Kategori: Uncategorized

29 år, mand!

I fredags havde jeg fødselsdag. 29 år, mand!  Jeg spurgte min mor om hun følte sig gammel, sådan at have en datter der snart blev 30. Hun vendte det hvide ud af øjnene og svarede ”nej, for jeg er jo ung indeni”. Altså, det kan godt være min mor er ung, men jeg kan nu godt mærke, at jeg er blevet halvgammel – eller voksen, om man vil. Man ved ét og andet efter 29 år, synes jeg. Jeg ved fx at…

…smagsløgene ikke nødvendigvis bliver mere voksne med alderen. Jeg kan fx stadig ikke lide kommen eller ost, der er mere eksotisk end en havarti. Til gengæld kunne jeg leve af oliven, kaffe og rødvin.

…man ikke behøver have verdens dårligste dag, bare fordi man er kommet hjemmefra i noget grimt tøj eller håret sidder sådan lidt keglet (note to Sofie i gymnasiet – engang kørte jeg fx i skole med dykkerbriller på, for at min mascara ikke skulle klumpe i regnen).

…man ikke bliver lykkelig af ting…. Men så alligevel; min vaskemaskine gør mig altså lidt lykkelig. Men i det store hele, ikke? Så er det ikke det der gælder.

…det er okay at kede sig lidt. Ikke at det er noget jeg får mulighed for særlig ofte lige for tiden, men da jeg var yngre troede jeg at min sidste time var kommet hvis jeg ikke havde nogen weekendplaner.

Jeg fejrede min fødselsdag ved at få klippet en rigtig voksen-frisure. Eller, okay, jeg sagde til frisøren at jeg gerne ville ligne Noora fra SKAM (hvem vil ikke det?), og hun er jo cirka halvt så gammel som jeg er, men page er altså en voksen-frisure. Jeg tog en dyb indånding da der røg en femten centimeter lang hårtot ned i skødet på mig. Men så hældte jeg to kopper kaffe ned i løgnhalsen og bladrede lidt i Se & Hør, og efter en halv time synes jeg faktisk at det var lige præcis sådan jeg gerne ville have det. Følelsen af at kunne vaske hår på 10 sekunder – uden at rive halvdelen af høstakken af med børsten efterfølgende – er alle tiders! Og så er der heller ikke så meget babyen kan rive i/tørre snot af i/kaste kartoffelmos i. Perfekt mor-fritz!

Da jeg var færdig hos frisøren spiste jeg kage og shoppede en ny læbestift med min veninde. Da skyggerne blev lange cyklede jeg mod Vesterbro og tog en omgang pad thai med hjem til min mand og mit afkom. De havde købt de fineste øreringe til mig i fødselsdagsgave, fra verdens bedste guldsmed Stine Vesten.

Jeg gik i seng kl. 21.30, for helt ærligt:Et glas øl, en travl arbejdsuge og én, der insisterer på at begynde dagen inden kl. 6 kan slå selv den gladeste fødselar ud 😉

fullsizerender-2

Røvhuller på vinger

Jeg har haft et par lidt mærkeligt døgn, der på én eller anden måde har været styret af dyr. Nogle frygteligt irriterende, bevingede røvhuller.

Igår havde jeg sådan en morgen, hvor lejligheden lignede noget fra Biggest Hoarders på kanal 4 (altså uden kattetis og lig-lugt ikke?) og jeg mødte ind på arbejde med babysnot på bukserne, eyeliner men ingen mascara på øjnene og kun halvdelen af gebisset var blevet børstet. Jeg nåede at rode lidt rundt i min mail og drikke et par kopper stærk kaffe, og så ringede vuggestuen. Gisp! Dén slags opkald, der får småbørnsforældres hjerte til at hoppe direkte op i halsen. Lillen var blevet stukket. Af en #”%#&! hveps. På halsen, brystet og hånden. Og pædagogerne turde ikke tage ansvaret for hende, mens hun skulle sove lur – forståeligt nok. Jeg var ude af kontoret 20 sekunder senere :

Idag har jeg brugt det meste af dagen på at smide for cirka 300.000 kroner frø, nødder, korn og mel ud. Vi har nemlig fået kæledyr i køkkenet, ganske ufrivilligt. Møl. Nu ligner køkkenskabene nogen, der hører til på et kollegie – sidst på måneden. Men altså, man kan vel også klare sig på nogle dåser makrel, en pakke rosiner og noget tykmælk, ikke?

I morgen vil jeg gerne frabede mig at nogen former for dyr sætter dagsordenen – og hvis det går som ønsket, så vender jeg tilbage med en frisk omgang Venindebogen. Nu har jeg plantet luksuslegemet i sofaen, har spist både snickers og marcipanbrød og selvom lejligheden stadig ligner noget der er løgn, så rykker jeg mig ikke ud af flækken de næste par timer.

Go’ aften!

Første dag ude i virkeligheden

Idag har jeg haft min første arbejdsdag efter barsel og en masse ferie. Det var sådan en morgen hvor min pung var væk, mit hår var uglet, min mobil løb tør for strøm, min saddel var våd, jeg havde glemt koden til at komme ind og jeg svedte som en tysk charterturist efter den 20 minutter lange cykeltur. Lillen havde feber, og jeg havde andendags-tømmermænd efter bryllupsfesten i lørdag på dén der måde, hvor halsen føles som en ørken og det eneste man har lyst til er noget smadder usundt.

Men så var det, at verdens bedste kollegaer havde lavet kaffe og købt frøsnappere. Og havde skrevet en sød seddel og stillet roser på mit skrivebord. Som om det ikke var nok var der også chokolade med saltmandler. Man bliver jo helt blød om hjertet!

velkommen

Den første dag ude i virkeligheden blev altså til en bragende succes. Også selvom jeg blev ved med at små-svede lidt, og mine fødder derfor var blevet afløst af to rullestege, som nogen havde forsøgt at mase ned i et par Birkenctock. Lillen havde haft en alletiders sygedag med sin far – de havde spist æblegrød, set tegnefilm og leget med klodser. Det var så dejligt at komme hjem i den lille boble igen efter sådan en voksen-dag med både læsebriller på og en ny signatur i Outlook.

Jeg vender snart tilbage med billedspam fra Rom OG fra bryllupsfesten. Indtil da: Nyd resten af denne smukke, lune septemberaften <3

”Sofie! Er det dig der har brækket dig i sengen i nat?”

I søndags var Søren i gang med at putte Lillen i soveværelset, da han kaldte med lettere panisk toneleje: ”Sofie! Er det dig der har brækket dig i sengen i nat?”. Det var det ikke – det var Lillen der havde spist for meget banan. Men det kunne godt have været mig, for i lørdags blev jeg overrasket af konfetti, flag og 11 af mine bedste venner, da jeg låste døren op med favnen fuld af toiletpapir efter en tur i Irma. P.o.l.t.e.r.a.b.e.n.d!

Det var sådan en dejlig dag. Det var varm og solrigt, og mine venner havde lavet et kæmpe brunchbord. Efter at have spist kanelsnurrer og drukket bobler cyklede vi ned til Creative Space på Gammel Kongevej. Fordi jeg var så nørdet cool at bruge en god del af min ungdom på ungdomsskolens porcelænsmalingshold, skulle vi male på porcelæn. Vi fik hver vores skål og et glas champagne, og så kunne vi gå amok i farver og mønstre. Det var så hyggeligt, og jeg glæder mig til at spise morgenmad af verdens mest farvestrålende og umage skåle (og især tak til Tim for at lave en kombi af svampemalet hav-tema og cigaretskod).

Efterfølgende var der kagebord med 11 forskellige slags kager og kolde øller i min venindes gård på Nørrebro. Der var en fantastisk men lettere tåkrummende quiz, hvor to hold skiftedes til at fortælle én rigtig og én opdigtet historie om undertegnede, og modsatte hold skulle gætte den rigtige. Jøsses, mange af tingene havde jeg fortrængt…. altså, jeg er  taknemmelig for at de gider være venner med mig trods alt 🙂

Efterfølgende spiste vi burger og drak fadøl på Haché og rundede aftenen af med cocktails på Bar Next Door.

Det var helt, helt perfekt. Da de sørgelige rester cyklede hjem langs søerne prøvede jeg at overtale de andre til at gå på værtshus. Det lykkedes ikke, men det var vist også meget godt – så havde jeg nok haft det endnu værre end jeg allerede havde det i søndags: Jeg var træt, og i min mave skvulpede en uskøn blanding af pizzaslice, panodiler og kakaomælk rundt. Lillen powernappede sig igennem dagen og ville ikke spise andet end makrelmadder, alt imens regnskyerne lå tungt over Vesterbro.

Men det var jo det hele værd. Og nu glæder jeg mig endnu mere til bryllupsfesten om et par uger – jeg vidste det godt i forvejen, men jeg blev mindet om det i lørdags: Mine venner er nemlig BOMBEN!

poltersof

“Tjeløkke med hende!”

Tirsdagen stod i fødselsdagens navn. Lillen fylder et år om lidt, Søren fylder 30 (!!!) og min mor fylder 36 og et par måneder. Vi startede dagen med morgenmad på Granola på Værnedamsvej. Dér kan man få en morgentallerken der kun indeholder søde ting – pandekage, kanelbrød, kanelsnegl, chokoladepålæg og dén slags – så dén skyllede jeg ned med en kaffe og en gulerod-ingefær-juice. Inden vi skulle gå var jeg et smut forbi toilettet, og bedst som jeg sad og tissede, åbnede en dame døren. ”UH! UNDSKYLD” råbte hun chokeret, mens jeg krampagtigt hev op i mine bukser. Altså, findes der noget mere akavet?

Da jeg igen havde fået dækket skrævet til og Søren havde betalt regningen, satte vi kurs mod S-toget for at tage ud til tre gange fødselsdagsfejring i forstæderne. Vi blev stoppet af en (noget slingrende) herre, der stillede sig cirka 2 cm. fra mit ansigt og sagde: ”Undskyld jeg forstyrrer, men… tjeløkke med hende!”. Han pegede på Lillen og smilede så alle tre tænder var blottede. Om han syntes hun så nyfødt ud (AV!) eller om han fornemmede at hun skulle fejre fødselsdag selvsamme dag ved jeg ikke, men det var skam pænt af ham.

Det var smadder hyggeligt ude i forstæderne. Min pæne mand agerede grillmester og tryllede med pølser og grøntsagsspyd. Der var fødselsdagssang og gaver – Lillen fik både sko, dyr og legemad. Og så havde min mor lavet en lille bitte babyvenlig kage med ét lys i:

vera kage

søren 30 år

Det var en træt baby vi havde med hjem, og hun lagde sig – bogstavelig talt – til at sove ovenpå min hals. Selvom jeg godt kunne nævne en mere komfortabel sovestilling bliver jeg helt blød om hjertet når damen allerhelst vil sove helt tæt på sin moar. Min næsten 1 år gamle baby <3

En (gammel) loppe

I går havde jeg en loppebod på Onkel Danny’s loppemarked sammen med Kasia. Det startede med varm kaffe, blå himmel, strålende solskin og masser af kunder i biksen – jeg havde både mit eget aflagte kluns med, samt en del af Lillens. Overfor os havde nogle smarte damer på cirka 20 år stillet en bod op, og ved I hvad? Det var ligesom at kigge ind i en tidskapsel til undertegnedes teenageår! De gik rundt i adidas trackpants (i ved, dem der med striber i kontrastfarver og knapper), bluse med bar mave og stramme halskæder. Nogle havde endda gang  i noget plateausko og springvandsfrisure. Så kan man lige pludselig godt føle sig frygtelig gammel, selvom man ikke engang har ramt de 30 endnu. 

Først på eftermiddagen blev det koldt, men så var det heldigt at Kasia havde en pels i hvidt kaninskind (!!!) med.  OM jeg forstår at den ikke blev solgt 😉

lopper

Da det begyndte at regne pakkede vi ladcyklen og smuttede hjem i varmen. Søren havde sørget for cola og bridge-blanding, og Lillen sprællede af glæde, da jeg kom hjem. Jeg tjente nok til cirka 25 pizzaer, og min pung vejer et par kilo på grund af alle mønterne. Jeg ved ikke om jeg bruger dem på pizza, men jeg ved i hvert fald hvad jeg ikke skal bruge dem på: Plateausko og toppe med kig til maven.

Ha’ en dejlig mandag!

Tillykke til mig! Bloggen fejrer sin første fødselsdag

For præcis et år og én dag siden var udspilet, småsvedig og lagde de første ord ud på Sofieude.dk. Jeg var lidt spændt på, om der overhovedet var nogen, der gad læse ordene. Men det var der – Jer! Derfor kan bloggen fejre 1 års fødselsdag i dag. Og manner! Sikke et år!

I løbet af det seneste år har jeg…

… ævlet om at gøre sig umage med at vælge dén, man fører sin arvemasse videre sammen med.

… været rigtig, rigtig træt af at være gravid. På dén der måde, hvor man er tung, ubekvem og virkelig, virkelig utålmodig.

født Lillen – orkestreret af opkast, karbad og verdens sødeste jordemoder. Jeg synes stadig at det er helt vildt, at det faktisk er sket. (Læs del 2 her)

… snakket om post-graviditets-krop.

… været til fest som den eneste gæst.

… blevet friet til (iført en 80-årigs outfit og med rejecocktail på bordet).

… lært noget nyt omkring ligestillingen (eller rettere sagt: mangel på samme) mellem mor og far.

… oplevet hvor frygteligt det er, når der sker den lille kærlighedsklump noget. Her i dén form, der inkluderede et fransk hospital og en omgang allergi.

… blevet gift. Altså ikke i The Sims men i virkeligheden! Oh my! (læs del 2 her og del 3 her)

… Været i zen i Ødegården.

Det er da helt fantastisk at have en slags online dagbog. Forhåbentlig er det blot det første af mange kapitler, og jeg glæder mig til at dele det kommende år med Jer. Hurra!