Den tid på året

Det er blevet den tid på året. Den tid, hvor man enten fryser eller sveder når man cykler – der er ikke rigtig noget midt imellem. Den tid, hvor læberne og hænderne begynder at skrige på fugtighedspleje og ellers truer med at ende som en slags hud-rasp. Den tid, hvor det regner sådan cirka hele tiden, og jeg derfor ikke alene render rundt med hår der er trykket fladt af cykelhjelmen, men som også er kruset på grund af støvregn. Den tid, hvor alt det gode i fjernsynet kommer, såsom landmand søger kærlighed (… selvom der er liiige lovlig meget akavet tavshed) og 3xBeliggenhed, som man i øvrigt godt kan synes er alle tiders selvom man er født i 80’erne. Og det er ikke mindst den tid på året hvor snotsæsonen bliver skudt i gang.

Fordi det er snotsæson har jeg været hjemme med Lillen i dag. Hun var varm og snottet på den der måde, hvor man bliver både imponeret og frastødt af, hvor lange sådan et par snotklatter kan blive efter et godt nys.

Vi har læst en masse bøger, pudset næse, drukket smoothie (…eller, 80% af den endte i sofaen), pudset mere næse og spist blommegrød med yoghurt. Blommegrøden er noget undertegnede lavede helt selv i forgårs. Jeg fik en kæmpe pose blommer fra mine forældres have, og for ikke at lade dem rådne op i en pose på altanen kastede jeg mig over blommegrød og chutney. Jeg ved ikke helt hvor idéen kom fra, men den burde nok være blevet dér. I hvert fald tog det en hel aften, jeg lavede en helvedes masse opvask og min fingre er stadig lidt brune af alt frugtsaften. Og så endte det med at smage frygteligt surt og lidt af kanel.

Men Lillen kan åbenbart godt lide det – det taknemmelige lille menneske.  Så, hvis I vil have opskriften siger I bare til 😝