Fødselsdagsfest for en efterhånden voksen quinde

I går holdt jeg fødselsdagsfest, fordi jeg snart er 30 somre og dermed en voksen quinde (som man ville skrive i en kontaktannonce i lokalavisen). Det blev holdt i min lillesøsters hyggelige gård i Nordvest, og vejret var helt perfekt – solrigt og lunt. Vi slog en pavillion op og pyntede den med balloner og vimpler. Vi lagde dug på bordene, bredte et par tæpper ud på græsset og skruede op for Al Green og Fleetwood Mac på anlægget.

Hen over middag kom alle mine yndlingsmennesker cyklende med gaver, godt humør og god tid. Min svigerfar grillede pølser og brød, min mor havde lavet salater og der var bobler, hvidvin og øller på køl. Jeg havde stået for kagekoner og service, hvilket betød, at der både manglede små drikkeglas og knive, så samtlige gæster havde en lille smule pølsefingre. Men det gjorde ingenting, for det var simpelthen så hyggeligt og lige som jeg gerne ville have det: Afslappet, uformelt og helt igennem rart. Der blev spillet kongespil, børnene legede i sandkassen og folk hyggesnakkede om alt fra andelsboliger til klamydia.

På et tidspunkt stod jeg på en lille høj og kunne kigge ud over det hele. Jeg fik et lille stik i maven over at være så heldig at have så mange fantastiske mennesker i mit liv og at de (næsten) alle sammen var samlet på ét sted. Min egen familie og min svigerfamilie – sidstnævnte gav mig blandt andet 72 stykker Rittersport i fødselsdagsgave. Min aller første veninde, som jeg samlede op i dukkekrogen i børnehaveklassen. Mine gymnasievenner, som jeg har drukket øller og grædt tårer over drengene i parallelklassen med. En håndfuld piger fra studiet, som jeg er blevet en slags voksen sammen med. Nogle stykker, som jeg har været så heldig at møde senere i livet – på arbejdet, i mødregruppen, i Stockholm og da jeg skrev speciale. Skattebasser, hver og én.

De sidste gæster gik først efter mørket havde sænket sig, og det begyndte at blive koldt på dén der måde, hvor man for alvor kan mærke, at efteråret er på vej. Vi ryddede op, smuttede forbi Kösk for at tanke op på kebab og tog bussen hjem gennem byen. 30 år, mand. Det er jo ingen sag, når man er omgivet af kærlighed, kulhydrater og fine gaver.