Kategori: Vesterbro

Om åndsbollede dage

Langt, langt de fleste dage har jeg det som blommen i et æg (hvordan ved vi egentlig at en blomme har det godt?). Men nogle gange er tingene også en lille smule mere åndsbollede end ellers. Forleden var fx sådan en dag hvor…

…. Jeg vågnede tidligt i morges ved, at det lille farsbrød klaskede sin håndflade ned mod mit øje. Jeg har aldrig hørt om øjenmassage som en thing og jeg kan godt fortælle Jer hvorfor: Det er IKKE rart.

… Køkkenet blev sprøjtelakeret med øllebrød, inden afkommet gik kold i altanbarnevognen. Mor her nåede et bad og en kop kaffe iført – hold nu fast – rent tøj!

… Min rene trøje var smurt ind i Buko Naturel 2 sekunder efter at Lillen var vågnet. Tak for det. Problemløsning: Læderjakke på, og så ellers afsted til Borgerservice. Mor her skal nemlig have nyt pas!

… Det viste sig at være smadder varmt, så jeg gik rundt og svedte big time i mine lange bukser, min smøreostetrøje og min læderjakke. Heldigvis var Borgerservices venteområde cirka 45 grader varmt og der var lang kø, så jeg begyndte ikke at fryse. Ahem.


…Lillen spiste en nummerlap og kiggede intenst på en kvinde med tørklæde på, inden det blev vores tur. Et mugshot og 700 kroner fattigere kunne jeg, Lillen og mine sveddråber trille hjem igen.

… Jeg prøvede at få Lillen til at sove, men damen nægtede, så jeg endte med at sidde i 30 minutter på Gammel Kongevej og nusse hende i panden mens jeg stress-nynnede med sammenbidte tænder. Den blev 1-0 til Lillen da jeg gav op, og gav hende en blåbærsmoothie.

… Barnevognen pludselig lignede et bordeaux/hvidt Pollock-maleri, fordi Lillen ikke havde i sinde at spise smoothien.

… Vi efter en gåtur gav op på lur, og rundede en bager. Jeg bad om en chokoladescone og kom ud med en fitness-agtig rugbrødsbolle der var hård som sten… og opdagede det først, da jeg var kommet hjem. Pis.

… Lillens tredje måltid den dag bestod af noget mos med laks. Det lugtede af nakkeost (eller, sådan som jeg forestiller mig, at nakkeost lugter), og pludselig var det overalt i hendes hår. Altså: Badetid.

… damen rykkede i slangen til bruseren, mens hun sad i badekarret, således at hun fik en kæmpestor dunk showergel lige ned i hovedet. Jeg var ved at få et mindre panikanfald fordi jeg var sikker på, at den havde ramt den bløde plet og at hun nu var blevet helt hægtet af. Lillen hylede lidt, for derefter at plaske videre. Phew!

Heldigvis kom Lillens faderlige ophav tidligt hjem og jeg fik en stor burger med fritter på Von Fressen til aftensmad. Sådan er det nemlig med dé der lidt åndsbollede dage for mit vedkommende – de kommer i afmålte doser, og jeg har aldrig to dårlige dage i træk. Heldigvis.

Lige om lidt smutter vi på sommerferie i den svenske vildmark. Jeg glæder mig helt vildt til afslapning , bålplads og skov. Jeg var på sådan en ferie med en veninde for nogle år tilbage, og det var bare verdens bedste ferie! Til gengæld håber jeg ikke der er for mange myg eller en hangry elg i nærheden.  Jeg har ingen idé om der er internet eller ej, så måske skrives vi ved i næste uge og måske ikke. Om ikke andet, må I have en fantastisk søndag <3

 

Om at ligne en stor tommelfinger: At sælge ud og købe nyt

Det gik strålende på min stand til loppemarked på Sønder Boulevard i går! Standen stod dog lige ved siden af det offentlige toilet, så hver gang døren gik op, lugtede der bogstavelig talt af lort.  Men der var mange forbi og sige hej, solen skinnede, jeg havde cookies med i tasken og salget gik strygende! Jeg følte mig sådan her, da jeg gik derfra:

Det er altid så rart at få ryddet op og solgt ud, synes jeg. Min barsel (eller rettere sagt: Lillens gylp, fedtfingre og dén slags) har været hård ved mit tøj. Der er blevet forvasket, plettet og deformt. Dét, jeg ikke har brugt under barslen har snart hængt i skabet i to år (fordi jeg jo var tyk i 7-8 måneder) og så er det altså ikke det hele, der føles særlig spændende længere.

Jeg havde fået min søster til at hjælpe med at rydde op i tøjbunkerne. Det var effektivt, for normalt har jeg en tendens til at gemme tøj fordi der er minder i det, og ikke fordi det er smart. Min lillesøster er derimod virkelig hardcore: ”Den skal ud, du ligner en biskop” eller ”når du har dén farve på, så ligner du altså en kæmpestor tommelfinger”. Og nu er der jo ikke noget galt med hverken bibellærde eller fingre, men det er ikke helt det look jeg går efter. Nu er både biskop-kjolen og tommelfinger-blusen altså solgt.

Når man har født nogen og derefter formået at holde vedkommende i live i et års tid, alt imens man selv har gået rundt og lignet en hyggefis OG tilmed solgt ud, må man gerne købe noget nyt. Så det gjorde jeg:

shop

(kjole // t-shirt // øreringe // bluse // shorts)

Jeg har også købt sådan cirka halvdelen af &Other Stories. De har nemlig lige startet udsalg, og jeg har et frygteligt svagt punkt for dét mærke. Og så sagde jeg selvfølgelig til Søren, at det hele var næsten gratis (hvilket altså er et ret stort næsten, mellem os sagt). Nu skal jeg jo også snart tilbage til det virkelige liv, og der kan det ikke nytte noget at gå rundt i forvaskede gamacher, Sørens hættetrøje og med småfedtet hår, vel?

Jeg håber, det bliver en god mandag over hele linjen! Og tusinde, tusinde tak fordi I læser med <3

Ting med historie

Som jeg har skrevet om her er jeg pjattet med genbrug – i går fandt jeg fx en Goya-kjole og en Ganni-sweater til mor her, og nogle sutsko i det pureste sølv samt en masse bøger til Lillen. Yes! Jeg elsker, at mine ting har en historie: En kernelædertaske der emmer af 70’ernes grydegarn og kassebuks. En sweater med skulderpuder og perler, der får mig til at ligne én fra Dollars. You name it.

I gymnasiet gik jeg næsten kun i genbrugstøj – jeg havde også en Fjällräven med badges på á la ”Klassekamp er kvindekamp”, og en pimpet, solskinsgul bedstemor-cykel, så det passede ligesom fint sammen. Jeg har altid haft en vis forkærlighed for ting, der er så grimme, at de er seje. Det betyder, at jeg især i mine yngre år kunne sporte nogle temmelig mærkelige outfits. Jeg kan huske at jeg engang kørte i bus, og min lillesøster stod på. Hun syntes at jeg i så udpræget grad lignede en kegle, at hun satte sig laaaangt væk fra mig. Jeg kan egentlig godt forstå hende den dag idag, for helt ærligt lignede jeg også en cirkushest: Afrofletninger, blomstrede gamacher, store hørebøffer og ridestøvler. Og Fjällräven. Altid Fjällräven.

Idag går der lidt længere mellem de dage, hvor jeg ligner en cirkushest (det sker dog stadig – senest fortalte Agnes på 9 år mig at det var en meget mærkelig kjole jeg havde på. Og dét kommer altså fra én der kan gå rundt i flagermusekostume på en almindelig fredag). Men jeg bliver stadig lykkelig når jeg finder gode, grimseje ting. Jeg var fx så heldig at finde genbrugsguld under min ferie i forstæderne. Og apropos dét med, at tingene har en historie, så kan jeg kun gætte på, hvem der har været så heldig at sporte tingene før mig:

IMG_1718

Jeg forestiller mig at badedragten har tilhørt sådan en nordsjællandsk frue omkring de 50. Sådan én med læderhud og afbleget hår, der har købt badedragten som back-up, fordi hun skulle på cruise engang i 1985. Jeg forestiller mig også, at hun var typen der var glad for drinks inden frokosttid, og havde hun clipse-øreringe på i guld-look. Badedragten har vist aldrig været brugt, men nu kan den altså komme med til babysvømning.

IMG_1716

Nederdelen har til gengæld været brugt flittigt. Den er så smadder grim med dens afblegede farve og simili-sten. Det tror jeg har været en flot cigar på omkring de 30, der tilbage i 1988 spankulerede rundt i den i det københavnske nordvestkvarter. Sådan én der parrede den med en læderjakke med skulderpuder og en halvdårlig permanent. Nederdelen har garanteret været med til at drikke en hel del lumumba’er og har helt sikkert danset rigtig meget til Sneakers og Tøsedrengene. Nu kan den komme med rundt i den Vesterbro’ske sommer, tilsat Birkenstock og pletter af grøntsagsmos.

PS: Jeg har selv en loppebod på Rita Blå’s lopper på Sønder Boulevard den 12. juni. Kom endelig forbi og sig hej! Der vil både være grimme ting, mindre grimme ting og babytøj 🙂

Om at blive gift – del 2

(Læs del 1 her)

Inde i det store, smukke rum stod vi ved et bord. På den anden side af bordet stod kvinden, der skulle vie os, og bag hende stod vores venner og familie. Luften stod næsten stille. Der blev holdt en lille tale om ægteskabet, om tolerance og kærlighed. Om at være med hinanden hele vejen. Jeg kan ikke huske så meget af den, men jeg kan huske, at den var smuk – den føltes personlig, selvom den var det præcis modsatte. Jeg kiggede rundt og så alle dem, jeg holder af. Der var mange, der havde våde øjne. Lillen sagde nogle små, glade lyde. Jeg kiggede på Søren. Og glædestårerne trillede ned ad mine kinder.

Vi sagde vores ”ja” og fik ringe på. Der blev klappet. Kysset. Og vi gik ud ad døren som mand og kone. Hånd i hånd og næsten flyvende.

Udvalgte01

Udenfor blev der kastet med ris. Alle duerne på Rådhuspladsen gik amok! Jeg synes de er møghamrende ulækre, men jeg overlevede – og det har altså givet nogle ganske fine billeder, synes jeg. Min venindes kæreste tog vores bryllupsbilleder, og han er fantastisk dygtig. De er præcis så stemningsfulde og levende, som jeg håbede på. Det var ikke kun vores egen fotograf der knipsede løs: En masse turister tog også billeder af os, og jeg tror vi er en del af cirka 500 japaneres feriealbum.

Udvalgte05

Der var bobler i Rådhushaven efterfølgende. Det var perfekt vejr: Lunt, men ikke varmt. Let overskyet. Der var andre nygifte, og stemningen var sådan lidt euforisk – som når studenterne springer ud, eller på årets første rigtige sommerdag.

Vi vinkede farvel til gæsterne og fik et lift hjem i en nuttet, gammel og lyseblå Fiat 500. Kl. 12.30 havde vi bestilt bord på Høegs til os og vores familier. De har nogle alletiders burgere og fritter, og det er det eneste rigtige at spise efter sådan en omgang, synes jeg. Og så var det faktisk dér Søren og jeg havde vores første date for tre og et halvt år siden. Dengang sad vi en vinteraften og drak kaffe, snakkede og gjorde os umage med at gøre et godt førstehåndsindtryk. Nu sad vi dér med vielsesringe på, ris i håret, vores baby i klapvognen og ketchup på fingrene. Midt på Vesterbro. Det var helt, helt perfekt <3

 

Byrotte (?)

Jeg har altid sagt, at jeg ikke skal bo andre steder end lige midt i byen. Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg boet i Valby, i København K, midt i Stockholm og nu på Vesterbro. Jeg elsker Vesterbro. Her er masser af liv, og masser af forskellige mennesker – hipstere, mænd i dametøj, børnefamilier og damer fra bordellerne på Oehlenschlægergade, der slæber på 10 pakker køkkenruller. Her er gamle flippere, eksiljyder, dém der starter dagen med en guldøl, og dém, der starter dagen med business-morgenmad på en smart café. Jeg kan godt lide at byen ’kradser’ lidt. Her er rodede genbrugsbutikker, bodegaer, økologiske frisører, bagere med surdejsbrød, shawarmabarer og smykkeværksteder. Her er også temmelig råt med narkomaner der fixer på kældertrapper og prostituerede i meget lidt tøj i den kolde, københavnske decembernat.  Her er også nogle virkelig dyre boliger. Vi bor til leje i en 3-værelses. Den koster ikke det hvide ud af øjnene (og i øvrigt stor cadeau til personen, der har fundet på dét udtryk), men er heller ikke noget kup. På et tidspunkt bliver den for lille. Og hvad dælen gør man så?

Noget i mig har lyst til at blive i byen. Jeg vil gerne tage Lillen med ud og spise brunch i weekenden, jeg vil gerne have en kaffe to-go med når jeg skal gå en tur og jeg vil gerne kunne cykle på arbejde på ingen tid. At blive i byen betyder også, at Lillen vil komme til at gå på en folkeskole, hvor skolegården er et frimærke af asfalt, og få klassekammerater, der har navne som Gerda, Kaj og Svend. Hun vil have en del af sin familie tæt på, og Lillens mor vil have alle sine venner rundt om hjørnet. Til gengæld har jeg allerede nervøse trækninger ved tanken om, at hun skal lære at cykle mellem alle bilerne.

Men der er også sket noget andet, og jeg aner ikke, hvor det kommer fra: En lille del af mig kunne nemlig godt tænke sig at bo i et stort hus med plankegulve og æbletræer i haven, hvor der er frisk luft og plads til at kede sig lidt. Sådan et sted hvor man kan bage nogle boller, gå en tur i skoven eller kigge ud af vinduet uden at kigge ind i nogle andres køkken. Forleden læste jeg en artikel om, at Vesterbro-hipsterne nu rykker ud på landet (læs den her), så måske er det slet ikke så vild en idé, som det lyder til oppe i mit hoved. Det ville selvfølgelig være smartest, hvis jeg havde noget at ’flytte tilbage til’ – men jeg er altså opvokset 10 kilometer fra Rådhuspladsen, så der er ikke så meget at flytte tilbage til.

Nu har jeg jo skrevet ”jeg”. Der er jo også nogle andre at tage hensyn til, især Lillen. Jeg tror dog på at børn er glade, så længe deres forældre er glade – uanset om det er på et landsted på Stevns, et parcelhus i Randers eller en 2-værelses i Sydhavnen. Sig endelig til, hvis I har nogle guldkorn.

Alle de valg, altså.

valg

Barselsoptur

Første dag alene på barsel er overstået! Og det gik så godt som det overhovedet kunne:

  • Jeg har vasket hår og haft mascara på. Hårene på benene må jeg deale med i morgen.
  • Jeg har fået lært Lillen at bruge sut! Hun skulle bare ha en grim, brun øko-sut, så kunne hun sagtens arbejde med det. Mor her sagde skingert ”hvor er du dygtiiiiig” på repeat mens den lille dame gumlede løs.
  • Jeg har spist pizza på Mother og gået tur på Bryggen i Septembersolen.
  • Jeg har haft fint besøg fra Sverige (ja, altså, Lillen og jeg var ikke alene ude og spise frokost… Selvom jeg engang har været alene til koncert, så man skal aldrig sige aldrig)
  • Jeg har bestilt kagemand til min fødselsdag. ”Hvad skal der stå på den” spurgte bagerekspedienten. Hun kiggede lidt mærkeligt da jeg svarede ”øhm, Sofie 28 år, tak”.

Nårh ja, og så har jeg oplevet at amme mens der blev knaldet højlydt på den anden side af væggen. Det var lidt underligt, men alt i alt havde jeg det sådan her over dagen:

Jeg er sindssygt glad for, at jeg har haft babydaddy så lang tid hjemme – til at hente saftevand, give krammere, hente vasketøj og ikke mindst til sørge for, at jeg fik noget andet end kiks og chokolade at spise. Altså, respekt til Jer, der står alene efter 14 dage!  Jeg synes det hele er blevet meget sjovere og nemmere end for en måned siden. Jeg har lært Lillen bedre at kende – jeg ved fx, at hun er typen, der ikke kan lide at vente på maden. Jeg ved også, at hun ikke er fan af at beholde sine strømper på, at hun elsker at ligge i sin fars armhule og at hun kan tage 4 timer på skjoldet den første del af natten. Og så kan hun få verdens mindste fnuller mellem tæerne. Jeg er så edderspændt glad for, at det lige præcis var hende, der gemte sig under mit temmelig udspilede maveskind.

Det er mærkeligt, at der smart er gået 6 uger siden jeg brølede hende ud i et badekar ude i 2650 Hvidovre. Jeg forstår slet ikke, hvor tiden er blevet af (eller, okay, den er blevet væk på middagslure, ture i Føtex og langsomme formiddage, but still). Jeg synes hun er vokset så meget siden vi kom hjem med hende, helt krøllet og skrøbelig. Som faren i min all-time favourite TV-serie, Nana, siger (iklædt 90’er hår og morgenkåbe): ”Hun bliver så hurtigt stor… Inden vi får set os om skal hun jo giftes og alt muligt”. (Man kan i øvrigt gense Nana her – og det er altså ikke en helt dårlig idé!)

Den indre krejler

Det er mildt sagt smadder dyrt at anskaffe sig en baby. Én ting er puslebord, babydyne og dén slags. Noget andet er tøjet. Og manner, sådan en lille størrelse bruger meget tøj! Dét jeg havde købt i str. 50 passede i cirka fem minutter efter fødslen. Hun bruger en str. 56 nu, men jeg tror ikke der går frygtelig lang tid før det også begynder at være lidt for småt. Der er altså god udskiftning i garderoben – også på daglig basis, hvor vi hurtigt kommer op på 3 sæt om dagen. Vi har ikke vaskemaskine, og render derfor i pendulfart mellem 3. sal og vaskekælderen. Det er dog én fordel ved: Man kan spise temmelig meget chokolade, uden at det sætter sig (har i øvrigt været nede hos min lokale slik-pusher for at købe sådan nogle små pakker med chokolade i, så jeg ikke kommer til at køre en 200 grams Marabou ned i rekordfart. Det virkede ikke efter hensigten, for nu spiser jeg bare virkelig mange af de små i stedet… #Fail).

Jeg har købt meget af Lillens tøj brugt. Jeg synes det er ret smart fordi det er miljørigtigt, tøjet er som regel vasket fri af de kemikalier der sidder i nyt tøj og så er det billigt. Men mest af alt elsker jeg at lede efter fine ting til en fin pris. Min yndlings-jagtmark er loppemarkeder. Jeg tror faktisk det er det tætteste, jeg kommer på en hobby (jf. dette indlæg). Jeg kan næsten ikke komme på noget bedre, end at sætte den indre krejler løs sådan en sommerformiddag med en to-go kaffe i hånden, mens byen er ved at vågne. Lige inden jeg poppede Lillen, vraltede jeg fx rundt til loppemarked på Sønder Boulevard med min tykke veninde Mette (altså, når hun ikke har en lille pige inde i maven er hun temmelig slank):

Publikation1

Der er især 3 loppemarkeder, jeg synes er rigtig gode: Det ene er Onkel Dannys Lopper på Halmtorvet. Her er det tit nogle meget trendy typer der sælger, og det er også svært ikke at finde skatte til mig selv. Og så ligger det lige ved siden af Cafe Mandela, så man kan tage en lille kaffepause undervejs. Det andet loppemarkeder Rita Blå’s Lopper. Det er på Sønder Boulevard, og en dejlig blanding af gamle lamper, masser af tøj fra Vesterbro-typerne og børnefamilier der sælger tøj og legetøj. Der er også kaffevogn og økologiske popcorn, og det er her jeg plejer at sælge mine fejlkøb og den slags. Det tredje loppemarked er Sommermarkedet på Carlsberg. De to andre er cirka en gang om måneden, mens Sommermarkedet er hver eneste søndag. Det er en blanding af gamle dåser, filmplakater, hjemmelavede øreringe, tøj og børnetøj. Man kan også tit finde nogle fine ting hér – om end man skal  lede liiidt grundigere efter dem… Alle tre loppemarkeder ligger altså på Vesterbro. Jeg er helt hundrede på, at der er gode lopper andre steder i byen, men dem kender jeg ikke. Tip mig gerne, hvis I gør!  Loppe-sæsonen er jo snart slut, men der er vist lige et pa markeder tilbage…

Jeg har også fundet gode ting på app’en Reshopper, fx dén strækvikle, jeg hentede i går. Det er en app, hvor man kan sælge og købe alt fra sutteflasker til tremmesenge og ammetøj fra folk i nærheden. Jeg prøvede at slå den til i Jylland hos mine svigerforældre, og dér var ikke meget action, så måske er det en københavner-ting – ikke desto mindre er den helt vildt smart. Der er også flere facebook-sider for børnefamilier i lokalområdet, hvor der bliver handlet med togbaner og hagesmække. Sidst men ikke mindst er der jo Trendsales, men jeg synes tit at folk sætter priserne lidt højt for deres forvaskede noa noa-bodyer…

Den urtede stil

Jeg har næsten haft travlt i dag. Og nu er alt selvfølgelig relativt, men jeg har både været i en stof-butik, Føtex og Tiger.  Og vasket sengetøj. Og spist smørrebrød og drukket kaffe på Mad & Kaffe sammen med to dejlige damer. Jeg forstår efterhånden ikke, hvordan jeg nogensinde har haft tid til at gå på arbejde.

smørrebrød

anpan og nathalia

Lige nu dufter (eller lugter, om man vil) hele lejligheden af ingefær. Og det er ret okay, for i forgårs forsøgte jeg at lave fiskefrikadeller – det var ikke rigtig nogen succes, men til gengæld har lejligheden lugtet som en fiskefabrik lige siden. Årsagen til ingefær-duften er, at jeg forleden var til et info-arrangement omkring smertelindring under fødslen. Vi blev introduceret til medicinsk såvel som naturlig smertelindring. Det var helt fint, og jeg blev bekræftet i dét, jeg havde tænkt inden: Jeg vil gerne prøve at klare den uden medicin – men når jeg til et punkt i processen, hvor jeg ombestemmer mig, er det altså også helt fint (der var fx forleden én, der fortalte mig om en fødsel, hvor damen var sprækket så grundigt, at tarmene faldt ud – i så fald har jeg på fornemmeren, at tigerbalsam ikke rigtig er tilstrækkeligt).

Derfor har jeg i dag kastet mig over at forberede nogle lidt urtede måder at linde smerterne på: Jeg har i Tiger købt en lille mariehøne i træ og tigerbalsam, så man kan massere lænden. Jeg har købt speltkerner og stof, fordi jeg vil lave en varmepude. Og  al det ingefær er til ingefærklude (det går ud på at koge ingefær i vand, der efterfølgende hældes ud på klude og som efter sigende skulle lindre ganske fint). Derudover skulle varmt vand, massage og musik også være rart. Nu må vi se om det hjælper, når der kommer lidt mere fart over feltet… Ellers kan man vel altid lave en omgang speltboller og drikke en kop ingefær-the.

Rigtig, rigtig go’ weekend!


IMG_8409

Sommer!

Nej men se nu! Sommeren er kommet! Det var altså også temmelig meget på tide, hvis nogen skulle finde på at spørge mig. Hvis nu jeg var én af de der fancy typer, der pt. render rundt og drikker champagne og kindkysser med Uffe Buchard til Copenhagen Fashion Week,  ville jeg nok sige, at mine sommerdage er fyldt med fantastiske rejser, rosévin, gulvlange boheme-agtige kjoler og hår, der er rodet på den helt rigtige jeg-har-lige-været-et-smut-i-havet måden. Men sådan er det altså ikke rigtig: Jeg er for gravid til at flyve nogen steder, jeg har ingen lange kjoler (sidst jeg havde noget halvlangt på, fik jeg at vide, at jeg lignede ‘en nonne på afveje’), og mit hår ligner en mellemting mellem Donald Trumps toupé og et Skt. Hans-bål, hvis der er saltvand i… I stedet har jeg fået en kæmpestor grøn kjole af min mor, som hun har købt i en genbrugsbutik (“den er dejlig luftig”). Så nu går jeg rundt og ligner en gravid udgave af Hulken, drikker iskaffe og prøver at få oparbejdet en form for hudfarve, så jeg ikke ligner en pomfrit, der er røget ved siden af frituregryden.

Generelt kan jeg rigtig godt lide sommer. Jeg elsker, at man kan cykle i nederdel, så man kan mærke vinden i hårene på benene (he!) og at det er lyst til langt ud på aftenen. Sommeren er dejlig fordi man kan spise rigtig mange grillpølser eller is. Og også fordi, der ikke er så lang tid til min fødselsdag.

Men der er også noget, der ikke er så optur, når det kommer til sommer. Det er, at folk har åbne soveværelsesvinduer om aftenen. Forleden havde jeg dét, jeg vil kalde en dum situation: Jeg lå og halvsov, mens Søren så et program om store fisk i Amazonas (!!!). Alt åndede fred og ro – vinden fik bladende til at rasle en smule, og gadelygterne sendte en svag sprække af lys ind gennem vinduet. Lige pludselig kunne jeg høre, hvad jeg troede var en kat. En syg kat. Eller, det var overhovedet ikke en kat, men derimod nogen på den anden side af gården, der havde gang i en hed omgang elskov. Gården er smal og høj, så alt lyd ryger direkte op til os. Det er jo ikke fordi der er nogen der dør af at høre den slags, men det er ligesom lidt akavet ikke?

Jeg har efterhånden stiftet bekendtskab med den slags akavede lyde mange gange. Københavnerlejligheder har tit nogle tarveligt tynde vægge, så al lyd går direkte igennem. Og mange gange har jeg fortrudt noget så grueligt, at jeg ikke havde ørepropper med, når jeg har sovet på hotel. Men det mest imponerende jeg endnu har oplevet, var dengang min søster boede i 2400 Nordlædervest. Hun havde en overbo, der var virkelig aktiv. Lydene gik ned gennem radiatorrørene, og det var smadder mærkeligt at spise morgenmad med dét soundtrack.  Dé damer, der kom ned fra hans lejlighed, var ofte smukke, unge og fra alle mulige spændende lande. Vi forstod det ikke helt, for selv lignede han Gollum fra Ringenes Herre – dog med et langt, tyndt skæg og tævepatter længere end Helsingørmotorvejen. Det gav først mening, da vi fandt ud af at damerne var prostituerede fra området. Det hele endte med, at Gollum havde knaldet hele kontanthjælpen væk, og derfor blev nødt til at flytte. Så blev der ligesom lidt mere stille.

Såeh, nyd sommerdagene. Med champagne og/eller grillpøller. Iført noget flot tøj eller noget grimt og grønt. Og husk at lukke vinduerne lidt til, hvis nogen har tænkt sig at larme <3

 

 

Status pt. #2

Godt:

– Forleden blev der fundet en slange (!!!!!!) på toilettet i Føtex, mens jeg var ude og handle. Action in ma’ hood!

– Jeg kan møde hende, der bor inde i mig any day now. Det er lidt ligesom juleaften i tiende potens. Jeg har gjort alt klar; puslebordet spiller, jeg har fikset barnevogn og hængt slyngevugge op.

– En af mine søde kollegaer har sendt mig en hjemmelavet blæksprutte-bamse. Den har Tina-Turner hår og ser helt vildt glad ud, så den og Lillen skal nok blive gode venner.

– Folk siger “tillykke!” til mig på gaden. Jeg bliver lige overrasket hver gang, indtil det går op for mig, at de henviser til maven. (Måske bortset fra ham der savlende og med åbne bukser brølede TJELØKKE ind i hovedet på mig forleden, dér blev jeg mest af alt bare bange).

– Jeg har overgivet mig og investeret i graviditets-undertøj. For dælen, hvor er det rart. Det skulle jeg have gjort for længe siden.

– Jeg har fået en smadder flot taske af babbydaddy, ”fordi jeg er god til at være gravid”. Aww <3

– Sommeren er kommet! Jeg har brugt formiddagen med Michala, der udover at have andendagstømmermænd var blevet smidt ud fra en natklub kl. 05, fordi hun hørte Edith Piaf på sin Iphone. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde tømmermænd. Og så var jeg slemt misundelig på, at hun kunne ligge på maven.

– Jeg har fået min lillesøster til at lægge rød neglelak på mine tæer. Så er der lidt pænt at kigge på for jordemoderen, når nu festen rigtig går i gang.

– Jeg har spist brunch på Mad & Kaffe  (jeg burde egentlig snart få sådan noget “få din 25. brunch gratis-tilbud). Deres chorizo-pølser og hjemmelavede lemonade er verdens bedste. Hvis jeg kun måtte indtage to ting resten af livet, skulle det være dét. Okay, måske også Nutella og kaffe, men you get the point.

collage 1

(brunch / røde negle / Michala og maven)

 

Ikke helt så godt:

– Jeg ligner efterhånden sådan en onkel-type med en seriøs øl-dunk, når jeg kommer cyklenede. I ved, sådan én der cykler 3 km/t med knæene godt ud til hver sin side, fordi der skal være plads til vommen.

– Jeg skal til jordemor om et par dage, og jeg er lidt bange for, at hun vægtskønner Lillen til at være omkring de 5-6 kilo. Der var nemlig én der fortalte en historie om en nyfødt på 5800 gram den anden dag. Ouch!

– Min computer har været til reparation den seneste uge. Jeg lånte en Mac, og dér gik det op for mig, at jeg overhovedet ikke kunne finde ud af at bruge den.  Jeg bliver aldrig sådan rigtigt en del af den kreative klasse, i’m afraid.

– Min mor siger, at jeg har fået dobbelthage.

– Alt det tøj jeg lige har hentet i vaskekælderen, lugter af opkast. Og det er altså ikke mit, for sidst jeg kastede op var i 2014, forårsaget af en kombination af pizza og køresyge. Og ikke om jeg gider gå ned fra 3. sal for at vaske det igen – så hvis I møder en højgravid på Vesterbro, der lugter af opkast, er det sikkert mig.

– Jeg har brugt 180 kroner på en salve til brystvorterne (180!!! Jeg forventer edderfisemig,  at der kommer flydende guld ud, når jeg tager den i brug!). Jeg er sikker på, at apotekeren griner hele vejen til banken.

– Den anden dag var der én der sagde til mig: ”Jeg har bare rigtig ondt i maven, det føles som om, der er en baby derinde”. Aaaargggh, en baby og diarré føles altså temmelig forskelligt, skulle jeg mene.

– Min nabo laver ikke andet end at ryge fede på deres altan. Jeg håber altså snart, at deres sommerferie er slut, selvom det er grimt at ønske dén slags på andres vegne.

 

collage 2

( my precioussss  / Tina Turner-dukken / undertegnede )

PS: Hvis man er til den slags kan man følge bloggen på Facebook ved at klikke her. Og sørme om ikke også følge den på Bloglovin’ ved at klikke her!