Skip to content

Close, but no cigar

Er det nu?” spurgte min mand, mens han gned søvnen ud af øjenkrogen. Klokken var lidt over 6 om morgenen og der var stille i lejligheden, men jeg var stået op. Jeg rystede på hovedet, det var ikke nu. Ingen fødsel i sigte. Jeg var kun tidligt oppe, fordi jeg var blevet så vred på en flue i soveværelset, at jeg var rykket ind i sofaen og havde tændt for Go’ Morgen Danmark.

Jeg tror indimellem der er noget under opsejling, fordi det murrer og spænder. Jeg når lige at gøre mig mentalt klar og overveje praktikken – vi skal have fyldt fødekarret! Vi skal ringe efter min mor! Har vi styr på hvor de gamle håndklæder og babydynen er? – inden det går i sig selv igen. Close, but no cigar. Men det er tæt på, for i går havde jeg termin. Og hvordan føltes det? Mest af alt sådan her:

Jeg er ikke nået dertil, hvor jeg er blevet sur endnu, men jeg er utålmodig. Jeg vil gerne snart møde Lillesøster, og jeg vil gerne snart være alene i min krop igen. Jeg glæder mig til snart at kunne nyde dén luksus det er at kunne rejse mig op, uden at skulle tage det i prustende og klodsede etaper, og til ikke at skulle bruge en tredjedel af min vågne tid på at tisse.

Jeg svinger fra den ene yderlighed til den anden; mellem at være helt afslappet og indstillet på at Lillesøster ‘kommer, når hun kommer’, til at Google ”hindeløsning København” og spise dadler eller drikke hindbærblad-the i rå mængder. Og så er det en skør fornemmelse, det kontroltab der er særligt udtalt i slutspurten af graviditeten: Jeg aner ikke, om der sker noget om halvanden uge eller om halvanden time, og det er en tilstand af konstant afventen, nervøsitet og længsel. Jeg tør ikke længere sige til Lillen, at det er mig der henter fra børnehave, for det kan lige så godt være hendes mormor. Jeg synes også det er mærkeligt at skulle handle ind til aftensmad til de kommende dage, for jeg aner ikke, om vi har overskud til at lave pad thai på søndag – måske har vi en nyfødt, måske ligger jeg og brøler inde i stuen og måske er jeg bare virkelig gravid og sulten.

Jeg forsøger ikke ”bare” at være i venteposition, men også at kunne bruge den sidste tid på noget hyggeligt som jeg ikke får gjort de næste måneder. Jeg syer børnetøj, spiser pizza i parken, drikker morgenkaffe med min nabo og så spiser jeg helt vildt meget is – det må man gerne, når man er så tyk og det er så varmt udenfor. Jeg bager også boller til den store guldmedalje, for så er der noget lækkert til jordemoderen og Lillesøsters faderlige ophav, når fødslen går i gang (jeg tror ikke jeg skal have nogen, for jeg har nok travlt med at kaste op). Problemet er bare, at jeg pt. kan inhalere sådan en bageplade med lune, sprøde boller i løbet af ingen tid, især med tandsmør og pålægchoklade, men så må jeg jo bare bage nogle nye.  Jeg er altså ikke bare hævet på grund af varmen, men også fordi jeg spiser min egen kropsvægt i hvedemel på daglig basis. Yndigt.

Svedige, hævede, utålmodige og  kærlige hilsener fra Sofie, 40+1. Må I få en dejlig weekend! 🍾🎉💕

6 Comments

  1. Mette Jespersen Mette Jespersen

    Kære Sofie. Med tanke på vejrudsigten den kommende uge, så håber jeg virkelig for din egen skyld du føder før, men ud fra et rent ego-perspektiv har jeg hjemmefødselsvagt torsdag i næste uge og hold nu op hvor ville jeg elske at fejre fødselsdag med jer! ❤️ Du er så tilgivet, hvis der ikke er nogle boller tilbage til den tid 😂
    De bedste hilsner Mette – jordemoder på Hvidovre og en trofast læser af din skønne humoristiske blog 👏

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Kære Mette! TAK for din kommentar – og nu håber jeg (næsten) at jeg føder på din vagt 😉 God weekend!

      • Mette Jespersen Mette Jespersen

        Tak og i lige måde til jer! Håber I snart kan få lov at byde lillesøster godt til verden ❤️

        • Sofie Ude Sofie Ude

          Tak 😀

  2. Kristina Kristina

    Åhhh pøj pøj med det hele! Jeg er simpelthen så spændt på jeres vegne <3

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak 🙈

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *