Er hjemmefødsel sådan noget med panfløjtemusik og moderkage-smoothie?

Solen er langsomt ved at gå ned over Amager, og jeg kan gennem min åbne altandør høre, at de fleste omkring mig er helt opslugt af fodboldkampen. Jeg synes fodbold er lige så spændende som at fjerne hård hud på fødderne, så istedet tænkte jeg at skrive lidt om dét, der fylder aller mest for mig lige for tiden: Fødslen.

Jeg håber på at føde Lillesøster i vores stue. Jeg havde egentlig ikke overvejet at føde hjemme, for i mit hoved var hjemmefødsler risky business og temmelig langhåret med  røgelsespinde, panfløjtemusik og moderkage-smoothie. Men så var det, at jeg pludselig skulle til at forholde mig til, at jeg snart selv skulle føde nogen. Og hvordan ville jeg det denne gang?

Første fødsel var god. Virkelig. Men dét, jeg alligevel husker som op ad bakke var:

  • Køreturen ud til Hvidovre Hospital med galoperende veer. Hvert et bump på vejen føltes som Kilimanjaro, og dét at skulle sidde stille og fastspændt var for mig intet mindre end frygteligt. Og turen fra lejligheden og hen til bilen, ikke? Jøsses.
  • Kontrollen, inden vi fik en fødestue. Først fik jeg at vide, at vi med al sandsynlighed ville blive sendt hjem igen, men det skete ikke: Efter at have ligget en halv time på ryggen, med bælter på maven og have skiftevis jamret og overvejet, om jeg var for tyk til at kunne hoppe ud af vinduet, fik vi lov til at komme ind på fødegangen. Tanken om at skulle tage turen frem og tilbage til hospitalet var ikke rar, og endnu mindre rart var det at skulle ligge stille, indsnøret som en rullesteg, på en briks et sted ude i fødemodtagelsen.
  • De mange professionelle, jeg nåede at møde. Jeg tror det blev til seks-otte stykker, fra vi ankom til hospitalet til vi blev installeret på barselsgangen. De var alle sammen søde, men det er altså ikke nye mennesker man gider forholde sig til, når det føles som om man er i gang med at vende vrangen ud på sig selv.

Det kunne jeg nu pludselig undgå, ved at føde hjemme. Fordi: 1) jeg skal ikke selv rykke mig ud af flækken, 2) jeg kan ikke blive sendt hjem og jeg skal ikke ligge på en hård briks med bælter på maven og 3) der er kun én jordemoder og måske en studerende til stede, og jeg har dem endda helt for mig selv.

Der var også andre forhold der afgjorde, at jeg valgte at satse på en hjemmefødsel. Efter at have født Lillen fik jeg at vide, at jeg skulle være opmærksom på, at det godt kunne gå ret hurtigt næste gang, og jeg tænker, at det trods alt vil være mere rart at være hjemme end midt på motorvejen, såfremt det skulle gå som torden og lynild. Der er også et praktisk aspekt i forhold til Lillen, for hun kan blive hentet af mormor stille og roligt, når Lillesøster forhåbentlig snart beslutter sig for at se dagens lys. Jeg har heller ikke den store lyst til at køre hjem med et få timer gammelt barn i autostolen, dér vil jeg hellere ligge i min seng sammen med hende – og allerhelst i min egen seng, i mit eget sengetøj og med mine hjemmebagte boller på tallerkenen.

Sidst men ikke mindst ved jeg, at jeg kan føde uden smertestillende (for der er ikke mulighed for fx epiduralblokade, når man føder hjemme), og jeg tror på, at min krop kan klare opgaven en gang til. Jeg er altså tryg ved det, og dét tror jeg, er helt essentielt.

Reaktionerne på, at jeg satser på at føde hjemme har været blandende. Nogen har rystet godt og grundigt på hovedet. Nogen synes det er en god idé og andre synes det er modigt. Jeg tror ikke jeg vil kalde det modigt, for statistisk set er en hjemmefødsel lige så sikker som en hospitalsfødsel, såfremt visitationen er ordentlig – og oveni købet er der lavere risiko for komplikationer og indgreb i hjemmet (se kilder fx her og her).

Min mand var ikke helt solgt, da jeg nævnte ideén første gang, men det blev han hurtigt; han skulle bare have lidt tid til at gruble over sikkerheden i projektet, og om, hvorvidt vores gulvkonstruktion kunne bære et fyldt fødekar inklusiv hans kone + 15 kilo, ha! Jeg tænker, at det bliver rart for ham, at han ikke “bare” er med, når festen rigtigt går igang: Han er hjemme, hvor han ved, hvor kaffen står og hvor han kan finde isterninger til den prustende dames saftevand.

Der er en del forberedelse til sådan en hjemmefødsel. Vi har lejet fødekar samt skaffet gamle håndklæder og sengetøj, der kan blive smidt ud. Vi har købt afdækning (… tak til min mand, der har købt presenninger i Silvan, som var hans kone en trailer <3) og lavet en snack-kurv med nødder, chokolade osv. Vi har pakket en taske til hvis vi skal en tur omkring hospitalet samt lagt min vandrejournal og et sæt tøj i størrelse lillebitte klar. Jeg synes, at det har været hyggeligt at kunne gå og forberede alt det praktiske hen ad vejen.

Den mentale forberedelse har inkluderet et smut forbi hjemmefødsels-cafeén på hospitalet, snakke med min konsultationsjordemoder, en masse fødselsberetninger, artikler fra Jordemoderforeningen, en facebook-gruppe for hjemmefødere og ”Bogen om hjemmefødsel”. Jeg har nørdet studier af fordele og ulemper, læst om oxytocin og haft en lang liste af spørgsmål med til min jordemoder om alt fra lamper til statistikker for akutte overflytninger. Der har været en del forberedelse, for når jeg har taget et valg, der ikke er det gængse (det er stadig ganske få procent der føder hjemme, selvom der ses en stigning), vil jeg også gerne være sikker på, at jeg har valgt rigtigt.

Jo mere jeg har forberedt mig, jo mere er brikkerne faldet på plads: Det føles som et godt og rigtigt valg. For mig. Jeg håber og tror på, at det bliver en alletiders oplevelse at få lov til at mærke roen og trygheden ved at være herhjemme.

Jeg glæder mig, selvom jeg indimellem bliver ramt af sådan en hvad-pokker-har-du-gang-i-følelse. Men dén følelse tror jeg egentlig at jeg ville have, uanset hvordan jeg havde valgt at føde, for det er jo ikke ligefrem fordi det føles som en blid massage at føde et barn – tværtimod, kan man sige…

***

Er der nogen af Jer, der har født hjemme eller som overvejer at gøre det? Så vil jeg mægtig gerne høre om oplevelser, tanker og dén slags!

Photocredit: Lillen. Outfit: Min absolut grimmeste graviditets-bluse fra H&M, inklusive obligatorisk plet på maven. Lækre graviditetsbilleder er ikke en ting her i anden ombæring.