Kategori: at have spendérbukserne på

Sidste barselsdag og et tip(i)

I dag har jeg haft min sidste rigtige barselsdag. Jeg har brugt den på at gå i blødt tøj, trille en tur i regnen og pimpe den tipi, jeg netop har købt til Lillen. Efter en uge i Sverige, hvor hun primært residerede under sofabordet tænkte jeg, at hun nok var en hule kind of girl. Jeg har købt en tipi på Bilkas hjemmeside (her) og den er altså både billig, pæn og i en helt fin kvalitet. Tippet er hermed givet videre!

tipi

Det er min sidste rigtige barseldag i dag, for på mandag starter Lillen i daginstitution. For et halvt år siden var jeg klar til at sige mit job op, bure mig inde og klistre babyen fast til mig med en god omgang gaffa. Tanken om at hun skulle afleveres og passes af nogle fremmede i flere timer om dagen gav mig tics og en seriøs paniksved. Men der er sket noget! Jeg tror nemlig at jeg er blevet klar.

At være nogens mor bliver sjovere og sjovere, men det bliver altså også mere krævende, synes jeg. Dén tid, hvor det mest af alt gik ud på at holde babyen i live (og hvor den tog marathon-lure og var fint underholdt af et spraglet legetæppe) er for længst forbi. Nu er det i stedet lad-være-med-at-hive-i-ledningerne-og-kaste-din-mad-på-gulvet-tid, hele tiden. Det virker helt luksuriøst at tænke på, at jeg snart får mulighed for at tisse uden publikum på, og for at drikke en hel kop varm kaffe. Jeg tror faktisk også at Lillen trænger til at opleve noget andet end hendes små-kedelige mor, der ikke kan svinge sig op til meget mere end en småforpustet onkel-dans eller en omgang højtlæsning (hvis ”baaah-baaah siger geden” på repeat tæller som højtlæsning). Lillen kan kravle hurtigt og hun kan i dén grad give udtryk for hvad hun vil og ikke vil, så jeg er faktisk helt sikker på, at det nok skal gå – rigtig godt endda.

I ønskes en fantastisk dejlig weekend over hele linjen! Selv sparker jeg den i gang med en sovende baby (i tremmesengen), en ditto mand (på sofaen), en kæmpestor plade Marabou med Daim og  lyden af regnen på skråvinduerne. Ikke en helt dårlig barselsafslutning, vel?

Om at ligne en stor tommelfinger: At sælge ud og købe nyt

Det gik strålende på min stand til loppemarked på Sønder Boulevard i går! Standen stod dog lige ved siden af det offentlige toilet, så hver gang døren gik op, lugtede der bogstavelig talt af lort.  Men der var mange forbi og sige hej, solen skinnede, jeg havde cookies med i tasken og salget gik strygende! Jeg følte mig sådan her, da jeg gik derfra:

Det er altid så rart at få ryddet op og solgt ud, synes jeg. Min barsel (eller rettere sagt: Lillens gylp, fedtfingre og dén slags) har været hård ved mit tøj. Der er blevet forvasket, plettet og deformt. Dét, jeg ikke har brugt under barslen har snart hængt i skabet i to år (fordi jeg jo var tyk i 7-8 måneder) og så er det altså ikke det hele, der føles særlig spændende længere.

Jeg havde fået min søster til at hjælpe med at rydde op i tøjbunkerne. Det var effektivt, for normalt har jeg en tendens til at gemme tøj fordi der er minder i det, og ikke fordi det er smart. Min lillesøster er derimod virkelig hardcore: ”Den skal ud, du ligner en biskop” eller ”når du har dén farve på, så ligner du altså en kæmpestor tommelfinger”. Og nu er der jo ikke noget galt med hverken bibellærde eller fingre, men det er ikke helt det look jeg går efter. Nu er både biskop-kjolen og tommelfinger-blusen altså solgt.

Når man har født nogen og derefter formået at holde vedkommende i live i et års tid, alt imens man selv har gået rundt og lignet en hyggefis OG tilmed solgt ud, må man gerne købe noget nyt. Så det gjorde jeg:

shop

(kjole // t-shirt // øreringe // bluse // shorts)

Jeg har også købt sådan cirka halvdelen af &Other Stories. De har nemlig lige startet udsalg, og jeg har et frygteligt svagt punkt for dét mærke. Og så sagde jeg selvfølgelig til Søren, at det hele var næsten gratis (hvilket altså er et ret stort næsten, mellem os sagt). Nu skal jeg jo også snart tilbage til det virkelige liv, og der kan det ikke nytte noget at gå rundt i forvaskede gamacher, Sørens hættetrøje og med småfedtet hår, vel?

Jeg håber, det bliver en god mandag over hele linjen! Og tusinde, tusinde tak fordi I læser med <3

Om lækkert babytøj, risotto og umchi-umchi

Jeg vil nok betegne mig lidt som en svenskofil. Jeg synes der er så mange ting, der er dejligt ved Sverige: De har kanelboller og semlor (gærboller med marcipancreme og flødeskum – som en lille bid af himlen!).  Deres sprog er nuttet. De har flot natur. De har skabt Acne, Hope, Whyred og Filippa K. Jeg blev også gift i et par svenske Hasbeens – verdens bedste træsko-sandal. Stockholm, hvor jeg har boet i et par år, er så charmerende med masser af vand, gule huse og virkelig stilede mennesker. Der er tit gratis kaffe. Og så er de åndssvagt gode til at lave børnetøj.

Det er sidstnævnte, dette her indlæg skal handle om. For i sidste uge var jeg sammen med Kasia et smut i Malmø. Det var perfekt vejr: Varmt og solrigt. Præcis som alle de 17-årge fra forstæderne begyndte at fylde Vesterbro med lunkne dåsebajere og umchi-umchi  på grund af Distortion, traskede vi op til Hovedbanen. Babyvennerne holdt i hånden næsten hele vejen <3

sverige babyer

Det tog en evighed at komme til Malmø, fordi der var aflyste tog, togskifte og to omgange ID-kontrol. Der var lummert i kupéen, lidt for mange mennesker og sure turister der baksede med deres kufferter. Dén slags situationer kan godt være en smule nervepirrende når man har et sæt mennesker på lidt over 70 cm. med. Men de klarede det så fint! Og vi kom frem i live alle fire!

Det første vi gjorde var at spise en sindssygt lækker frokost på restaurant Smak ved Malmö Konsthall. Risotto med blomkål, svampe og karse. Drak en kold cola. Vi sad i skyggen i den hyggelige gårdhave, imens babyerne snorkede i deres respektive vogne. Det var lidt som at være på ferie, selvom Malmø jo ikke er særlig langt væk.

kasia sverige

Efter frokost tog vi en tur ned gennem byen for at opgradere de små menneskers sommergaderobe. Og her bliver jeg altså lige nødt til at tippe om noget: Lindex har det sødeste børnetøj i bæredygtige materialer – og så er det altså H&M-priser!  Se bare her, hvad Lillen kommer til at kravle rundt i:

sverige

(Havfruebody // havfruebukser // buksedragt // sweatshirt // muslingebody)

Da eftermiddag blev til aften tog vi hjemad igen. Turen hjem var præcis en ligeså åndsbollet som turen derover. Heldigvis sad jeg og Lillen ved siden af en venlig amerikansk dame med nogle imponerende krøller, som intet havde imod at Lillen kørte hendes fedtfingre rundt i det. Perfekt.

Da vi kom hjem lugtede Vesterbro af tis og shawarma, og der lå en tung bas over byen. Vi trillede hjemad, helt udmattede og med en aftale om en tur over sundet igen – snart. Hvis nogen af Jer ligger inde med gode tips til restauranter, butikker eller baby-venlige aktiviteter i Malmø, så smid endelig en kommentar!

Ting med historie

Som jeg har skrevet om her er jeg pjattet med genbrug – i går fandt jeg fx en Goya-kjole og en Ganni-sweater til mor her, og nogle sutsko i det pureste sølv samt en masse bøger til Lillen. Yes! Jeg elsker, at mine ting har en historie: En kernelædertaske der emmer af 70’ernes grydegarn og kassebuks. En sweater med skulderpuder og perler, der får mig til at ligne én fra Dollars. You name it.

I gymnasiet gik jeg næsten kun i genbrugstøj – jeg havde også en Fjällräven med badges på á la ”Klassekamp er kvindekamp”, og en pimpet, solskinsgul bedstemor-cykel, så det passede ligesom fint sammen. Jeg har altid haft en vis forkærlighed for ting, der er så grimme, at de er seje. Det betyder, at jeg især i mine yngre år kunne sporte nogle temmelig mærkelige outfits. Jeg kan huske at jeg engang kørte i bus, og min lillesøster stod på. Hun syntes at jeg i så udpræget grad lignede en kegle, at hun satte sig laaaangt væk fra mig. Jeg kan egentlig godt forstå hende den dag idag, for helt ærligt lignede jeg også en cirkushest: Afrofletninger, blomstrede gamacher, store hørebøffer og ridestøvler. Og Fjällräven. Altid Fjällräven.

Idag går der lidt længere mellem de dage, hvor jeg ligner en cirkushest (det sker dog stadig – senest fortalte Agnes på 9 år mig at det var en meget mærkelig kjole jeg havde på. Og dét kommer altså fra én der kan gå rundt i flagermusekostume på en almindelig fredag). Men jeg bliver stadig lykkelig når jeg finder gode, grimseje ting. Jeg var fx så heldig at finde genbrugsguld under min ferie i forstæderne. Og apropos dét med, at tingene har en historie, så kan jeg kun gætte på, hvem der har været så heldig at sporte tingene før mig:

IMG_1718

Jeg forestiller mig at badedragten har tilhørt sådan en nordsjællandsk frue omkring de 50. Sådan én med læderhud og afbleget hår, der har købt badedragten som back-up, fordi hun skulle på cruise engang i 1985. Jeg forestiller mig også, at hun var typen der var glad for drinks inden frokosttid, og havde hun clipse-øreringe på i guld-look. Badedragten har vist aldrig været brugt, men nu kan den altså komme med til babysvømning.

IMG_1716

Nederdelen har til gengæld været brugt flittigt. Den er så smadder grim med dens afblegede farve og simili-sten. Det tror jeg har været en flot cigar på omkring de 30, der tilbage i 1988 spankulerede rundt i den i det københavnske nordvestkvarter. Sådan én der parrede den med en læderjakke med skulderpuder og en halvdårlig permanent. Nederdelen har garanteret været med til at drikke en hel del lumumba’er og har helt sikkert danset rigtig meget til Sneakers og Tøsedrengene. Nu kan den komme med rundt i den Vesterbro’ske sommer, tilsat Birkenstock og pletter af grøntsagsmos.

PS: Jeg har selv en loppebod på Rita Blå’s lopper på Sønder Boulevard den 12. juni. Kom endelig forbi og sig hej! Der vil både være grimme ting, mindre grimme ting og babytøj 🙂

Om matadorpenge og Borgerdyret Carsten

Kender I den dér følelse af at være på slankekur, men komme til at spise en højsnegl til morgenmad – og så tænke, at dagen alligevel er smadret, og så bare give den fuld smadder med chips, cola og pizza resten af dagen? Sådan en dag havde jeg i går. Det var bare ikke med mad.

Det startede ellers fint. Jeg sad på en café sammen med Lillen. Jeg fik latte og en ostemad, og Lillen nød en smoothie (eller, så meget der nu ramte munden – det meste landede vist på trøjen). Bag os sad en ældre herre i en sæl-pels og havde lyd på hans udåndinger. Jeg havde lige købt nogle støvler, som jeg har kigget efter længe. Alt godt, med andre ord.

Og derfra tog det ligesom fart. Jeg købte en skjorte. Og en sweater, der fælder som ind i helvede, men hvis jeg bare står helt stille og ikke rammer andre mennesker, så er den helt perfekt. Og så købte jeg en bluse til Lillen, selvom hun ikke mangler nogen bluser, men den er smadder blød.

Jeg kom også forbi en forretning med børnesko på Istedgade, der havde ophørsudsalg. Lillen kiggede på mig med store øjne, og til sidst overgav jeg mig og købte de sødeste sko (her og her), jeg nogensinde har set, til hende.

Jeg købte også nogle små bitte hårspænder. Hendes pandehår er temmelig langt efterhånden, og én fra mødregruppen syntes, at hun lignede ”Borgerdyret Carsten”, når ikke det var børstet ud til siden. Borgerdyret Carsten er sådan én, der hidser sig op til møder i grundejerforeningen, og sådan én der brokker sig, hvis kassedamen har slået bananerne ind til 1 krone for meget. Og sådan én gider man jo ikke ligne, tænker jeg – og særligt ikke, når man er 6 måneder gammel. Det så meget fint ud med hårspænde i de 15 sekunder, hun havde det på. Lillens mor blev nemlig grebet af en frygt for, at spændet ville falde ud og komme i babyens gale hals, så hun tog det ud igen. Hellere Borgerdyret Carsten end nogen, der ikke kan få vejret, tænker jeg.

“Men NU er det også slut”, sagde jeg igår aftes, da min kommende mand påpegede, at fælleskontoen ikke er fuld af matadorpenge, og at der jo er nogen, der skal holde bryllupsfest senere på året. Og jeg mener det faktisk. Fra Marts står den nemlig på barselsdagspenge. Det her var den sidste nadver. I stof-og-læder-udgaven.

Publikation1

Ammevenligt kluns

Forleden skulle jeg frygteligt hurtigt ud af døren på grund af en overtræt baby og kaffetrængende mor. Jeg gik fem meter med mit afkom i barnevognen, hvorefter hun lukkede sine små øjne. Jeg parkerede kareten, og satte mig ind på en café. Og så var det jeg kom til at kigge ned af mig selv: Jeg havde nogle udtrådte sneakers på, omvendte joggingbukser og en jakke med malerpletter på. Der er nogle mødre, der tripper rundt med barnevognen i spidse læderstøvler, skinny jeans og lækker makeup. Det er åbenbart ikke mig. Jeg sad og tænkte på, at jeg ikke håbede der kom nogen, der kendte mig. I samme øjeblik kom min søde kollega Signe gående. Of course.

Da jeg var gravid glædede jeg mig helt vildt til at kunne passe al mit tøj igen. Jeg tænkte at jeg ville sporte det ene opturs-outfit efter det andet:

gold

Jeg havde bare ikke lige overvejet, at når man ammer nogen, så er ens tøjvalg afgjort af tilgængelighed til yveret. Og åbenbart er alle designerne af ammevenligt tøj enige om, at det skal være i ’smarte farver’, have vandfaldsudskæring and what not. Jeg gider altså ikke gå rundt og ligne et tysk postordrekatalog i et års tid. Desuden kan man ikke rigtig få gylp af hverken silke eller merino-uld, så jeg ses for tiden primært i noget, der kan klare en 60 graders vask.

Alligevel har jeg fundet noget ammevenligt og barselsvenligt tøj, jeg synes fungerer helt ok. Se bare her:

  • Folk skælder tit ud på amme-kollektionen i H&M. Jeg synes altså den er helt ok! De har fx de her amme-bh’er uden stropper så brede som Helsingørmotorvejen.
  • Det bedste jeg har købt, er en masse af de her amme-toppe i H&M. Så kan man have en almindelig bluse på, og trække op i den når der skal fodres, uden at være nødt til at vise maveskindet til verden. Et voila – så slipper man for vandfalds-udskæringer og friske farver!
  • Ting med knapper er altid en god idé. Fx skjorter. H&M har en del skjorter i flonel, der er meget gylp-venlige. Se fx denne her
  • Kjoler med amme-venlig udskæring er også en god idé. Jeg er fx glad for denne her og denne her.
  • Hvis man nu bliver lidt træt af at rende rundt i joggingbukser, men alligevel ikke kan overskue rigtige bukser, så er de her leggins perfekte. De ligner bukser, og så har de en bred elastik, der holder eventuelt levende mavehud på plads.

ammekluns

Hvis I ligger inde med tips eller guldkorn til ammevenligt tøj, så smid endelig en kommentar. Og så må I ellers have en dejlig Søndag, og et kæmpestork tak fordi I læser med, kommenterer og generelt spreder så god karma herinde!

Farvel til julen, farvel til slyngevuggen

Så er julen slut. Det har været en fin omgang, og jeg har takket være Lillens kusine Agnes lært en ny julesang: Nu’ det jul igen/ Far er fuld igen / Og mor ligger under bordet /Far han slog en skid/ Mor hun blev gravid /Og sådan er det hele året. Temmelig catchy, synes jeg! Vi har også danset macarena til Rasmus Seebach, og så fik jeg lov til at synge for på ”Glade Jul”, fordi jeg i min spæde ungdom har sunget i kirkekor. Jeg håber ikke, at jeg har givet min svigerfamilie varige mén.

Hun klarede det sgu flot, Lillen. Hun er en heldig lille dame, for der er så mange mennesker omkring hende, der gerne vil snakke med hende, holde hende og kysse de tykke babykinder. Men hun fik ganske forståeligt også lidt for meget engang imellem, og blev både pylret og træt. Vi har altså gået virkelig, virkelig mange ture ude i den friske, jyske luft.

søren b

Det var dejligt at komme hjem igen – til min egen seng, udsalg i yndlingsbutikken, mine sutsko og til mad, der knaser (…. eller, der var i hvert fald ristede løg på den hotter, jeg spiste til aftensmad. Og de havde cookies på tilbud i Føtteren, og de er var også sprøde). Det var bare ikke så dejligt at der var et bjerg af vasketøj, og at matriklen trængte til en ordentlig omgang rengøring. Kender I de der typer, der synes det er sådan lidt meditations-agtigt at gøre rent? Eller dem som smider Rihanna i højttaleren og gør en fest ud af gulvvasken? Det er altså ikke mig. Jeg hader simpelthen at gøre rent.  Men den er klaret nu. Nogen skulle jo gøre det, og heldigvis har jeg fundet mig et stykke mandfolk, der ikke er helt håbløs med en toiletbørste.

Det er ikke kun slut med jul, det er også slut med slyngevuggen for Lillens vedkommende. Hun er ved at være for lang, og for god til at krabbe sig rundt. Det er ikke et lykkeligt farvel, for den har virkelig været den bedste ven gennem mange dumme situationer. Er baby sur? Slyngevugge. Er baby træt? Slyngevugge. Trænger mor til at stene med en kop kaffe i 10 minutter? Slyngevugge. Jeg er ret spændt på hvordan afvænningen går, og om det de næste dage betyder farvel til nattesøvnen.  For at øge chancerne for succes, har jeg lige kastet 1100 bobs efter diverse lir; bedrockers, sengerand og sådan. Man burde have en biks med babyting – tænk at tage 650 kroner for et stykke skumgummi med stof på! Røveri ved højlys dag. Nå, men ønsk mig held og lykke, ikke?

Noget om drillenisser og babytøj

På mit arbejde plejer vi at have drillenisser til jul. Det er sådan nogle, der stiller et stearinlys formet som et rensdyr på skrivebordet, eller hælder pebernødder i postbakken. Herhjemme har jeg min helt egen drillenisse – det er dén der spiser min chokoladejulekalender og bruger alle mine penge (ved nærmere eftertanke er den en big-spender hele året, ikke kun i december). Og det er altså frygteligt irriterende.

Til gengæld har jeg lige fået en pakke fra H&M! Den er fyldt med babytøj. Og så rullekravebluser til mor her. Nu sporter jeg jo efterhånden en god mor-uniform med både Ecco-sko og praktisk vinterjakke, så det manglede da bare 😉

tøj

(bluse / bluse / bukser / kjole / bukser / cardigan)

Nu er det ikke fordi Lillen kun går (eller ligger, rettere sagt) i gråt tøj, men hun har meget tøj i afdæmpede farver. Jeg forstår ikke helt, hvorfor drengetøj altid skal være grønt eller blåt, og fuld af dinosaurer eller maskiner. Ligeledes bliver jeg lidt træt, når hele baby-pige-afdelingen ligner et lyserødt glimmershow. Dermed ender jeg hurtigt i noget brun/råhvid/grå farveskala. Det var måske derfor en Føtex-medarbejder blev ved med at komplimentere min søde dreng forleden…

Ting jeg, i øvrigt heller ikke forstår:

– Hvorfor har babyer hårbånd på? De har jo ofte mindre hår end mine øjenbryn, og de holder altså fint sig selv på plads.

– Hvorfor bliver der lavet jeans til babyer? Jeg ville gå rundt i gamacher hele tiden, hvis ikke jeg havde et voksen-liv jeg skulle passe. Stramme bukser er noget fanden har skabt.

– Hvorfor bodyer med tekster såsom ”Familiens lille terrorist” eller ”Hvis du synes jeg er fræk…skulle du se min mor” overhovedet bliver lavet. Hvem køber dem? Og det hele står i comic sans. Suk.

Den indre krejler

Det er mildt sagt smadder dyrt at anskaffe sig en baby. Én ting er puslebord, babydyne og dén slags. Noget andet er tøjet. Og manner, sådan en lille størrelse bruger meget tøj! Dét jeg havde købt i str. 50 passede i cirka fem minutter efter fødslen. Hun bruger en str. 56 nu, men jeg tror ikke der går frygtelig lang tid før det også begynder at være lidt for småt. Der er altså god udskiftning i garderoben – også på daglig basis, hvor vi hurtigt kommer op på 3 sæt om dagen. Vi har ikke vaskemaskine, og render derfor i pendulfart mellem 3. sal og vaskekælderen. Det er dog én fordel ved: Man kan spise temmelig meget chokolade, uden at det sætter sig (har i øvrigt været nede hos min lokale slik-pusher for at købe sådan nogle små pakker med chokolade i, så jeg ikke kommer til at køre en 200 grams Marabou ned i rekordfart. Det virkede ikke efter hensigten, for nu spiser jeg bare virkelig mange af de små i stedet… #Fail).

Jeg har købt meget af Lillens tøj brugt. Jeg synes det er ret smart fordi det er miljørigtigt, tøjet er som regel vasket fri af de kemikalier der sidder i nyt tøj og så er det billigt. Men mest af alt elsker jeg at lede efter fine ting til en fin pris. Min yndlings-jagtmark er loppemarkeder. Jeg tror faktisk det er det tætteste, jeg kommer på en hobby (jf. dette indlæg). Jeg kan næsten ikke komme på noget bedre, end at sætte den indre krejler løs sådan en sommerformiddag med en to-go kaffe i hånden, mens byen er ved at vågne. Lige inden jeg poppede Lillen, vraltede jeg fx rundt til loppemarked på Sønder Boulevard med min tykke veninde Mette (altså, når hun ikke har en lille pige inde i maven er hun temmelig slank):

Publikation1

Der er især 3 loppemarkeder, jeg synes er rigtig gode: Det ene er Onkel Dannys Lopper på Halmtorvet. Her er det tit nogle meget trendy typer der sælger, og det er også svært ikke at finde skatte til mig selv. Og så ligger det lige ved siden af Cafe Mandela, så man kan tage en lille kaffepause undervejs. Det andet loppemarkeder Rita Blå’s Lopper. Det er på Sønder Boulevard, og en dejlig blanding af gamle lamper, masser af tøj fra Vesterbro-typerne og børnefamilier der sælger tøj og legetøj. Der er også kaffevogn og økologiske popcorn, og det er her jeg plejer at sælge mine fejlkøb og den slags. Det tredje loppemarked er Sommermarkedet på Carlsberg. De to andre er cirka en gang om måneden, mens Sommermarkedet er hver eneste søndag. Det er en blanding af gamle dåser, filmplakater, hjemmelavede øreringe, tøj og børnetøj. Man kan også tit finde nogle fine ting hér – om end man skal  lede liiidt grundigere efter dem… Alle tre loppemarkeder ligger altså på Vesterbro. Jeg er helt hundrede på, at der er gode lopper andre steder i byen, men dem kender jeg ikke. Tip mig gerne, hvis I gør!  Loppe-sæsonen er jo snart slut, men der er vist lige et pa markeder tilbage…

Jeg har også fundet gode ting på app’en Reshopper, fx dén strækvikle, jeg hentede i går. Det er en app, hvor man kan sælge og købe alt fra sutteflasker til tremmesenge og ammetøj fra folk i nærheden. Jeg prøvede at slå den til i Jylland hos mine svigerforældre, og dér var ikke meget action, så måske er det en københavner-ting – ikke desto mindre er den helt vildt smart. Der er også flere facebook-sider for børnefamilier i lokalområdet, hvor der bliver handlet med togbaner og hagesmække. Sidst men ikke mindst er der jo Trendsales, men jeg synes tit at folk sætter priserne lidt højt for deres forvaskede noa noa-bodyer…

Pæne ord og pæne jeans

I går var Lillen og jeg ude og cruise. Det var gråvejr, og gaderne var ret tomme – bortset fra andre damer med barnevogn, stamgæsterne på Mændenes Hjem og de kreative typer, der ikke har faste arbejdstider, men kan sidde og dingle den af på Bang og Jensen til langt op af formiddagen. Så var det, at min telefon begyndte at komme med beskeder om, at jeg havde fået en pæn portion nye følgere på både Instagram og Bloglovin’. Jeg opdagede hvorfor, da jeg så et post fra Moderskaberier, med nogle meget fine ord om siden her. Og jeg blev så glad, at jeg næsten lavede en lille glædesdans midt på Istedgade. Det samme skete for nogle uger siden, da Ditte K sendte en anbefaling min vej. Og da jeg i nat sad med en halvsovende baby knappet til yveret og opdagede, at Sneglcille var begyndt at følge mig på Instagram var det ligesom prikken over i’et (okay, nu lyder jeg som en 14-årig, der har fået et like fra Christopher, men you get the point). Det er nemlig mine 3 yndlings-blogs; Moderskaberier fordi jeg griner hver eneste gang hun poster noget, Ditte K fordi hun skriver så fint og eftertænksomt og Sneglcille, fordi hun er herlig og hendes historie med hendes mand er så sød. For et halv års tid siden sad jeg faktisk her, spiste pomfritter og læste hele hendes blog fra ende til anden (oh yes!):

DSC00922

Nu sidder jeg hjemme i sengen. Jeg har placeret mig oveni i en lille plet af babytis og/eller gylp – man bliver temmelig immun overfor den slags. Jeg drikker kaffe, der er sort som synden, fordi der ikke er mere mælk. Overvejede et kort øjeblik selv at donere et skvat mælk, men blev enig med mig selv om, at det alligevel ikke lige var sagen. Jeg har en baby liggende i slyngevuggen ved siden af mig, der fører lange samtaler med sig selv i søvne. Gad godt vide, hvad hun snakker om.

Jeg er lige kommet til at klikke jeans med svaj forneden hjem. Når jeg ikke rigtig kan gå i butikker, må butikkerne jo komme til mig 😉 Jeg kan ikke lade være med at tænke på, da jeg og min veninde som 13-årige var til Sankt Hans og snakkede om, at vi aldrig ville gå i smalle bukser, fordi vores fødder ville se store ud. Dengang købte jeg alt mit tøj i Taxi på strøget, og det hele var i pangfarver og det fineste akryl. Hvis nogen havde spurgt mig for 2 år siden, ville jeg sige, at jeg aldrig ville gå i bukser med svaj. Pointen er, at man aldrig skal sige aldrig –  og så ellers krydse fingre for, at min barsels-numse tager sig godt ud i et par stramme jeans. Har også bestilt nogle ’mom-jeans’, og der får man vist en grim numse uanset hvad, så der burde jeg i hvert fald være home safe!

bukser

(Blå jeans // Sorte Jeans )

Sørens barsel slutter om lidt, så vi udnytter dagene til fulde. I går var vi på en lille picnic på Kastrup Havn med burgere fra Café Alma på Islands Brygge. De er helt åndssvagt gode, så hvis I kommer på de kanter, så er det altså værd at slå vejen forbi! Det var skide hyggeligt, indtil der var nogen der ikke gad ligge i barnevognen mere, og derfor stak i et ordentligt hyl. I dag skal vi en tur ud til Damhussøen eller i Hareskoven…  Men først skal jeg ned og hente noget mælk til kaffen 🙂