Uncategorized

Det var så dét

Julen synger på sidste vers. Nissedøren er taget ned, den efterhånden noget tørre juledekoration er blevet smidt ud og dåsen med pebernødder er ved at være tømt. Vi kan være i vores soveværelse igen, fordi der ikke ligger julegaver over det hele, og radioen spiller andet end julehits.

Det har været en virkelig god jul, synes jeg. Vi kørte til Jylland lillejuleaften, med pit-stop på Burger King – NØJ en lækker planteburger de har! Jeg sad klemt inde på bagsædet med løgnhalsen fuld af pickles og ketchup og var helt lykkelig!  Juledag var lidt lang for den 4-årige, men vi klarede den med en gåtur til vandet, en middagslur og sidste afsnit af Ramajetternes Jul (og hvis nogen spørger om jeg græd, da det hele endte godt, er svaret ja). Og så pakkede vi en tidlig julegave gave op; et spil Vildkatten i Gurli-Gris udgave – kæmpe hit. Aftenen gik over al forventning med søde børn, der gerne ville sidde stille ved bordet (!) og som blev ovenud lykkelige for hver deres lysende gummi-orm, som de fik i mandelgave. Jeg fik tre virkelig fine gaver, vi dansede om det træ, pigerne havde pyntet dagen forinden, og julemaden sad lige i skabet.

Første juledag – i går – kørte vi hjem. Lillen snakkede ”engelsk” hele vejen over Fyn, og da alle var ved at være pressede over højlydt volapyk fra den største autostol, kørte vi igen forbi Burger King. Jeg kan faktisk ikke huske om jeg nogensinde har været der før, men det har jeg i hvert fald nu, kan man sige, ha!  Den stod på fritter og is, og jeg fik også den udsøgte fornøjelse af at skulle hente en storgrædende 1-årig ud fra toppen af Burger Kings legeland, selvom jeg var cirka 25 år for gammel og cirka 50 kilo for tung til at være derinde.

Nu er vi landet igen, der er blevet pakket ud, vasket tøj og lavet biksemad af de sidste rester julemad. Vi har rendt rundt i nattøj, set film og vi har også fået malet en væg i stuen – den er simpelthen blevet så flot og slet ikke så nørdet, som jeg havde frygtet. Det føles helt tomt, at jeg ikke skal lave nisse-skattejagt i lejligheden eller læse i kalenderbogen med 24 historier om Vitello ved puttetid. I stedet skal vi til at tænke på nytår, og dét, der venter på den anden side af 2020. Det nye år er ved at være tæt på – og det er både spændende og en lille smule skræmmende. Det er dér, vi igen skal jonglere to jobs og børnefamilielivet, og selvom jeg har fået lov til at gå på deltid, kommer vi til at løbe stærkt. Det er dér, den ene af mine unger bliver 2 og den anden bliver 5… og jeg bliver 33 og det lyder simpelthen så voksent, ikke? Det er dér, jeg har tænkt mig at lære Lillen at stå på ski. Det er dér, jeg håber på at kunne søsætte min nebengeschäft og dér, der venter en masse nye og forhåbentlig fantastiske oplevelser. Yes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *