Uncategorized

Decemberskriblerier om Lucia, alenetid og en usoigneret gæst

Hun maste sin finger hårdt ned i min skulder, imens jeg lå på briksen med lukkede øjne og kun iført undertøj. ”Dine skuldre er helt spændte, og din vejrtrækning er meget overfladisk” sagde hun, og fortsatte: ”Din krop står ligesom.. klar. Føler du dig stresset i din hverdag?”. Jeg svarede, at jeg ikke følte mig stresset, men at jeg havde to små børn, så det nok var derfor. Sådan er det vist at have små børn – at være en lille smule i alarmberedskab hele tiden. I hvert fald for mig. Jeg skal hele tiden være klar til at samle op, løse konflikter, afværge nærdøds-situationer, tørre op, trøste, løfte, hente og kramme. At bruge en time på briksen hos en kropsterapeut forleden var tiltrængt. Jeg var helt udmattet i timerne der fulgte, men det var sådan en rar fornemmelse af ro, jeg havde i kroppen i dagene efter behandlingen. Jeg har lært, at jeg skal være bedre til at tage pauser i løbet af dagen; kigge ud af vinduet og trække vejret ned i maven. Dén slags gør jeg aldrig.

December er en mærkelig måned for mig. Lillesøster er blevet kørt ind hos den private børnepasser, og hun er så glad for at være der – hun vil helt vildt gerne af sted om morgenen, og er i hopla, når jeg henter hende efter lur. Det er en ambivalent følelse, for det er ubetinget dejligt at hun nyder at være der, men det føles også tomt og uvant. Jeg savner hende, men samtidig kan jeg også mærke, at jeg er bedre til at være tilstede med børnos om eftermiddagen, når jeg har haft tid alene til at ordne de ting, jeg gerne ville. Jeg er heller ikke helt så træt, som jeg plejer at være, for man bruger ikke så meget energi på at vaske gulv eller bladre i fagbøger, som på at holde trit med en halvandet-årig, der ikke er særlig stor fan af middagsluren. Jeg føler mig som en natteravn for tiden, fordi jeg kan holde mig vågen til klokken 22, ha!

At jeg er alene hjemme betyder også, at jeg har tid til at få gjort alt det, jeg ikke har fået gjort det sidste halvandet år: Jeg har været til tandlægen (hvilket var en ret akavet omgang, for midt i en tandrensning bragede en reklame for sexlegetøj ud af højttalerne). Jeg har fået lavet smear-skrab. Jeg har tid til at se de af mine veninder, der kan ses i dagtimerne. Jeg kan arbejde lidt på mit iværksætterprojekt, og jeg kan tænke en tanke til ende. Jeg har ryddet op og afleveret ting i genbrugsbutikken, og købt en juleengel til 15 kroner, som det vist kun er mig, der synes om. Og så har jeg altså været til kropsterapi. Det er en slags stilhed før stormen, før Livet I Hamsterhjulet starter igen til januar.

Nu er det fredag, det blæser udenfor, vaskemaskinen snurrer og jeg er igang med dagens tredje kop kaffe. Vi har haft børnehavenissen – Nissepjok – med hjemme det sidste døgn. Den er i hvert fald ikke blevet mindre nusset at se på siden sidste år, og både den og dens kuffert er ved at falde fra hinanden, men børnene elsker den. Nissepjok var med til at knække nødder, se julekalender på Ramasjang og så havde den lavet løjer i løbet af natten, hvor den havde holdt fest med legetøjet og krummet ud over gulvet. Og Lillen var helt høj over den 8 cm høje, usiognerede gæst.

I eftermiddag skal vi til julefest i børnehaven, og jeg glæder mig simpelthen sådan til at se luciaoptoget. Vi har øvet og øvet sangen, og det lyder så sødt, når de gamle og temmelig uforståelige ord kommer ud af en 4-årigs mund: ”Skænk os af lyyyysets wæouw, lige til liiiivets kwæow….

God weekend, derude <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *