Skip to content

Da Lillesøster kom ud i virkeligheden del 1: Verdens Sureste Gravide

Det var fredag den 6. juli. Jeg vraltede hen til bordet, hvor min mand sad og ventede. Jeg havde vrisset lidt af tjeneren da jeg hentede to brunch-menukort af dén slags, hvor man selv kan vælge mellem en masse småretter. Jeg satte krydser ud for alt, hvad der var dejfarvet og smækfyldt kulhydrat, og bestilte en kaffe med mælk ved siden af. Da brættet med de små skåle kom, var det en herlig blanding af croissant, toast, pandekager og hvidt brød med nutella. Skyerne hang tungt over Amager og det blæste, mens vi spiste. Selvom vi hyggede os, så var jeg også presset over at være gravid langt over terminsdatoen, og presset over at være klodset, udspilet og meget, meget utålmodig.

Et par timer senere havde jeg en jordemoder-aftale, og Søren var med. Jordemoderen talte om opringning til igangsættelse, og det gjorde mig ikke mindre presset – det skulle jeg helst ikke nyde noget af, for hvis jeg blev sat i gang medicinsk, så kunne jeg ikke føde hjemme. Jeg har sikkert lignet Verdens Sureste Gravide på det tidspunkt, men humøret blev lidt bedre da hun havde lavet en hindeløsning med ordene: ”Ja, du er blød som en vandmand og 4-5 cm. åben”. Vi blev sendt ud at gå en tur, og gik fra Amager Hospital ned mod vandet. Skyerne lettede og solen begyndte at sende varme stråler ned over de Amagerkanske villaveje. Vi drak sodavand og talte om hvor praktisk det ville være hvis det blev i dag, fordi Lillen alligevel var sendt til overnatning hos mormor og morfar. Jeg var håbefuld, optimistisk og mere end klar til snart at møde Lillesøster.

Som timerne gik, blev jeg mindre og mindre optimistisk. Der skete nemlig ingenting, og Verdens Sureste Gravide vendte stille og roligt tilbage – og hun var af en eller anden årsag sulten efter spaghetti carbonara. Om aftenen kom pizzamanden kom med både pasta, pizza og cola, og et kort øjeblik glemte jeg næsten at være sur. Senere gik vi ud for at købe chips og slik, for når jeg nu tydeligvis ikke skulle føde nogen, så kunne vi i det mindste sidde i sofaen med dyne, se Netflix og spise slik. Så det gjorde vi.

Ved 23-tiden vraltede jeg i seng, og sagde surt ”nå, godnat så. Når vi vågner igen, så er jeg sikkert helt højgravid og veludhvilet. Sov godt”.

Men sådan gik det – heldigvis – ikke…

 

3 Comments

  1. Tanja Tanja

    Mere mere mere <3 Glæder mig til at høre mere 🙂 Dbh. Tanja

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Jaaa, tak Tanja! Stay tuned 😀

  2. Nathalie Nathalie

    Ihhh, du kan da ikke stoppe der? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *