Skip to content

Er hjemmefødsel sådan noget med panfløjtemusik og moderkage-smoothie?

Solen er langsomt ved at gå ned over Amager, og jeg kan gennem min åbne altandør høre, at de fleste omkring mig er helt opslugt af fodboldkampen. Jeg synes fodbold er lige så spændende som at fjerne hård hud på fødderne, så istedet tænkte jeg at skrive lidt om dét, der fylder aller mest for mig lige for tiden: Fødslen.

Jeg håber på at føde Lillesøster i vores stue. Jeg havde egentlig ikke overvejet at føde hjemme, for i mit hoved var hjemmefødsler risky business og temmelig langhåret med  røgelsespinde, panfløjtemusik og moderkage-smoothie. Men så var det, at jeg pludselig skulle til at forholde mig til, at jeg snart selv skulle føde nogen. Og hvordan ville jeg det denne gang?

Første fødsel var god. Virkelig. Men dét, jeg alligevel husker som op ad bakke var:

  • Køreturen ud til Hvidovre Hospital med galoperende veer. Hvert et bump på vejen føltes som Kilimanjaro, og dét at skulle sidde stille og fastspændt var for mig intet mindre end frygteligt. Og turen fra lejligheden og hen til bilen, ikke? Jøsses.
  • Kontrollen, inden vi fik en fødestue. Først fik jeg at vide, at vi med al sandsynlighed ville blive sendt hjem igen, men det skete ikke: Efter at have ligget en halv time på ryggen, med bælter på maven og have skiftevis jamret og overvejet, om jeg var for tyk til at kunne hoppe ud af vinduet, fik vi lov til at komme ind på fødegangen. Tanken om at skulle tage turen frem og tilbage til hospitalet var ikke rar, og endnu mindre rart var det at skulle ligge stille, indsnøret som en rullesteg, på en briks et sted ude i fødemodtagelsen.
  • De mange professionelle, jeg nåede at møde. Jeg tror det blev til seks-otte stykker, fra vi ankom til hospitalet til vi blev installeret på barselsgangen. De var alle sammen søde, men det er altså ikke nye mennesker man gider forholde sig til, når det føles som om man er i gang med at vende vrangen ud på sig selv.

Det kunne jeg nu pludselig undgå, ved at føde hjemme. Fordi: 1) jeg skal ikke selv rykke mig ud af flækken, 2) jeg kan ikke blive sendt hjem og jeg skal ikke ligge på en hård briks med bælter på maven og 3) der er kun én jordemoder og måske en studerende til stede, og jeg har dem endda helt for mig selv.

Der var også andre forhold der afgjorde, at jeg valgte at satse på en hjemmefødsel. Efter at have født Lillen fik jeg at vide, at jeg skulle være opmærksom på, at det godt kunne gå ret hurtigt næste gang, og jeg tænker, at det trods alt vil være mere rart at være hjemme end midt på motorvejen, såfremt det skulle gå som torden og lynild. Der er også et praktisk aspekt i forhold til Lillen, for hun kan blive hentet af mormor stille og roligt, når Lillesøster forhåbentlig snart beslutter sig for at se dagens lys. Jeg har heller ikke den store lyst til at køre hjem med et få timer gammelt barn i autostolen, dér vil jeg hellere ligge i min seng sammen med hende – og allerhelst i min egen seng, i mit eget sengetøj og med mine hjemmebagte boller på tallerkenen.

Sidst men ikke mindst ved jeg, at jeg kan føde uden smertestillende (for der er ikke mulighed for fx epiduralblokade, når man føder hjemme), og jeg tror på, at min krop kan klare opgaven en gang til. Jeg er altså tryg ved det, og dét tror jeg, er helt essentielt.

Reaktionerne på, at jeg satser på at føde hjemme har været blandende. Nogen har rystet godt og grundigt på hovedet. Nogen synes det er en god idé og andre synes det er modigt. Jeg tror ikke jeg vil kalde det modigt, for statistisk set er en hjemmefødsel lige så sikker som en hospitalsfødsel, såfremt visitationen er ordentlig – og oveni købet er der lavere risiko for komplikationer og indgreb i hjemmet (se kilder fx her og her).

Min mand var ikke helt solgt, da jeg nævnte ideén første gang, men det blev han hurtigt; han skulle bare have lidt tid til at gruble over sikkerheden i projektet, og om, hvorvidt vores gulvkonstruktion kunne bære et fyldt fødekar inklusiv hans kone + 15 kilo, ha! Jeg tænker, at det bliver rart for ham, at han ikke “bare” er med, når festen rigtigt går igang: Han er hjemme, hvor han ved, hvor kaffen står og hvor han kan finde isterninger til den prustende dames saftevand.

Der er en del forberedelse til sådan en hjemmefødsel. Vi har lejet fødekar samt skaffet gamle håndklæder og sengetøj, der kan blive smidt ud. Vi har købt afdækning (… tak til min mand, der har købt presenninger i Silvan, som var hans kone en trailer <3) og lavet en snack-kurv med nødder, chokolade osv. Vi har pakket en taske til hvis vi skal en tur omkring hospitalet samt lagt min vandrejournal og et sæt tøj i størrelse lillebitte klar. Jeg synes, at det har været hyggeligt at kunne gå og forberede alt det praktiske hen ad vejen.

Den mentale forberedelse har inkluderet et smut forbi hjemmefødsels-cafeén på hospitalet, snakke med min konsultationsjordemoder, en masse fødselsberetninger, artikler fra Jordemoderforeningen, en facebook-gruppe for hjemmefødere og ”Bogen om hjemmefødsel”. Jeg har nørdet studier af fordele og ulemper, læst om oxytocin og haft en lang liste af spørgsmål med til min jordemoder om alt fra lamper til statistikker for akutte overflytninger. Der har været en del forberedelse, for når jeg har taget et valg, der ikke er det gængse (det er stadig ganske få procent der føder hjemme, selvom der ses en stigning), vil jeg også gerne være sikker på, at jeg har valgt rigtigt.

Jo mere jeg har forberedt mig, jo mere er brikkerne faldet på plads: Det føles som et godt og rigtigt valg. For mig. Jeg håber og tror på, at det bliver en alletiders oplevelse at få lov til at mærke roen og trygheden ved at være herhjemme.

Jeg glæder mig, selvom jeg indimellem bliver ramt af sådan en hvad-pokker-har-du-gang-i-følelse. Men dén følelse tror jeg egentlig at jeg ville have, uanset hvordan jeg havde valgt at føde, for det er jo ikke ligefrem fordi det føles som en blid massage at føde et barn – tværtimod, kan man sige…

***

Er der nogen af Jer, der har født hjemme eller som overvejer at gøre det? Så vil jeg mægtig gerne høre om oplevelser, tanker og dén slags!

Photocredit: Lillen. Outfit: Min absolut grimmeste graviditets-bluse fra H&M, inklusive obligatorisk plet på maven. Lækre graviditetsbilleder er ikke en ting her i anden ombæring. 

 

22 Comments

  1. Så godt som en beskrivelse af fødslen af vores datter. Og præcis mine overvejelser om hvordan lillebror skal komme til verden.

    Jeg synes det er så soleklart oplagt, at fødslen foregår uden ståhej der hvor jeg nu er. Når nu jeg klarede den uden smertelindring sidst. Men jeg forstår godt, at det stadig anses som rabiat tankegang. Og jeg er helt cool med, at det ender med hospital. Alle, der har aktier, i den her fødsel, skal være cool med det “rabiate” valg, hvis vi vælger det, og der er vi ikke lige nu.

    Det bliver stadig en god fødsel, siger jeg til mig selv. Og det er stadig – uanset hvor det sker – min opgave at bringe ham til verden.

    Jeg er totalt klar (her to måneder før termin, haha). Sådan lyder du også. God kamp til dig!!!

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak for din kommentar, Karoline! Hvis ikke vi havde været helt enige om valget herhjemme, var det heller ikke blevet truffet. Jeg var helt klar fra 3 uger før termin, i skrivende stund 3 dage over tid og minutterne føles efterhånden lange! Håber dine sidste måneder kommer til at gå strygende – utålmodighed eller ej – og at fødslen af lillebror bliver alletiders, uanset hvor den skal foregå 😀

  2. L L

    Det lyder da så godt. Jeg har født to på hospitalet. Begge to forholdsvis hurtige (men alligevel rolige) ukomplicerede fødsler uden smertestillende. Jeg kunne således sagtens have født hjemme anden gang, eller første for den sagsskyld. Hjemmefødsel passede bare ikke til mit temperament. Vi bor lige ved siden af hospitalet og jeg synes det var så let lige at smutte derover, og i øvrigt ikke skulle bekymre sig om noget som helst praktisk eller oprydning derefter. Men jeg kan virkelig godt se dine argumenter, og jeg synes det lyder så fornuftigt, og i øvrigt slet ikke rabiat. Held og lykke! Hilsen en anden der også er virkelig ligeglad med fodbold.

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Jeg tror du har helt ret i dét med temperamentet. Dejligt at du har haft to gode hospitalsfødsler – min første på hospital var også fin, og kunne også sagtens have snuppet sådan én mere…

  3. J J

    Tjek hos Sneglcille hun har skevet MEGET om det 🙂

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Du kan tro at jeg har slugt det råt!

  4. Christine Christine

    Jeg fødte nr 2 søn hjemme for knap et halvt år siden, og havde præcis alle de samme overvejelser og grunde som dig.
    Og det var sådan en super oplevelse. Min mor og svigermor sad og strikkede og drak kaffe med jordemoderen, min mand vidste hvor alt var og kunne meget bedre slappe af og hygge sig. Jeg følte mig meget mere rolig, glad og tilpas, og den halvanden time hvor veerne bed og jeg havde lyst til at stikke af, den havde alligevel ikke været spor federe på et hospital 😆
    Og bagefter!! det var så lækkert at være hjemme, spise pølsehorn og kransekage, have sit eget badeværelse, sit eget tøj, sidde i sengen med mand, mor og svigermor og verdens lækreste lille bebs.
    Jeg forstår altså så godt Jeres valg, og synes virkelig du skal glæde dig! Og nyde de sidste dage som mor til kun et barn!!

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Det lyder så hyggeligt, og ja, det gør jo mega ondt uanset om man er hjemme eller på en fødestue! Du har så ret i det med eget mad og badeværelse, det var virkelig rart!

  5. Marie Marie

    Jeg fødte nummer to hjemme. Min første fødsel gik så fint og tog syv timer, så hjemmefødsel var mere trygt for mig end Herlev Hospital som er et sted, der giver mig kuldegysninger (første gang var på Hvidovre). Min mand var ikke helt tryg hjemmefødsel til at starte med, men efter fødselsforberedelse og en hjemmefødselscafe, var han endog mere sikker end mig. Fødekar og alt var på plads i lejligheden, men jeg endte med at føde på et lille stykke afdækning på sofaen (sofaen har vi stadig). Jeg var fra begyndelsen lidt loren ved det kar, og det kom da heller aldrig i brug. Jeg tog veerne på sofaen i bevægelse på alle fire, mine forældre hentede den store der midt om natten og knapt en time efter første ve, kunne jeg mærke, at nu skulle jeg snart presse. Jeg måtte sige til min mand, at han skulle ringe til fødegangen igen, som første gang vi ringede ellers ikke troede på, at jeg var så langt. Min krop kunne bare genkende alt fra første gang, så jeg var sikker… Jordemoderen som viste det sig, heldigvis boede tæt på os, nåede at være hos os i ti minutter, så var lillesøster født. Min mand hentede de lune håndklæder og tog imod vores datter, klippede navlesnoren efter noget tid osv.. Jeg fik ikke en eneste skramme, trods det at min datter havde sin næve oppe ved hovedet, og selvom det måske lyder hurtigt og lidt kaotisk, så var jeg fuldstændig i kontrol. Jeg havde kun egentlige smerter i de to-tre presseveer, hvor jordemoderen var der. Jeg lagde min datter til, mens jordemoderen skrev journal og gik ud og tissede, da jordemoderen bad mig om det. Alt var roligt og fint. Vi gik i seng og sov med den lille hos os, da jordemoderen var gået. Dagen efter kom den store hjem sammen med min far, som havde “ny-barnebarn-i-verden-fri”. Min store dreng tog trøjen af, så han kunne være hud-mod-hud med sin søster. Glæd dig til det hele, det er vidunderligt med to (og hårdt, men det er ligegyldigt den allerførste tid især).

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Årh hvor lyder det som en god oplevelse! Og virkelig hurtigt – WOW! Tak for din fortælling. PS: Godt sofaen overlevede 😉

  6. Signe Signe

    Jeg fødte hjemme som førstegangsfødende i december 2107. Det var helt perfekt. Altså: selve fødedelen gjorde ondt ad helvede til, men det forestiller jeg mig også, den ville have gjort på et hospital… Resten var lige præcis med de fordele, jeg havde forestillet mig – og som du også beskriver.
    Jeg blev også mødt af flere med en reaktion om, at “det var godt nok modigt”. Jeg havde det lige omvendt; jeg ville have været langt mere skrækslagne for at føde på hospitalet, og jeg var fuldstændig tryg ved, at skulle der være en grund til at blive overflyttet midt i det hele, ville jeg 100 gange hellere køre de 40 min til fødegangen med en jordemoder end med min (sandsynligvis) stressede mand ved rattet.

    Bottom line: det var en smaddergod oplevelse. Også for min mand, som har talt meget varmt om det siden. Jeg krydser fingre for, at du lykkes med det 🙂 glæd dig! Og sig til, hvis du vil høre en grundigere fødselsberetning engang 😉

    • Signe Signe

      Okay, nu læste jeg lige min kommentar igen, og ‘skrækslagen’ er nok for hårdt et ord. ‘Utryg’ er bedre. Jeg var selvfølgelig helt på det rene med, at skulle vi en tur på hospitalet, så var det sådan, det skulle være, og så ville det sikkert også blive fint. Men jeg var SÅ tilfreds med at have min egen jordemoder og -studerende for mig selv, ikke at skulle køre ud at køre, før jeg selv var klar til det bagefter og at min mand var så stor en del af det hele, som han var 🙂

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak for dit indspark! Det lyder også som om du havde en fin oplevelse 🤗 Ha, jeg ville til hver en tid også vælge en jordemoder over en stresset mand i lige præcis den situation! Og nu har jeg prøvet begge dele så jeg kan løfte sløret for, at det gør ONDT uanset om man er på hospitalet eller derhjemme 🤭

  7. Jeg fødte hjemme for ni uger siden. For mig var det timerne efter fødslen, der var der bedste – hjemme i egen seng og med adgang til eget køleskab
    Jeg havde ikke fødekar, og skulle have haft lattergas, men det fungerede ikke lige 🙈
    Min fødselsberetning kom på min blog i sidste uge: http://krøllerier.dk/foedselsberetning-hjemmefoedslen/
    Der er ikle vildt mange detaljer, men spørg endelig.

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak! Jeg har læst din fine fødselsberetning! Lyder som en god oplevelse 👌🏼

  8. Kim Kim

    Jeg har født alle fire piger hjemme (og skrevet “bogen om hjemmefødsel” sammen med fire andre). Det var gode, trygge valg, som jeg var glad for. Alle mine børn har ligget skævt og givet fx længere pressefaser end man “tillader” på hospital, så her har ting kunnet tage tid, uden at forcere, for de er blevet grundigt overvåget af ikke-travle jordemødre.
    Jeg har født to i vand og to i sofa
    Spørg endelig hvis du har specifikke spørgsmål!!

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Jeg var glad for at læse bogen! Måske det snart er tid til en opdateret udgave med nyeste forskning mv? Dejligt at du har haft nogle gode hjemmefødsler (og hatten af for, at du har snuppet fire styks!), og TAK fordi jeg må stille spørgsmål – jeg skriver, hvis noget dukker op 🙂

  9. Charlotte Charlotte

    Jeg fødte vores nr. 2 hjemme i november 2017. Det gav så god ro at vide, at vi ikke skulle ud i en bil (næsten det mest smertefulde i min første fødsel!). Det gik lidt stærkt til sidst, så jordemoderen nåede ikke frem – istedet tog min kæreste og jeg selv imod lillesøster i fødekarret. Vi havde en super kompetent jordemoder i røret, som gav os et 3 minutters lynkursus i “sådan bringer du din baby til verden” og så var det for vildt at opleve, hvordan min krop instinktiv vidste, hvad den skulle gøre. Selvom jeg gerne ville have haft, at der var en ‘rigtig voksen’ tilstede, så er jeg dybt taknemmelig for den oplevelse, som min kæreste og jeg delte <3 (og glad for, at jeg ikke fødte på bagsædet af en bil på vej mod Hvidovre!)

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Hvor lyder det vildt Charlotte – og så sejt gået! Tak for din kommentar!

  10. Lika Lika

    Hej Sofie. Vil varmt anbefale hjemmefødsel. Min første fødsel froegik på hospitalet og tog 53 timer. Ingen smertelindring dog. Min anden fødsel tog 3,5 time fra vandet gik til min søn nr. 2 kom til verden – hjemme i sofaen. Jdm nåede at være der 1 time – alt gik fint og det var himmelsk at være derhjemme efterfølgende. Sørg for at have godt med håndklæder og ellers få fat i et hjemmefødsels-kit på hospitalet, som indeholder alt det man skal bruge af overdækning. Jeg droppede vandkar/fødekar og det var godt, for jeg ville aldrig nå at komme i alligevel. Held og lykke – det er fantastisk at være 2.gangs mor. Alt er ikke nemmere, men hvor tager man det hele langt mere roligt.

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Sikke forskellige to fødsler kan være. Og tillykke med Lillebror 🤗 Og helt enig i, at det var skønt at være hjemme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *