Da Lillen faktisk var lille (… det tror jeg ikke helt længere man kan kalde nogen, der vejer 16 kilo, som tager selfies og som lige har klippet hul i sin fars trøje i arrigskab, vel?) sad jeg ned. Hele tiden. Så meget, at min numse her snart tre år senere stadig er så flad, at den næsten går indad. Jeg sad ned, når jeg ammede, men især sad jeg ned, når arvingen var faldet i søvn efter amning. De mange timer, hvor hun sov på mig, var der to ting, der reddede mig: En flaske med saftevand indenfor rækkevidde og min telefon. Jeg scrollede rundt på Instagram, Facebook og læste en masse blogs. Indimellem så meget, at jeg fik ondt i tommelfingeren.
Om lidt – når Lillesøster beslutter sig for at se dagens lys – skal jeg til at hænge ud i sofaen igen. Men til forskel fra sidst, har jeg slettet Instagram, jeg har gjort mit feed på Facebook virkelig kedeligt og jeg følger ikke så mange blogs som tidligere. Derfor har jeg brug for Jeres ideér til, hvilke nye blogs, jeg skal kaste mig over.
Jeg er ikke til:
– Blogs med madopskrifter, kort sagt fordi jeg synes madlavning er nogenlunde lige så spændende som at afkalke bruseren eller sortere de slatne rucola-blade fra posen med salat.
– Træningsblogs. Jeg hviler ret godt i at have føromtalte flade numse, og har absolut ingen intentioner om at spise acai-bowls eller begynde at eksperimentere med kettlebells.
– Modeblogs, fordi jeg ved at jeg er en svag sjæl, når jeg bliver præsenteret for pænt tøj i stride strømme.
– Blogs, hvor grammatik og sprog ikke er nogenlunde smooth. Jeg er ikke selv særlig skarp til dét med kommaer, men til gengæld får jeg lyst til at grave mine øjenæbler ud med en ske, når der ikke er styr på ting som nutids-r og stavning.
Jeg er derimod vild med velskrevne blogs med personlighed og meninger. Jeg følger fx gladeligt med hos Hvid Kaffe, i carried a watermelon, Hej Hej Vardag, Er Du Her Ikke Snart, Ida Bida, Mor Her og Blogsbjerg.
Så: Hvem skal jeg bruge mine snart mange, stillesiddende timer på? Hvem læser i med hos? (Og nu håber jeg, at I skriver noget, for ellers virker det ret kikset sådan at sende spørgsmål ud i plenum. Så: På forhånd tak <3)
Jeg kan anbefale:
Miriams Blok.
På bloggen med Line.
Valdemarsro.
Maren (Uthaug)
Julia Lahme.
Venter På Vin.
Amarorama.
Live fra Lolland.
Brevkassebloggen.
Omveje.
Nom de Mie.
Det sagde hun også i går.
God fornøjelse 🙂
Fedt med en hel liste! Jeg kender (og følger) faktisk flere af dem allerede, men resten vil jeg helt sikkert besøge! TAK 🙂
http://www.ekkorocks.dk
Tak!
Du har samme yndlingsblogs som jeg har;). Jeg er også virkeligt glad for nomdemie, men kan ikke huske hele adressen. Google hende!
Ja! Jeg følger hende faktisk allerede – også en god blog 🙂
Tak for link, du! Det blev jeg altså glad for. Fornemt selskab.
Jeg læser også din liste der, men her er måske lidt tilføjelser (som jeg ikke må linke til, din blog siger, at det er spam … men googl dem)
thomasskov
linedansen
2verdener
Kh Karoline!
Tak skal du have – jeg glæder mig til at kigge på dem 🙂
Hej Sofie. Sikke et fint selskab man er kommet i. Tak for det ❤️
Og så velfortjent 🙂
Tillykke med den kommende familieforøgelse – dejligt 🙂
Jeg synes du skal bruge nogle af dine dyrebare timer på skøreliv, der er en virkelig hyggelig, sjov og eftertænksom blog om livet som kvinde, mor og alt det andet. Jeg er fast læser og har været det fra Day 1 og der er virkelig noget at komme efter hos Maude, som hun kalder sig.
Happy reading 🙂
Tak! Skøreliv er noteret 🙂
Allerede gode forslag til blogs … men Superheltemor og Nom de Mie mangler 🙂
Tak:) er glad for at blive sammenlignet med Mie, som jeg synes er så skøn!
Selvfølgelig! Tak!
Fyrstenogfruen er også supergod! Sneglcille? Hende elsker jeg også.
Sneglcille er jo en klassiker – hende læser jeg også med hos. Og Fyrste og Fruen!
Kan se at stort se alle jeg følger med hos er nævnt. Så jeg nævner bare mig selv 🙈 http://www.krøllerier.dk
Fødte selv mit 3. barn for otte uger siden. Og selvom jeg ikke synes, jeg har en mor-blog, så bærer den da nok list præg af barsel…
Man må gerne nævne sig selv! Jeg kigger forbi 🙂
Jeg blir’ jo helt varm om hjertet (tak! :-*) nu har jeg lige læst alle kommentarerne igennem, og det er nogle læsere med god smag, du holder dig – jeg vender tilbage, hvis jeg har noget nyt at tilføje! (Til din blogliste, altså … )
Aftale 😉
Du skal da også læse med her: sisselsolsort.dk
Velskrevet, sjovt og fuld af humor 😉
Og så er der masser af børn, liv og tanker….
Jeg kommer allerede forbi din blog indimellem 😉
3 af mine yndlingsblogs:
Skøreliv
Venterpaavin
Illustreret navlebeskuelse
God fornøjelse med bloglæsningen!
KH Anne W.
Alletiders, jeg klikker forbi 🙂 Tak!
Sneglcille
Linedansen
DitteK.nu (skriver ikke så tit, men er så dygtig med ord)
Miriams Blok
Pøj pøj med det hele søde Sofie 🙂
Kh. Tanja
Tak skal du have!
Hvor er du sød, Tanja. Tak. Jeg håber på snart at komme lidt mere igang igen <3
Jeg har siddet i sofaen de sidste 5 uger og ammet. Dejligt med inspiration! Det der har fanget mig mest i den seneste tid er instagramprofilen s_og_Kbh. Læs den fra begyndelsen, jeg slugte den..
Så gætter jeg også på at din numse snart går indad 😉 Tak, jeg må snage lidt fra min mands instagram-profil!
Twinpeaks, miriams blok, omveje, superheltemor
Tak!
Jeg vil anbefale: musicismysceret
Weemoed
Superheltemor
De er (og flere andre nævnte) er et hit hos mig🎈
Tak! Jeg kender slet ikke de to første 🙂
Alle mine favoritter er allerede nævnt 🙂
Men tilgengæld kan jeg ny tilføje flere – takket være dette indlæg! Så mange tak for det!
Dejligt at det kan bruges 🤗
Jeg kan tilføje:
Pudderdåserne
Travel junkie
Lea Hvidt
Mascha Vang
Julie Berthelsen
Kristinaricken.dk
Nurseruth
Alletiders, tak!