Hjemme igen. Om hipstere, polsk rav og nye ord.

Vi kom hjem fra Krakow i går eftermiddag. Det er altid rart at komme hjem, selvom det betyder 24978662 kilo vasketøj og et tomt køleskab. Lige nu sover Lillen og hendes far middagslur, mens jeg sidder på altanen med en kop kaffe og fordøjer alle indtrykkene fra den seneste uge.

Krakow overraskede mig meget, meget positivt. Min totale mangel på forberedelse inden ferien gjorde, at jeg på ingen måde var klar over, at byen er både smuk, spændende og faktisk minder rigtig meget om fx Berlin. Der var nemlig meget hipster-smart med kaffebarer, streetart, steder hvor man kunne få trimmet fuld-skægget og en masse burgerrestauranter med teak-møbler og trendy planter. Dog kan Krakow ikke konkurrere i forhold til shopping, men det er alligevel også begrænset, hvor meget en snart-to-årig og hendes far gider i butikker. Det eneste jeg købte var en kæmpestor rav-ring (bare kald mig Keramik-Ulla) og en seriøs omgang vafler med chokoladesovs og M&M’s (til 10 kroner!):

Lillen var en stjerne at være på ferie med. Hun spiste en masse is og kiggede på duer og heste. Hun legede med sin mormor, morfar og moster, og hun havde optur på over alle de kys og kram, hun fik. Hun ville gerne sove lur i klapvognen (takket være håret) så de voksne kunne spise frokost i fred, og sov 12 timer i streg om natten. Hun fik læst de samme fem bøger om og om igen, og vi sang sange dagen lang – jeg er så træt af “Lille Peter Edderkop” og af ”Totte Tager Tøj På”. Den næste der nævner spindelvæv eller Tottes strømpebukser får en flyveskalle herfra. Not even kidding.

Lillen er også rykket virkelig meget i forhold til sproget den seneste uge, og er nu begyndt at sætte ord sammen. Og hvorfor er det spændende? Jo, fordi en aften, mens vi sad og spiste en slags polsk tortellini, sagde den lille dame i højstolen ”TISSE-MAND” så højt hun kunne. Jeg har aldrig hørt hende sige det før, men da hun fandt ud af at alle grinte når hun sagde det, blev hun ved. Og ved. Og ved. Tissemand. Tissøøøh-mand. Tismayn. Tisse. Mand.  Lige dér var det som om, at den aller sidste, lille rest af min baby forsvandt.

Krakow har taget min baby, lidt af mine penge og noget af mit hjerte. Til gengæld er jeg blevet et rigtigt barn, noget rav, en vaffel-delle samt en ny yndlings-by rigere.