Uncategorized

Da jeg gik tur i provinsen og smilede klamt

Jeg er ude at gå en tur med barnevognen på villavejene, hvor mine svigerforældre bor. Det er der ikke noget nyt i – det nye er, at jeg gør det uden musik eller podcast i ørerne (gisp!). Jeg har nemlig glemt mine høretelefoner.

Først syntes jeg det var kedeligt, men da jeg havde tjekket min mail 35 gange (og modtaget lige præcis nul mails) begyndte jeg at vende snuden ud mod verden. Og så kom jeg til at tænke på alt muligt, for det er jo indimellem dét, der sker, når vi ikke lader os forstyrre af alt muligt. Jeg kom blandt andet til at tænke på at…

… jeg gerne vil have et magnolia-træ, når jeg bliver voksen. De er simpelthen så flotte, når de blomstrer. 

… jeg også gerne vil have havudsigt, for det er altså materialiseret sjælefred. Men jeg tror måske, at et magnolia-træ er mere realistisk.

… krager jo er KÆMPEstore! Og uhyggelige – deres næb er jo for vilde! Ved I godt, at de helt røvhuls-agtigt spiser andre fugles unger?

… alle har hund heromkring. Alle! Og de larmer og gøer, mens jeg går en slags akavet kapgang forbi havelågerne, fordi de pelsede typer ikke skal vække mit sovende barn.

… alle har også en havetrampolin, og alle børnene er ude at hoppe amok.  Godt det ikke er mig. Ikke fordi jeg ikke kan lidt trampoliner, men fordi knibeøvelser stadig er på top 1-listen over ting, jeg ikke får gjort.

… der er en del knallert-typer der er ude for at påske-cruise med 45 kmt/t og noget træsko-relateret fodtøj på. Det gad jeg til genæld godt (måske minus træskoene). Jeg ønsker mig sådan en helt sort Puch Maxi, selvom min mand siger, at det er kæmpe-nørdet af mig. 

… Lillesøster sover virkelig godt herude i den frisk luft, trods hunde, børn, knallerter og fuglekvidder over det hele. 2 timer and counting.

… jeg slet ikke har lyst til, at påskeferien skal slutte. Det har simpelthen været så rart at være sammen alle sammen, at få solkyssede kinder og at være et sæt voksne, der ikke er kørt helt over – tværtimod.

…alle er så søde og hilser på mig her på gåturen, selvom jeg kender absolut ingen. Det er jeg jo slet ikke vant til, så københavnerens svar er en slags klamt smil:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *