Skip to content

“Ej men hvorfor har du også taget din Marc Jacobs taske med på tur på Fælleden?”

Det var søndag formiddag. Min mand kiggede på mig med et lidt træt udtryk, da jeg ville have ham til at bære min taske for mig, fordi baby i vikle og håndtaske ikke nødvendigvis er en særlig god kombination. “Ej men hvorfor har du også taget din Marc Jacobs taske med på tur på Fælleden?” sagde han. Jeg svarede noget med, at det jo var dén, der passede bedst i størrelsen til mine snacks, et par sutter og min mobil. Manden ville hellere bruge hænderne til at udpege ko-lorte, tage på skattejagt, samle små frøer op og dén slags, end at bære rundt på mit habengut. For vi var til Naturens Dag på Amager Fælled, og det var lige præcis det, man skulle. Jeg gav ham (selvfølgelig) ikke ret, men det havde han faktisk. Det var altså ikke verdens bedste ide.

På mange måder er vi ens, Søren og jeg. I forhold til politik, værdier, i fremtidsønsker, livsstilsmæssige prioriteringer og så videre passer vi sammen som gin og tonic. Men på andre områder er vi så forskellige, som man overhovedet kan være. Jeg gør ting uden altid at tænke mig særlig godt om, hvorimod Søren planlægger og forbereder sig, inden han gør noget. Fx er vores sengegavl i soveværelset lige nu skæv som bare pokker, fordi jeg ville omrokere i soveværelset – uden at overveje, at rummet er for smalt til, at sengen overhovedet kan vendes. Jeg har også været i gang med at planlægge en lang køretur rundt i Østeuropa (allerhelst i en ombygget bus), indtil der var nogen, der gjorde mig opmærksom på, at det jo kun er én af os, der ikke skal på arbejde det næste år og at vi har noget så kedeligt som regninger, der skal betales. Og så er der de mere lavpraktiske forskelle. Jeg løber hvinende ind i et andet rum og forskanser mig, hvis der kommer en hveps ind i stuen – Søren guider den lige så stille ud af vinduet. Jeg rydder op i små ryk, fordi jeg ofte er for distræt til at kunne gøre det mere smooth (… nej men SE, en vietnamesisk pengeseddel! Nu må jeg sende en SMS til min veninde jeg var i Vietnam med! Og dér er en gummistøvle der er blevet for lille, mon ikke lige jeg skulle rydde op i Lillens sko – selvom jeg var ved at tømme opvaskemaskine?). Søren, derimod, er en tornado af effektivitet. Forleden legede Lillen “mor”, og den leg startede med at moren ikke kunne finde sine nøgler (!!!), men jeg er gift med en, der aldrig er i tvivl om, hvor hans jordiske gods befinder sig. Jeg elsker dild, og Søren ved ikke noget værre. Og så videre.

Jeg er glad for, at vi er forskellige (gys – tænk hvis ingen af os kunne finde nøglerne, hver gang vi skulle ud af døren!) og jeg husker at værdsætte det. Og ikke mindst, så husker jeg at sige det højt. For jeg tror, at det er helt vildt vigtigt.

Parforhold og små børn er ikke altid noget, der på letteste vis går hånd i hånd – men at være det bedste team, man kan være, mens cirkusset står på, tror jeg kan gøre en kæmpestor forskel for, at man kommer ud på den anden side med skindet på næsen. Og at være et godt team handler blandt andet om, at værdsætte den anden. Sige tak. Fremhæve det gode. Huske at give en high-five, når putningen er veloverstået eller man har klaret 5 lortebleer på en time. Og så videre.

Når man er træt, har gylp i kavalergangen og kaffen igen er blevet kold inden man fik den drukket, så er det nemt at gå hen og blive Sure Mor. Hun er sådan én, der vrisser og bliver irriteret over ting, der egentlig er lige meget. Jeg tror ikke, at jeg er noget forbillede i dén henseende (hvor svært kan det være at lægge børnetøjet i de rigtige skuffer? Hvorfor er der Pepsi Max i køleskabet, når du ved, at jeg kun kan lide Coca Cola og med sukker?), men jeg prøver at gøre mit bedste. Og som regel lykkes det vist meget godt, for der er sjældent dårlig stemning her i teamet. Og dårlig stemning er som regel uproduktivt og ikke noget, der tanker op på karma-kontoen.

Søren endte i øvrigt med at bære min taske gennem hele turen på Fælleden. Fordi han er en knag, som min søde mormor ville have sagt. Men også fordi han i det store hele er glad for, at jeg ikke er en dame-udgave af ham… Også selvom det kan indebære en malplaceret Marc Jacobs-taske 🙈

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *