Skip to content

Den dag, der landede en maveplasker i min e-boks

Det var en helt almindelig, kedelig torsdag eftermiddag for et par uger siden. Koldt og gråt udenfor. Jeg var på vej ned til min cykel for at køre hjem fra arbejde. Min telefon lyste op, og der var en besked der viste, at der var nyt brev i min e-boks. Fra Pladsanvisningen. Jeg åbnede brevet med let rystende fingre og kunne læse, at Lillen er blevet tilbudt en børnehaveplads fra midt i maj.

Midt i maj! Min første tanke var:  Det er hun da ALT for lille til! De andre er sikkert sådan nogle, der bruger størrelse 39 i sko og allerede har skaffet sig et falskt ID til at komme ind på diskotekerne. Min anden tanke var: Åh nej, hvad nu hvis de andre børn driller hende? Eller ikke vil lege med hende? Selvom hun kan være en strid banan overfor hendes forældre, er hun en blid lille dame ude i virkeligheden.

Jeg vidste jo godt at dagen snart ville komme. Derfor føltes brevet i e-boks lidt som at være kravlet op på 10-meter vippen i svømmehallen,  for derefter springe ud og lande i vandet med en kæmpe maveplasker – sådan én der gør huden rød og øm, og som sender den karakteristiske ”svup”-lyd ud i svømmehallen. Forberedt, men alligevel overhovedet ikke. Og med en lille smule ondt i maven til følge.

Men altså. Når jeg tænker over det, så er hun jo klar til flere udfordringer. Sproget er heller ikke særlig vuggestue-agtigt længere; igår truede hun mig fx med, at jeg ikke måtte komme med til hendes fødselsdag (… altså, hun kan ikke engang åbne hoveddøren selv, så der skal lyde et held og lykke herfra til selv at få arrangeret en fest).

Hun skal nok synes det er alletiders med børnehave. Det skal moren nok også på et eller andet tidspunkt – jeg skal vist bare lige bruge halvanden måned på at vænne mig til tanken. Især fordi det er sådan cirka to minutter siden, frikadellen  og jeg sad og chillede sådan her i sofaen på Vesterbro…

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *