Skip to content

Da Lillesøster kom ud i virkeligheden del 3: Hej Baby!

Jeg havde ikke rigtig kunne svinge mig op til at øve de vejrtrækninger, jeg havde lært til fødselsforberedelse tre år tidligere. Heldigvis kunne min krop sagtens huske dem, og det var så rart at have noget at fokusere på, når veerne kom rullende. Da klokken nærmede sig syv, satte jeg mig op i fødekarret og trak vejret i hurtige ryk – ind gennem næsen og ud gennem munden.

Det var tid til vagtskifte hos jordemoderen, og overleveringen foregik helt stille og roligt i vores stue. Signe, den nye jordemoder, var helt fantastisk – hun snakkede, grinede og gjorde, at stemningen hjemme i stuen var afslappet og hyggelig. Samtidig følte jeg mig meget tryg, for hun tjekkede hele tiden hjertelyd og fortalte, hvor fint det hele så ud. Når hun ikke snakkede eller lyttede efter hjertelyd, så drak hun kaffe, og jeg syntes det var en frygtelig lugt, men jeg ville ikke sige noget, når nu hun var så rar.

Veerne tog virkelig fart, og jeg sad i fødekarret og håndterede dem, så godt jeg nu kunne. Jeg fik akupunktur, hvilket hjalp lidt på smerterne. Jeg drak saftevand, spiste is og knugede min mands hænder, når det gjorde allermest ondt. Jeg havde mistet tidsfornemmelsen, og de eneste ord der kom ud af min mund var kommandoer i enkelt-stavelser: ”Kom!” eller ”Vand!”. Selvom det var hårdt og det gjorde ondt, var jeg helt med på, hvad der foregik i processen. Jeg holdt fast i tanken om, at hver ve der kom var en ve tættere på målet, og at det var godt, at kroppen arbejde for mig – selvom det gjorde møghamrende ondt.

Vandet gik, og det var helt klart og fint. Halv elleve begyndte pressefasen. Jeg pressede og brølede, og imellem to brøl fik jeg sagt til Signe, at hun ”godt nok var en sød jordemoder”. Hun grinede og svarede, at jeg også var en sød og dygtig fødende.

Klokken lidt i elleve dén lørdag formiddag landede det fineste lille menneske på min brystkasse; skrigende, buttet og helt perfekt. Hun havde ligget helt skørt og altså ikke ligefrem gjort opgaven nemmere for sin mor. Men det gjorde ingenting, for Lillesøster var – endelig – kommet ud i virkeligheden <3

6 Comments

  1. Max Max

    Årh hvor fint! Tillykke igen

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak!

  2. Line Line

    JUHU! Hvor var det godt, Lillesøster kom! Nu kan jeg vende tilbage til en hverdag, hvor jeg ikke refresher din blog, hver gang jeg sidder med telefonen for at se, om der var nyt i fødselsføljetonen. Sikke en fin fortælling. Tak fordi du deler og stort tillykke til dig og dine!

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Åh hvor er det en dejlig kommentar! Tak! God weekend til dig 🙂

  3. Tanja Tanja

    Det lyder som en skøn fødsel <3 Tillykke med hende – og tak fordi du deler. Dbh. Tanja.

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak! Og tak for din kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *