Uncategorized

Fra en bænk på Hovedbanen en fredag eftermiddag

Jeg har brugt weekenden i Lejre med en veninde (og hvad vi lavede glæder jeg mig sådan til at fortælle mere om, når tiden er inde). Jeg tog toget fra Ørestad til Hovedbanen, hvor jeg skulle vente en halv time på toget videre. Jeg satte mig på en bænk på perronen, og normalt ville jeg hive min telefon op af lommen for at slå tiden ihjel med nyheder og blogs, men min telefon var løbet tør for batteri (moderne menneskers mareridt?). I stedet sad jeg bare og… sad. Og på en eller anden måde var det både uvant og intenst.

Jeg hørte lyden af togenes buldren, fløjternes skingre tone, lavmælt snak, grædende babyer og ringende telefoner. Jeg kiggede på reklamerne, fugleklatterne, pantsamlerne. Lugten af tis, øl, fedtede pommes frites og stærk parfume fyldte mine næsebor. Jeg kiggede rundt på det virvar af mennesker, der ventede på togene. Og på dem, der stod af de toge, der kom og kørte igen. Jeg kiggede på flaskesamlerne, turisterne, de unge og dem, der havde taget en stor bid af livet. Hvor skulle de hen? Hvem var de?

Jeg kom til at tænke på en professor, jeg havde forelæsninger med, dengang jeg studerede – den desværre nu afdøde Henning Bech. Han beskæftigede sig blandt andet med (homo)seksualitet i byens rum, og skrev om banegårde at “(…) de koncentrerer byen. Alle elementerne er der, presset sammen og fortættet inden for et afgrænset rum: mængden, den stadige strøm af ny, den gensidige fremmedhed og ligegyldighed; følelsen af bevægelse, muligheder, seksuel opstemthed, potentiel fare og overvågning” og han beskriver stemningen på banegården som “af opbrud, af noget flydende, ikke så færdigt og entydigt, af kronisk transit fra et punkt i livet til et andet. Og længsler, drømme, om at tage væk, om oplevelser og eventyr, om et andet land. Dér forlader vi ham (den homoseksuelle, red.) absorberet i det der er og med drømmen om at det kunne være anderledes“.

Det er efterhånden mange år siden jeg læste ordene første gang, men på en eller anden måde har de brændt sig fast.

Toget mod Holbæk kørte ind på perronen, jeg satte mig i et sæde og kiggede ud af ruderne. Og det viste sig at blive alle tiders weekend. Med strøm på mobilen, heste udenfor vinduet, rødvin, frisk luft og stærk kaffe på kanden.

*”Når mænd mødes” af Henning Bech, 1987

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *