Kategori: mad

Ikke noget med hokus-pokus-olie og underlige frø her: Køleskabsgrød for dummies.

 

Morgenmad er uden tvivl mit yndlingsmåltid, og det har det været så længe jeg husker. Da jeg gik i folkeskole lavede min far hver morgen en tallerken med 3 halve kryddeboller: 2 med smør og 1 med pålægschokolade, flankeret af et glas juice og en kop varm kakao. Det var altså før der var noget, der hed sukkerpolitik, fuldkorn og økologi forstås.

Da jeg studerede lavede jeg altid en morgenkomplet med havregrød fyldt med rosiner, æbler og en masse kanelsukker til mig selv – den kørte jeg ned til smoothie,  stearinlys og morgen-tv i min stue, der var indrettet i 1001-nats tema (oh yes, auberginefarvet væg, masser af puder og bordelagtige gardiner. Der var ikke et øje tørt i 2500 Valby). Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg troede at jeg havde glemt at slukke stearinlysene. Det havde jeg aldrig, men til gengæld kom jeg tit til forelæsning helt svedig og lidt for sent på den.

Hvis ikke det var for den sidste rest af selvbeherskelse, ville jeg bruge hver morgen på at spise chokomysli og frøsnappere. Men det gør jeg (desværre) ikke – kun i weekenden. I stedet kører jeg som oftest en portion yoghurt ind. Jeg er ikke sådan én kan overskue at lave omelet, bage pandekager eller lave vilde smoothies med mærkelige olier om morgenen. Hvis det tager over 5 minutter at lave, er det ikke noget for mig. Her vil jeg introducere et helt genialt koncept, der vist ikke engang tager 5 minutter at tilberede: Køleskabsgrød! Ikke noget olie, mandelmælk og hampefrø her. Den er cut to the bone, men smadder lækker:

Om aftenen hældes 2 dl mælk og 2 dl havregryn i en krukke/skål/boks. Man kan evt. pimpe den med lidt frø eller kerner. Om morgenen røres det sammen med et par spiseskefulde yoghurt eller skyr, lidt sirup og toppes med dét man nu synes. Jeg har brugt friske figner, æbler eller banan og en omgang mandler. Et voilá!


img_9222

PS: Hvis man er så doven, at man synes dét er en voldsom omgang at blande sammen – hvilket også er helt cool – kan jeg anbefale denne fra Urtekram.

Opskrift: Babymuffins

Jeg er ikke særlig tjekket når det kommer til to-go-venlige babysnacks. En smoothie og nogle majs-baby-chips er fast inventar i min taske, men jo større den lille dame bliver, jo mere brændstof kræver det at holde hende kørende. Jeg har prøvet at rende rundt med en mast avocado i tasken eller en lunken og lugtende leverpostejsmad. Men det er slut nu, for jeg har fundet noget meget smartere: Babymuffins!

Forleden bagte jeg to forskellige portioner, og jeg synes de blev alletiders – svampede og gumme-venlige. Lillen godkendte også! Opskriften er til cirka 15 små:

Grundopskrift
:

2 æg

1 tsk. Bagepulver

1,5 dl. Hvedemel

½ dl. Grovmel eller havregryn

½ dl. Olie

3 spsk. Mælk

Den grønne:

½ rød peberfrugt

¼ squash

1 dl majs

(Jeg også at en håndfuld reven ost ville være frækt her, hvis man er til den slags)

Den søde:

2 små bananer

2 æbler

Tænd ovnen på 175 grader. Hak eller riv grøntsagerne/frugten fint. Bland mel og bagepulver først, og mix det så med resten af ingredienserne. Bages i 15-20 minutter. Et voila! Jeg tænker egentlig at man kan køre sådan lidt tøm-køleskabet på dem, for jeg tror også at fx pastinak og ærter ville egne sig godt, eller måske blåbær og pære?

Ha en dejlig weekend <3

Muffin

Dødsekspressen

Skal hun have lidt rugbrød med leverpostej på? ” spurgte min mor mig, og nikkede mod mit afkom. ”Nej, sgu da!” svarede jeg forbavset, som om hun lige havde spurgt mig om ikke vi skulle træne op til en marathon og leve af palæokost. Lillen er 98% tandløs. Hun spiser mos og grød. Basta. Og dét må hun gerne fortsætte med læææænge endnu, for dét, mine damer og herrer, kan man ikke få galt i halsen (med mindre man gør sig meget, meget umage). Et stykke rugbrød ville være en ren dødsekspres, forklædt som blendede indvolde. Et tarveligt sidste måltid, synes jeg.

På en eller anden måde fik min mor mig alligevel overtalt mig. Og det lykkedes kun, fordi min mor (der er børnesygeplejerske) lovede at stå stand-by, såfremt der var en kvælning under opsejling.

Ti minutter senere sad min baby i højstolen og hamrede en ske ned i bordet, helt uvidende om dén risiko, hun snart skulle løbe. Jeg sad med hjertet oppe i halsen og skar rugbrødsbidderne ud i små mikroskopiske firkanter. Med en rystende hånd fik jeg ført en bid op til Lillens mund. Hun åbnede munden, tyggede rugbrødet grundigt og slugte den. Og ville have mere. Oh my!

Min lille baby er åbenbart ikke min lille baby mere. Hun er en stor baby, der spiser menneskemad. Moren er ikke klar, overhovedet. Det er jeg ikke, for når man spiser rugbrødsmadder, så går der sådan cirka fem minutter før man skal starte i skole, have sit første snav og flytte hjemmefra. Men sådan er det vel at være nogens mor.

Åndssvage leverpostejsmadder.

leverdreng

 

Status pt. # 3

Godt:

– Maven er blevet headhuntet til at være med i en Egekilde-kampagne! Så blev jeg alligevel en slags model – jeg gav det et skud som 13-årig med kastanjefarvet page, tattoo-halskæde og minus kameratække. Mærkeligt nok besvarede modelberauet aldrig min henvendelse.

– Jeg har spist en is, hvor vaflen var dyppet i chokolade og kokos, og isen smagte af romkugle. Halleluja!

– Jeg får outfit-tips af Søren. Den anden dag brokkede jeg mig over, at jeg følte mig som en stor klods, hvortil manden svarede: ”Jamen, Sofie, nu er det jo heller ikke ligefrem fordi striber på tværs slanker”… Ehm, jeg tror altså problemet er lidt noget andet.

– Vi har fået bil! Det er en dame der har været ude og snuse til livet, men hun kører som hun skal. Vi har både testet vejen ud til hospitalet, været en tur i Bilka og gået aftentur på Amager Strandpark.

– Jeg har fundet ud af, hvordan man nemt kan komme af med den der lidt dårlige samvittighed, man kan få, når man har levet af nutellamadder, sodavand og chokomüsli en hel dag: Urtehusets smoothie! Så kan man drikke spinat og alt det andet kedelige i løbet af no time. Problem solved!

– Jeg har også fundet ud af, at Rynkeby har lavet en lemonade med granatæble og mynte, der smager lidt af cocktail (okay en temmelig fesen en af slagsen, men stadig).

– Jeg har hentet barnevogn, og har pimpet den med kopholder og barnevognskæde. Det er et sweet ride hun får, Lillen!

 

collage

 

Mindre godt:

– Jeg har overhovedet ikke født nogen eller noget endnu.

– Til gengæld drømte jeg i nat, at jeg havde født, og var taget direkte på arbejde. Mens jeg arbejdede havde jeg helt glemt at se til babyen, der lå i en Føtex-pose henne i hjørnet. Da jeg så ville give hende noget mad, kunne jeg overhovedet ikke finde ud af at amme… Så det var alle tiders.

– jf. dette her indlæg, så lugter mit tøj stadig af opkast. Selvom jeg altså har vasket det igen.

– Min fingre ligner efterhånden cocktailpølser. Den anden dag blev min pegefinger lilla og begyndte at sove, fordi jeg nægtede at se realiteterne i øjnene og havde forsøgt at mase en ring på.

– Jeg har været i svømmeren. Det var smadder rart, selvom der er gået inflation i skidtet – kan I huske dengang en billet kostede 11 kroner? Nu koster det 41 bobs! Nå ja, og så lavede jeg også totalt prop i motions-svømme-banen. Jeg har gået til svømning i 6 år, men ligner til trods herfor en form for medisterpølse på afveje, når jeg prøver at holde mig oven vande.

– Min navle er strukket så meget ud, at den burde have sit eget postnummer. Min søster siger, at den ligner ’en hundenumse’. Jeg glæder mig til at vi snart får et mere normalt forhold, hvor jeg (eller andre) ikke rigtig lægger mærke til dens eksistens.

– Jeg har ryddet op i mit almindelige tøj. Jeg synes det ligner Barbie-tøj, og jeg kan overhovedet ikke forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at kunne klemme så meget som en arm ned i mine bukser.

 

kat

Status pt. #2

Godt:

– Forleden blev der fundet en slange (!!!!!!) på toilettet i Føtex, mens jeg var ude og handle. Action in ma’ hood!

– Jeg kan møde hende, der bor inde i mig any day now. Det er lidt ligesom juleaften i tiende potens. Jeg har gjort alt klar; puslebordet spiller, jeg har fikset barnevogn og hængt slyngevugge op.

– En af mine søde kollegaer har sendt mig en hjemmelavet blæksprutte-bamse. Den har Tina-Turner hår og ser helt vildt glad ud, så den og Lillen skal nok blive gode venner.

– Folk siger “tillykke!” til mig på gaden. Jeg bliver lige overrasket hver gang, indtil det går op for mig, at de henviser til maven. (Måske bortset fra ham der savlende og med åbne bukser brølede TJELØKKE ind i hovedet på mig forleden, dér blev jeg mest af alt bare bange).

– Jeg har overgivet mig og investeret i graviditets-undertøj. For dælen, hvor er det rart. Det skulle jeg have gjort for længe siden.

– Jeg har fået en smadder flot taske af babbydaddy, ”fordi jeg er god til at være gravid”. Aww <3

– Sommeren er kommet! Jeg har brugt formiddagen med Michala, der udover at have andendagstømmermænd var blevet smidt ud fra en natklub kl. 05, fordi hun hørte Edith Piaf på sin Iphone. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde tømmermænd. Og så var jeg slemt misundelig på, at hun kunne ligge på maven.

– Jeg har fået min lillesøster til at lægge rød neglelak på mine tæer. Så er der lidt pænt at kigge på for jordemoderen, når nu festen rigtig går i gang.

– Jeg har spist brunch på Mad & Kaffe  (jeg burde egentlig snart få sådan noget “få din 25. brunch gratis-tilbud). Deres chorizo-pølser og hjemmelavede lemonade er verdens bedste. Hvis jeg kun måtte indtage to ting resten af livet, skulle det være dét. Okay, måske også Nutella og kaffe, men you get the point.

collage 1

(brunch / røde negle / Michala og maven)

 

Ikke helt så godt:

– Jeg ligner efterhånden sådan en onkel-type med en seriøs øl-dunk, når jeg kommer cyklenede. I ved, sådan én der cykler 3 km/t med knæene godt ud til hver sin side, fordi der skal være plads til vommen.

– Jeg skal til jordemor om et par dage, og jeg er lidt bange for, at hun vægtskønner Lillen til at være omkring de 5-6 kilo. Der var nemlig én der fortalte en historie om en nyfødt på 5800 gram den anden dag. Ouch!

– Min computer har været til reparation den seneste uge. Jeg lånte en Mac, og dér gik det op for mig, at jeg overhovedet ikke kunne finde ud af at bruge den.  Jeg bliver aldrig sådan rigtigt en del af den kreative klasse, i’m afraid.

– Min mor siger, at jeg har fået dobbelthage.

– Alt det tøj jeg lige har hentet i vaskekælderen, lugter af opkast. Og det er altså ikke mit, for sidst jeg kastede op var i 2014, forårsaget af en kombination af pizza og køresyge. Og ikke om jeg gider gå ned fra 3. sal for at vaske det igen – så hvis I møder en højgravid på Vesterbro, der lugter af opkast, er det sikkert mig.

– Jeg har brugt 180 kroner på en salve til brystvorterne (180!!! Jeg forventer edderfisemig,  at der kommer flydende guld ud, når jeg tager den i brug!). Jeg er sikker på, at apotekeren griner hele vejen til banken.

– Den anden dag var der én der sagde til mig: ”Jeg har bare rigtig ondt i maven, det føles som om, der er en baby derinde”. Aaaargggh, en baby og diarré føles altså temmelig forskelligt, skulle jeg mene.

– Min nabo laver ikke andet end at ryge fede på deres altan. Jeg håber altså snart, at deres sommerferie er slut, selvom det er grimt at ønske dén slags på andres vegne.

 

collage 2

( my precioussss  / Tina Turner-dukken / undertegnede )

PS: Hvis man er til den slags kan man følge bloggen på Facebook ved at klikke her. Og sørme om ikke også følge den på Bloglovin’ ved at klikke her!

Om duelort, banankage og 00’er techno

Jeg håber I har haft verdens bedste tirsdag! For mit vedkommende virkede dagen idag til at have alle odds imod sig – mildt sagt. Jeg vågnede ved, at nogen slog græs kl 7.00 (HVEM gør den slags!?). Den sidste slat mælk, jeg havde vogtet over som var det den hellige gral, var blevet sur, så min morgenkaffe blev en temmelig ulækker oplevelse. Ude på altanen havde en due haft smadder dårlig mave ud over det sengetøj, jeg så pænt vaskede og hang til tørre igår. Og så regnede det bare helt vildt. Jeg besluttede mig for at lave banankage, og havde netop smeltet smør i mikroovnen da jeg tabte skålen ud over mig selv og mit rene køkkengulv. Da jeg troede det ligesom ikke kunne blive så meget værre spillede de “Sandstorm” med Darude på P3 (altså denne her – som gav mig flashbacks til midt-nullerne, hvor jeg rendte rundt i hjemmefarvet tøj med en blanding af hanekam og bundesligahår. Ømt, hvis jeg selv skal sige det).

Heldigvis kom Det Kørende Kæmpe Kondom (aka min veninde Tina i regnslag) forbi. Hun havde  tabt en halv liter rengøringsmiddel ud over sig selv på vejen, og hendes nyglattede hår havde taget form som kønsbehåring pga. regnen. Så man kan godt sige, at vi ligesom startede fra samme sted….
Derfra gik det heldigvis kun fremad; vi tog ind og mængede os med turisterne på Strøget, spiste frokost – og engang imellem var der endda et lille glimt af solen. Godt nok havde jeg en dum situation med en kjole og smør-maven inde i &Other Stories, men man kan jo heller ikke få det hele.

Nu er det ren happy ending med nybagt banankage, kaffe og så har jeg lige set, at jeg de sidste 3 dage har haft over 700 sidevisninger! Det er jo for vildt, og jeg er en meget glad tyksak 🙂 Jeg vil lige kærligst minde om, at man kan følge mig på Facebook her og via bloglovin’ her. Og tak for kommentarer, I er altså søde.

Og så vil jeg gerne sprede lidt god karma, og gi’ en opskrift på verdens bedste banankage. Den er rimelig idiotsikker, hurtig at lave og så er den ikke så usund som den kunne være (men smager ikke helse-agtigt! I promise!):

Du skal bruge:

100 gram sukker

2 æg

3 modne bananer

20 gram smeltet smør 

1 tsk. vaniljesukker

1 tsk. bagepulver

lidt salt 

110 gram hvedemel

100 gram chokolade

– og så kan man jo være lidt krea og putte kokos , hvid chokolade eller nødder oveni hatten. 

Æg og sukker piskes luftigt i en skål. Tilsæt mosede bananer og smeltet smør. Tilsæt vaniljesukker, bagepulver, mel og salt. Rør rundt. Hak chokoladen og hæld hele herligheden op i en lille bageform. Skal bages ved 180 grader i cirka 40 minutter. Enjoy!

 

Skærmbillede 2015-07-28 kl. 19.13.28

Skærmbillede 2015-07-28 kl. 19.13.03

Skærmbillede 2015-07-28 kl. 19.39.41

Skærmbillede 2015-07-28 kl. 19.38.18

Weekend!

Jeg har edderfisemig haft en fin weekend! Det håber jeg også, I har. Det der barselskoncept er genialt, fordi der ikke rigtig er sådan nogen kedeligt noget, weekender hurtigt kan blive fyldt med – rengøring, efterslæb på arbejdet, tekster der skal læses til mandagens forelæsning og den slags. For mit vedkommende er det eneste, der skal holdes styr på, kaffeaftaler og hvad der skal handles ind – og det er altså liiige til at overkomme.

Fredag fik jeg besøg af min veninde Asta. Vi bagte hjemmelavede hindbærsnitter efter denne her opskrift, med party-krymmel, glasur og det hele. Det var overhovedet ikke særlig svært! Så hvis man har den slags tilbøjeligheder, er det noget billigere end Meyers – og det er gode husmor-point. Vi hjalp også Ganni på Gammel Kongevej af med nogle af deres udsalgsvarer (ja, selvtak), og så en film om et lesbisk forældrepar.

Lørdag var jeg ude og drikke morgenkaffe på et overskyet Vesterbro sammen med mit sidekick fra arbejde, Michala. Det er nogle fantastiske typer der er ude sådan en lørdag morgen på Istedgade – nogen snakker med sig selv, nogen drikke gulddamer til morgenmad og nogen snaver nattens scoring i gulvet op af en husmur. Senere kom mine svigerforældre på besøg. Vi gik ned på Kødbyens Madmarked og spiste stikkelsbær, kiggede på madboder og smarte typer, der nød solen. Til frokost fik vi smørrebrød på Dyrehaven på Sdr. Boulevard –  én med kartoffel, én med hønsesalat og skyllet ned med en sportscola. Dyrehaven har verdens bedste smørrebrød, men man skal altså være uforskammet heldig for at få en siddeplads. Om aftenen spiste vi på Madklubben, og jeg fik bær overhældt med varm, hvid chokolade (oh yes!) til dessert. På vej hjem gennem Strøget var jeg bange for, at jeg var ved at gå i fødsel. Det gjorde jeg nu ikke, for det var vist bare en kombi af for meget mad, en livmoder der var gået i træningslejr og for mange turister i zip-off bukser og hurtige solbriller,  der var dybt betagede af gøglerne. Altså, tænk at få penge og opmærksomhed for at kunne sidde stille mens man er guldfarvet…

Søndag var jeg på loppemarked på Bryggen med min veninde Maj. Hun havde fået sådan noget lækkert pagehår (som hun siger: Man kan jo ikke have sådan noget havfrue-hår, når man har et rigtigt voksenarbejde), og jeg er temmelig misundelig. Det var egentligt et fint loppemarked, så det er nok ikke sidste gang jeg har været dér. Senere var jeg på Nørrebro med min veninde Josefine, og drikke kaffe og gå en tur. Vi var nede og hilse på kaniner og geder ved Det Fri Gymnasium, og mængede os med alle løberne og første-date-parrene nede ved søerne (der var sågar en ung mand der brillerede med: Nå, men hvad med dig, kan du så lide ost? ). Jeg kørte stilen med bare ben, men det var altså noget koldt. Den danske sommer er godt nok noget ustabil i forhold til, hvad den vil.

weekend

Værs’go – en klassisk omgang folkeskolegrafitti (fnis!):

2015-07-18 10.01.07-1

… Nå, jeg vil gøre en ende på resten af hindbærsnitterne, drikke en kop the og blive sparket lidt op i ribbenene. Kan I have en dejlig aften 🙂

”Du er da blevet lidt buttet”…

… sagde min læge og maste en pegefinger ind i sideflæsket på mig. Jeg svarede noget med, at et eller andet sted skulle al den Marabou jo ende. Når man er gravid, er det ligesom om, at kroppen totalt overtager styringen: Den er ligeglad med, at Marabou feder, eller at det normalt ikke er super velset at spise pommes frites med mayo før kl. 11 (altså, med mindre man fx ikke har været i seng endnu).

tykke

Jeg har i forvejen en tendens til lidt halløj-agtige madvaner. Jeg er helt pjattet med sukker og med kulhydrater – noget af det bedste jeg ved, er fx ristet franskbrød med smør og lys pålægschokolade. Da jeg var yngre var min yndlings-snack en vakuumpakket mazarintærte, og når jeg havde været på tur til ’centret’ med min veninde, delte vi en omgang tigerroulade til 8 kroner på vej hjem.  Dengang jeg studerede levede jeg i en lang periode af Irmas gule ærter (altså dem i sådan en plastic-pølse), fordi det var dejlig billigt, og så behøvede man ikke engang at bruge energi på at tygge maden. Jeg har også spist rigtig meget karrysild, men det stoppede efter at jeg spiste et XL-glas på én gang og uden brød til – fordi de var ved at blive for gamle, og jeg var for nærig til at smide dem ud.

Men graviditetscravings er lidt noget andet. I de første tre måneder havde jeg sindssyg meget lyst til salte ting – helst pommes frites. De næste tre måneder havde jeg lyst til søde ting, fx Cocio og Marabou. Og nu har jeg bare lyst til ting, som jeg forestiller mig, at en sulten, 17-årig håndværkerlærling også er helt pjattet med – is, pølser, pizza og cola. Og så helst ikke for meget af det grønne. Til gengæld er min mæthedsfornemmelse fuldstændig væk. Så jeg kan spise usundt, men til gengæld rigtig meget af det.

Der er nogle der mener, at man under graviditeten præger sine børns smagsløg. I så fald vil jeg gerne på forhånd sige undskyld.  Det var ikke med vilje, men jeg var bare ikke en af dem, der fik lyst til avocado-smoothies og frugtsalat.

 

pommes