Uncategorized

Guide: Sådan traumatiserer du dit barn

Jeg havde fri fra arbejde i fredags, og derfor holdt Lillen også fri. Fordi vintergækkerne titter frem, træerne har fået knopper og det er varmt nok(ish) til læderjakke tænkte jeg, at dagen skulle bruges på at købe et par sandaler i størrelse 23. Lillen har ret smalle fødder, så det gælder om at være hurtigt ude, og så ligger verdens bedste butik til dén slags fødder tæt på hvor vi bor lidt endnu.

forår

Efter morgenmaden smed jeg således Lillen bag på cyklen, og trak den ned ad Gammel Kongevej. Vi kiggede på hunde, biler og sang om hjulene på bussen indtil vi nåede frem til butikken. Vi gik ind, sagde hej til ekspedienterne og fortalte om vores ærinde. Vi blev vist et par fine sandaler, men Lillen skulle fandenfisemig IKKE have hverken sko eller strømper af. Hun skældte ud, græd, skældte mere ud og vandrede mod døren. Mor her gik i falset, og sagde ”seeeee, nogle seje sandaler!” og ”skal du ikke sidde heroppe sammen med bamsen og prøve dem her på? Waaauuuw, hvor er de flotte!”. Det var totalt lost case, og hun fik ikke prøvet sandalerne – det måtte vi gøre derhjemme, tænkte jeg. Jeg kørte paniksvedende dankortet igennem maskinen, mens jeg havde en vred og sprællende lille dame på den anden arm.

Da vi kom hjem, og nogen havde fået en lur og en makrelmad, prøvede jeg at pakke sandalerne ud og gøre dem lidt spændende. Lillen gik i en kæmpe bue uden om, og så sådan her ud, hver gang jeg prøvede at henlede opmærksomheden på nyerhvervelsen:

Som om det ikke var slemt nok at være på ufrivillig sandal-shopping, sagde jeg nej til Marie-kiks inden aftensmad OG jeg kom til at synge dén om nissen og hytten i skoven, selvom det var dén om Jens Petersens Ko, hun ville høre. Hun må have tænkt, at hendes mor var den største skiderik nord for alperne.

Det lykkedes ikke at få hende til at acceptere sandalernes tilstedeværelse, så nu er de leveret tilbage. Damen må gå sommeren i møde iført vinterstøvler, for jeg tror ikke, jeg nogensinde får hende ud for at prøve nogen form for fodtøj igen. Nogensinde.

4 thoughts on “Guide: Sådan traumatiserer du dit barn”

  1. Altså nu hører det VIRKELIG til sjældenhederne at jeg kaster gode råd fra mig, men her er så undtagelsen, der bekræfter reglen: Jeg klarer støvle-/sko- og sandalindkøb ganske uden børn. Jeg tegner simpelthen deres fod af på et stykke karton (fra en pakke cornflakes, typisk), klipper det ud, og tager min papfod med i butikken. Det virker mindst ni ud af ti gange! ❤️

  2. Oh yes, hvor jeg husker det. Håber på god sandal-karma til jer. Sidste nyerhvervede sko herhjemme er adidas sneakers m hologram-striber. Dem ville herren godt have på, da jeg fortalte ham om hvor stæææærkt de kunne løbe😁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *