer fra: En lille del af mig kunne nemlig godt tænke sig at bo i et stort hus med plankegulve og æbletræer i haven, hvor der er frisk luft og plads til at kede sig lidt. Sådan et sted hvor man kan bage nogle boller, gå en tur i skoven eller kigge ud af vinduet uden at kigge ind i nogle andres køkken. Forleden læste jeg en artikel om, at Vesterbro-hipsterne nu rykker ud på landet (læs den her), så måske er det slet ikke så vild en idé, som det lyder til oppe i mit hoved. Det ville selvfølgelig være smartest, hvis jeg havde noget at ’flytte tilbage til’ – men jeg er altså opvokset 10 kilometer fra Rådhuspladsen, så der er ikke så meget at flytte tilbage til.

Nu har jeg jo skrevet ”jeg”. Der er jo også nogle andre at tage hensyn til, især Lillen. Jeg tror dog på at børn er glade, så længe deres forældre er glade – uanset om det er på et landsted på Stevns, et parcelhus i Randers eller en 2-værelses i Sydhavnen. Sig endelig til, hvis I har nogle guldkorn.

Alle de valg, altså.

valg

6 thoughts on “Byrotte (?)”

  1. Jeg tror, at du har ret i at børn er gladest, der hvor deres forældre også er det. Og hvis man ved hvor det er, så er det fantastisk. Jeg ved ikke hvad det rette er for jer, men det lyder som om, at det er i nærheden af familie og venner i Kbh, right?
    For mit eget vedkommende, så bor hele vores familie i jylland og vi er selv flyttet et stykke væk fra Kbh – dog har vi s-toget lige i nærheden. Og hvordan er det? Ja, det er faktisk rigtig fint. Jeg savner helt sikkert Kbh og den stemning der var. Men jeg holder også af pladsen jeg har fået og naturen, som jeg værdsætter at have lige i nærheden. Og byen ligger et stenkast væk. Jeg er dog meget i tvivl om hvorvidt min søn skal vokse op her eller i nærheden af sin familie og det er altså svært. Så ville jeg hellere være i dit dilemma 🙂 Jeg tror vi ender med at prøve det af og flytte tilbage. Det har været mit dilemma de sidste 7-8 år, tror jeg. Men jeg drømmer om at have familie i nærheden og et hus. Et lækkert, stort hus med have, æbletræer, måske hund og høns. Meget low-key. Og det kan Kbh ikke opfylde med de lønninger vi får, desværre. Men det er altså ikke nemt, overhovedet når man er blevet ret glad for sjælland og har venner her (dog spredt på sjælland).

    1. Jo, det bliver nok ikke alt for langt væk. Det handler vel om at finde balancen mellem pris og beliggenhed – måske man skulle give Peter Ingemann et kald 😉 Det lyder fint med et hus i nærheden af S-toget, så byen alligevel ikke føles så langt væk. Puha, jeg kan sagtens sætte mig ind i dit dilemma, og jeg kan godt forstå det er noget du/I har grublet over længe. For dælen, det var nemmere dengang man var 20 år og bare skulle have et eller andet sted at sove, ikke?

  2. Vi er flyttet hjem til Sydsjælland, hvor vi kommer fra og hvor vores lille datter kommer til at vokse op. Mads har boet i København 13 år, jeg har boet lidt rundt omkring. Her er plankegulve, ro og plads til høns. En hektar have med 180 kvm. gammelt rødstensstuehus og tre længer til en million. Her er dejligt! Men først og fremmest er her vores familier – det er det vigtigste. Når det så er sagt, så er København for os ikke ret langt væk. Mads tager fra Næstved til Indre By hver dag og kommer hjem med kanelsnurrer fra Meyer og andre fornødenheder 🙂

    1. Hvor lyder det bare dejligt – både med plads, plankegulve, familie og kanelsnurrer! Og sikke meget hus, her kan man jo få en skimmelbefængt kælderlejlighed for 1 million. Tak for din kommentar 🙂

  3. Både min mand og jeg kommer oprindeligt fra Jylland. Jeg flyttede fra den Østjyske by jeg kommer fra en måned efter jeg blev student og har ikke set mig tilbage siden. Jeg har boet i Kbh siden 2001 og da vi havde en MEGET aktiv dreng på 1½ og endnu en på vej rykkede vi fra lejligheden på Amager til Gentofte og det er det bedste vi har gjort. Ungerne, som nu er 4 og 2 har 200 m til børnehaven, jeg har 5½ km på arbejde og manden min har 12. Så vi kan stadig cykle og der er en have (og et S-tog lige bag plankeværket, men det er til stor glæde for børnene “S-tog! S-tog” Råbt med stor entusiasme ude i have. Hvert femte minut.) og et hus med plads til værksted, syrum, hjemmelavet syltetøj og alt det andet, vi laver, nu hvor de to mennesker < 1 m alligevel binder os til matriklen næsten hver aften). Og jeg ELSKER det! <3

    1. Hvor dejligt at høre! Ja, det er jo ikke ligefrem fordi man er ude og drikke flotte drinks og svinge træbenet så ofte længere – så god pointe! Tak for indsparket 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *