Uncategorized

”De dér gummistøvler gider jeg ikke have… Hellere nogen med Anna og Elsa på, mor!”

Jeg har altid svoret – med Amager og halshug – at jeg gerne ville være sådan en mor, der var med til at ryste posen lidt i forhold til børn og kønsstereotyper (fordi mit barn i hvert fald ikke skulle roses for at være en yndig prinsesse og hun skulle i hvert fald blive opmuntret til vilde lege, for mit barn skulle ikke begrænses i forhold til køn og muligheder). Dengang mit moderskab var spædt, gik det fint: Jeg købte tøj i både drenge- og pigeafdelingen. Jeg anskaffede både en dukke og et værktøjssæt til legetøjskassen. Jeg var opmærksom på ikke at bruge stereotype former for ros og anerkendelse, og gjorde mig i det hele taget umage for at være u-kønnet i min tilgang til afkommet. Det kan godt være det lyder langåret, men jeg er sociolog og har læst virkelig meget Judith Butler, så det kunne vist ikke være så meget anderledes 😉

Men så skete der det, at afkommet blev tre år og begyndte at ville bestemme selv. Og det ville have kjole på. Og glimmer. Og lyserødt, alternativt lilla. Det er heldigvis stilnet lidt af igen efter hun er blevet fire år, men det er stadig skønt at komme hjem fra børnehave, tage læbestift og prinsessekjolen fra udklædningsposen på, og have det lidt royalt, mens man ser tegnefilm og spiser knækbrød i hele sofaen. Da jeg forleden introducerede et par splinter nye sorte gummistøvler til barnet, kiggede hun skeptisk; først på gummistøvlerne og dernæst på mig, imens hun sagde ”de der gummistøvler gider jeg ikke have… Hellere nogen med Anna og Elsa på, mor!

Jeg får lyst til at kradse mine øjenbolde ud, når jeg ser noget med Anna og Elsa på, men Lillen synes det er det fedeste i hele verden. Og så er det sådan, det er. Vi vil alle sammen gerne høre til i et fællesskab, og fællesskabet i børnehaven har vedtaget, at ting med Anna og Elsa på er definitionen af pænt. Lillen er også ved at lære at begå sig i en verden, der ikke er indrettet til for meget kønsballade – vi vil helst kunne afkode og forstå dem, vi er sammen med, ud fra de klassiske kategorier. Der er drenge-ting og pige-ting, og selvom de kategorier på mange måder har været under opblødning de senere år, er de der (desværre) stadig – men heldigvis er der også mange ting, der ‘bare’ er børne-ting.

Jeg vil egentlig bare gerne have, at hun er glad. Hun bliver glad for tøj med palietter, en kunstig fletning med Den Lille Havfrue på, og hun bliver glad for ponyer med glitrende manke og regnbuer på siden. Så det har hun fået, og jeg har måttet æde store lunser af min politiske korrekthed og er til gengæld blevet mere… pragmatisk? Jeg kan godt nudge hende i en retning – eller i hvert fald forsøge på det – men hun er et selvstændigt lille menneske med hendes egen vilje og ønsker, og det vil jeg gerne understøtte.  Det betyder ikke, at hun har et skab fuld af tyl og et værelse fuld af lyserødt dims, men hun har også tyl og dims. Mine idealer må jeg sgu selv ligge og rode med, indtil hun synes det er interessant at tale om og tage stilling til. Lige nu handler dén slags samtaler mest om, at grøn *også* er en flot farve, og at det nogle gange er bedst at have bukser på, fordi det er svært at klatre i træer i kjole.

Og når alt kommer til alt, er det vel hverken glimmer, mangel på glimmer, eller gummistøvler med Anna og Elsa, der er definerende for, hvordan Lillen lærer at se sig selv og andre. Det har endda vist sig, at man sagtens kan snitte pinde og grave efter regnorme om formiddagen og være sofa-prinsesse om eftermiddagen. Heldigvis.

5 thoughts on “”De dér gummistøvler gider jeg ikke have… Hellere nogen med Anna og Elsa på, mor!””

  1. Åh ja. Det hjælper dog at have en storebror så lillesøster ikke kun vil være pink og nuttet, men også kan lege farlig leg med dinoer og save ting over. Men pigefarver, pigelege og vice versa…det vælter ind fra børnehaven og pædagoger der desværre holder meget fast i disse opdelinger. Måske de skulle have en bog af hende Judith? Vi må jo bare selv være de gode rollemodeller som både har kjole på og bukser og renser afløb (ad – men gummihandsker hjælper!) og slår søm i og klatrer i træer og alt det andet. For jeg gider sgu heller ikke blive sat i dameemner og mandeemner kasser! Det blev vist lidt rodet, men vi er enige!

    1. Jeg kan godt forestille mig at en storebror kunne have god indflydelse i dén retning! Og helt enig ifht forbilleder (men du kan TRO at min mand får lov at rense afløbet, ha!)

  2. Husker stadig da jeg købte det helt store værktøjssæt til pigerne på dengang 2 og 3 år. Da jeg efter hjemkomsten kigger ind i stuen, er dukken puttet i den gule arbejdshjelm, mens den automatiske boremaskine dublerer som højst effektiv sutteflaske. 1-0 til pigebørnene 🤷🏼‍♀️
    Til gengæld har jeg leveret Wilma Flintstone, Pippi, Psykopat-læge, små smølfer, lille engel og djævel til fastelavn og holdt vejret når de marcherede ind blandt 26 tyl-prinsesser. Ingen kommenterede nogensinde på at de var “forkerte” og alle var glade. Tænker det hele udligner sig på den lange bane for nu er de 10 og 11 år og går i hvide sneaks og stramme jeans med deres 1,5 km lange ben!

    1. Åh hvor er det et fint billede på, at børn altså er deres egne – og så kan vi fint stå og vifte med alle vores gode intentioner så længe 😍 Jeg tror du har helt ret ifht den lange bane… jeg har i øvrigt også været både Michael Jackson og en tarvelig sommerfugl med piberenser-følehorn mellem alt Disney pronsesserne. Det gik også fint!

  3. Don’t worry – det er en “fase” 😉
    Har det præcis som dig, og ramte også 3-års muren med tyl, glimmer og lyserød all over the place. Den yngste insistererede et helt år på kun at ville have kjole på – “ellers er jeg ikke muk mor” (og nej, hun kunne ikke udtale s). Disney film var the shit, og jeg kunne godt pakke Pippi og Emil fra Lønneberg væk.
    Fast forward til nu 13 & 14 årige – den ene stadig en glimmergås med tilsat genbrugstøj, baggy jeans og Dr. Martens støvler, som hun rocker for vildt til fodbold kampe med far. Hun er kæmpe fan af fodbold that is.
    Den anden (hende der ville være muk) er nu en gennemført jeanspige, der går på jagt med sin far og er klubmester i skydning.
    De elsker begge to “den store bagedyst” og “say yes to the dress”, til lige med de dyrker deres interesser for fodbold & skydning, og jonglerer fint med kvinde vs mande stereotyper og vælger præcis det der passer til dem.
    KH S

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *