Fem ting, der kan gøre en 2-årig rasende

Lillen er slet ikke så hidsig, som hun har været. Overhovedet ikke. Det hjalp meget, at hun lærte at snakke, for hun bliver ikke så let frustreret som tidligere, og vi kan forklare hende, hvorfor vi gør, som vi gør, eller siger, som vi gør. Men det betyder ikke, at hun aldrig bliver vred eller rasende på hendes to oginokker til forældre. Det er især når overskuddet er småt, at det går galt – efter en lang dag i vuggestue, når maven rumler eller trætheden melder sig.

Jeg har efterhånden også lært nogle cowboy-tricks, der kan forebygge en del. Fx giver jeg som oftest Lillen to valgmuligheder, såsom om hun vil have hue eller vanter på først, for så er svaret ”nej” ikke umiddelbart en mulighed. Jeg giver hende også et alternativ, når jeg siger nej – fx ”du må ikke tegne på bordet, men du må gerne tegne på papiret”. Men altså, jeg er jo ikke nogen Lola Jensen, vel. Fx bestikker jeg hende med halve chokolade-julemænd, når hun gider sidde på toilettet 😜

Her er fem ting, der kan gøre den 2-årige godt og grundigt gal i skralden:

1: Når man slukker for fjernsynet/lukker opvaskemaskinen/tænder eller slukker for lampen/lukker hoveddøren uden at spørge Guldklumpen, om det var noget, hun havde tænkt sig at gøre. Hvem vil dog gå glip af at noget så sjovt som at lukke lågen til vaskemaskinen? Nej, vel?

2: Når man putter rosiner på havregrøden uden at have clearet den med chefen.  For det kunne godt være at det var idag, damen selv ville putte dem på, eller at de skulle ligge på en bestemt måde. Det samme princip kan overføres til andre madvarer – man skal ikke have sit liv kært, hvis man putter ristede løg på leverpostejen, serverer æble i stedet for pære eller – gisp! – skærer rugbrødet ud i små firkanter i stedet for store.

3: Når der kun bliver læst en godnathistorie, hvis der var nogen, der gerne ville læse “Totte bager” også. Også selvom der altid kun bliver læst én godnathistorie.

4: Noget som helst, der involverer, at hun skal sidde i hendes klapvogn.

5: Når det er blevet den tid på aftenen, hvor man skal have nattøj på og have børstet tænder. For så ved hun, at det snart er slut med at se ”Kasper og Sofie” på Ramasjang, og i stedet skal hun noget så kedeligt som i seng. Forleden spænede hun halvnøgen gennem stuen, med armene roterende ud til siden som piskeris, rød i hovedet af vrede, alt sammen imens hun råbte: ”NEEEEEJ NATTØØJ PÅ!”. Da hun nåede til spisebordet, blev der pludselig helt stille, og damen faldt sammen som en karklud midt på gulvet. Hun havde glemt at trække vejret midt i al uretfærdigheden. Vi har efterhånden oplevet det nogle gange, så vi ved godt at hun kommer til sig selv igen efter et sekund eller to, men det er stadig skræmmende.