Uncategorized

Der burde egentlig findes en slags elefantorden, der automatisk uddeles til alle småbørnsforældre

Onsdag aften skulle min mand til fodbold. Vi puttede pigerne, den ene i dobbeltsengen og den anden på eget værelse, og så listede han ud af døren iført noget stramt polyester. Jeg lavede en skål med M&M´s og satte mig i sofaen for at streame det nyeste afsnit af ”Landmand søger kærlighed”. Efter 7 minutter vågnede Lillesøster og jeg løb derind. Hun faldt i søvn igen, ovenpå mig. Men kortvarigt. For hun blev ved med at sætte sig op, tage min hånd og sige ”goddag goddag” og hvad man ellers kan finde på, når man er halvandet år og natten er ung.

Jeg havde næsten fået hende til at sove igen, da Lillen vågnede og kaldte. ”Bare kom ind i den store seng” råbe-hviskede jeg, og Lillen kom ind og lagde sig ved siden af mig. Lillesøster have mega optur over ikke at være alene med den kedelige mor længere, så hun satte sig op, snakkede og vinkede.

Og sådan fortsatte det, lige indtil der – endelig – var ro klokken 21.

Klokken 21.30 kom min mand hjem. Han havde en hånd, der gjorde ondt og hudafskrabninger i hele venstre side af ansigtet efter en hård tackling. Han fik en tid på skadestuen et par timer senere, og jeg lå i sengen mellem arvingerne og tænkte på, hvor meget der kunne gå galt ved at sende ham alene ud i natten i dén tilstand. Jeg ved ikke om Lillesøster mærkede, at jeg havde min tænkning på, for hun skulle i hvert fald ikke sove mere. Således havde vi en slags rutine kørende, hvor hun satte sig op og kravlede ud af sengen, og jeg hev hende tilbage og schyssede på hende. Det gik der lidt over to timer med.

Manden kom hjem med en hånd i gaze, plaster i ansigtet (som en hvid og halvgammel Nelly) og en helt frisk stivkrampevaccination. Han gik i seng, Lillesøster brændte sammen og Lillen vågnede, fordi der var larm. Jøsses altså.

Jeg endte med at holde Lillen hjemme fra børnehave i går, fordi natten havde været sådan noget rod – og i stedet var hun med til babyrytmik, vi var på legeplads og der blev lavet bananpandekager, mens jeg prøvede at holde mig kørende dagen igennem på kaffe og sukker. Det gik, men jeg glædede jeg mig sådan til en god nats søvn – jeg er jo ikke vant til dårlig søvn længere, fordi jeg ikke har en lille baby. Klokken 21 gik jeg omkuld.

Og klokken 02.30 vågnede jeg ved, at Lillen brækkede sig udover sig selv, min, dyner, hovedpuder og lagener. Og sådan fortsatte det frem til det blev morgen. Jeg vaskede sengetøj, hentede saftevand, satte Gurli Gris på fjernsynet og på et tidspunkt havde jeg også fat i 1813 fordi jeg syntes det var noget voldsomt med 5 opkastninger i timen. Klokken 06 var der ikke mere bræk tilbage, Lillen var gået kold på sofaen og jeg kunne høre, at Lillesøster vågnede.

Jeg har været træt i dag. Og haft en helt skæv tidsfornemmelse. Men det har faktisk været en fin dag, for Lillen mente, at ovenpå dén nat, var det kun is og pizza, hendes mave ville kunne klare (mors pige <3). Is og pizza it was, og det var simpelthen så hyggeligt at være på ægte frokostdate på Gorms Pizza med min lille, store 4-årige. Og så var det helt perfekt, da vi efterfølgende tog i H&M og Lillen brølede gennem hele undertøjsafdelingen at man “godt nok skulle have en STOR tissekone, for at kunne passe de her underbukser“, imens hun holdt et par trusser foran sig. Hun fik en kunstig fletning a lá Elsa, jeg købte noget undertøj, og alt var godt.

Nu er jeg *virkelig* klar til at sove. Uden natteroderi, uden opkastninger og uden nogen, der bliver flænset i femøren.

 

 

1 thought on “Der burde egentlig findes en slags elefantorden, der automatisk uddeles til alle småbørnsforældre”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *