Skip to content

Essensen af forældreskab

Det var ellers en ganske almindelig eftermiddag. Stuen var rodet, Lillesøster hyggede sig med Lamaze-blæksprutten, min mand var gået igang med aftensmaden og Lillen og jeg skulle skifte tøj – vi var gennemblødte af det store regnskyl, der kom på vej hjem fra legepladsen. Jeg tog et par tørre leggings på, og med ét mærkede jeg en stikkende smerte i højre lår. “AV FOR HELVEDE” brølede mor her, og da en hveps fløj væk fra gerningsstedet kunne jeg godt regne ud, hvad smerten kom fra. “Det er okay, mor er bare blevet stukket af en hveps og det svier lidt” sagde jeg til Lillen, mens jeg mest af alt lignede en, der var ved at føde. 

Jeg humpede hen i lænestolen med en pose is på. “Jeg passer på dig heeeeele dagen” sagde min søde førstefødte, og hjalp med at holde isposen mens hun trøstede sin mor. Vi snakkede om at det var en dum hveps og blev enige om at kalde den en hundelort – det er det ypperste skældsord i børnehaven pt. Og så kunne jeg næsten ikke være i mig selv over HVOR synd det var for mig, og selvom ynkelighed ikke klæder nogen, så er det indimellem lige præcis det, der skal til. Og en nisseøl og en magnum mandel som et (utilstrækkeligt) plaster på såret.

Her i hvepsesæsonens final call føles det lidt som at vinde i lotteriet at få et hvepsestik. Jeg er bange for hvepse, det er nærmest en fobi for mig, og jeg har brugt den grusomt lange hvepse-sæson på at hvine og spæne væk, hver gang sådan en flyvende hundelort nærmede sig. Da jeg blev stukket idag var min første tanke, at det gjorde pisseondt. Min anden tanke var, at det var heldigt at det var mine bukser hvepsen havde lagt sig til rette i, og ikke noget af pigernes tøj. Det slog mig, at det må være essensen af forældreskabet: Man vil meget hellere selv have det nederen end at ens børn har det. Uanset hvilken slags nederen der er tale om. 

Stikket svier stadig. Men det svier også lidt, at min mor tilsyneladende ikke giver en fuck for min åbentlyst kritiske tilstand. 

(…Men faktisk er jeg sikker på, at hun gerne havde taget stikket for mig, hvis hun kunne – altså, hvis ikke hun sad ti kilometer væk og drak rødvin og spiste chimichanga med hendes gæster ❤️) 

2 Comments

  1. Det gør de altid, mødrene. Sidder et eller andet sted og drikker sundowners, og har det spændende, mens vi andre avler og får verden til at dreje, og den slags. Glæder mig voldsomt til det bliver min tur. Men hey: Jeg vil faktisk OGSÅ godt arve den lyseblå COS-skjorte! ❤️

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Haha, jeg glæder mig sgu også til det er min tur! Den er noteret, du er nummer to i arvefølgen 🙌🏼😂👕

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *