Uncategorized

Følelsen af at være et gammelt spektakel

For noget tid siden var jeg sammen med nogle veninder til tapas og rosé (og hindbærsaft til festaben hér). Vi snakkede om sådan noget med alder, for når man er omkring de 30 begynder der at ske ting og sager: Én overvejede at få frosset æg ned, til hvis der nu ikke kom en mand indenfor overskuelig fremtid. En anden havde fået som hobby at kigge på villaer på Amager på diverse boligsider. Én hører konsekvent p4, og en anden arbejder som fuldmægtig og går i slacks. For nogle år siden snakkede vi om byture, sladrede om forelæsere og splejsede om at købe ind til pasta med pesto. Det er fantastisk at være 28, men jeg kunne ikke lade være med at føle mig frygtelig gammel alligevel. Og jo mere jeg tænkte over det, jo mere bevismateriale fandt jeg:

– Jeg har 3 par Birkenstock-sandaler. Og min kommende mand har også et par i sådan en rigtig far-brun farve.

– Sørens niece på 14 har helt styr på Mac-produkter, Malene Birger-tasker og har en virkelig pæn page-frisure. Dengang jeg var 14 gik jeg altså rundt med turkis eyeliner (ingen mascara) og rottehaler i et par pi(n)kfarvede bukser fra Taxi på Strøget.

– Til selvsamme unge dame prøvede jeg at henvise til Chandler fra Venner. Hun anede ikke hvad det var – som i overhovedet ikke. Jeg anede til gengæld ikke, hvad 80% af de apps, hun fortalte mig om, gik ud på (og jeg bruger i øvrigt stadig ordet EDB).

-Apropos EDB, så havde vi EDB-lokale dengang jeg gik i skole. Og vi brugte frikvartererne på at spille tamagochi (i dén forbindelse: Hvor åndsbollet var det ikke lige, at faren blev glad af at gå på arbejde, mens moren blev glad af at købe tøj?).

– Jeg er sproglig student. Det ved ungdommen heller ikke hvad er for noget: ”Jamen, hvad var din studieretning?”. Jøsses.

– Jeg er ved at lære at strikke.

– Jeg ser ikke film der starter efter kl. 20. Meget kan man kalde mig, men natteravn er ikke én af tingene. Jeg gik også hjem ved 21-tiden da jeg var til Distortion i sommers. Det kunne godt være, jeg var iført læderjakke og pink læbestift – men jeg var ti år ældre og dobbelt så tyk som alle de andre. Derfor tog jeg forbi LeLe Streetkitchen og så hjem i seng.

– Jeg bliver helt lykkelig indeni, når der er Bridgeblanding eller hvidtøl på tilbud.

– Jeg synes at de skulle tage og skrue gevaldigt ned på Joe & The Juice. Både for musikken og for charmen. Hvis jeg en dag forvilder mig derind, så eskortér mig venligst ud igen.

– Forud for Roskilde snakkede jeg med Sørens lillebror på 19, der var ved at planlægge, hvad ham og hans venner skulle have med i deres camp. Jeg anede ikke hvad ”små sure” var – han prøvede at forklare det ved hjælp af noget andet sprut, jeg heller ikke anede hvad var…. Men jeg nikkede og sagde ”nåååårh, okay” mens jeg følte mig som Grauballemanden indvendigt.

– Jeg har en pensionsopsparing.

– Jeg forstår ikke at Leo er blevet sådan en der har far-krop og gråt hår. Det er jo ikke mere end ti minutter siden jeg var i biffen og se Titanic.

– Jeg har for nyligt brugt en eftermiddag på Glyptoteket helt frivilligt. Og det var ikke (allesammen) nogle kedelige skulpturer:

gammel

Det er faktisk ikke så dårligt at være blevet sådan et (halv)gammelt spetakel. Fordi jeg  (forhåbentlig) er blevet klogere . Fordi jeg ikke længere skal spørge min mor, hvad for noget tøj jeg må få. Fordi jeg er færdig med at gå i skole. Fordi jeg ved, at jeg overlever, selvom jeg har en eller ti dårlige hårdage.  Fordi det er helt cool at blive hjemme om lørdagen og spise bridgeblanding, istedet for at være til fest. Men mest af alt fordi jeg er blevet nogens mor- og det tror jeg, at jeg er bedre til idag, end jeg ville have været dengang jeg gik i Taxi-tøj og havde mærkelig farvet eyeliner på…

 

1 thought on “Følelsen af at være et gammelt spektakel”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *