Hobby? Mig? Ja det er crossfit og madlavning….

… or not. Jeg tænker altid en lille smule fuck inde i mig selv, når jeg bliver spurgt om min hobby. Fx på Linked In – man kan jo desværre ikke skrive at man holder af at shoppe, se Orange Is The New Black og spise ting med et sukkerindhold på over 70% vel?

Desuden har jeg en forhistorie med nogle temmeligt nørdede fritidsinteresser. Da jeg gik i folkeskole, gik jeg og min veninde fx næsten dagligt i Brugsen for at lede efter for gamle varer. Hvis man havde heldet med sig, fik man nemlig en pakke Fazermint. Den hobby varede indtil chefen i Brugsen sagde, at vi altså ikke skulle komme mere. Måske havde han luret, at vi kunne finde på at gemme de næsten-for-gamle varer bagerst på hylden, for derefter at komme igen et par dage efter.

Jeg har også gået til nogle virkelig dejlige ting på Ungdomsskolen. Fx porcelænsmaling i 4 (!!!) år. Det var dengang jeg lavede min egen kopi-serie af Royal Copenhagens Mega Mussel. Man kunne også lave alle mulige andre awesome ting, fx sæbe eller wire-smykker, og jeg husker også et mesterværk af et ølkrus jeg lavede til min far i fødselsdagsgave: Det var prydet med en figur fra “Basserne”  samt store, gotiske bogstaver, hvor jeg omhyggeligt havde indgraveret “FAR” (ja, man er vel fra Vestegnen). Jeg sang også i kirkekor – hver søndag var jeg at finde i en smart kirke-sweatshirt og med en salmebog i hånden. Ifølge korlederen sang jeg “som et rustent tågehorn”, men det var åbenbart ikke slemt nok til, at jeg ikke fik lov til at være med.

Derudover har jeg gået til syning i en del år (herunder weekend-kurset: Sy din egen galla-kjole. Der var ikke særlig meget galla ude i Brøndby, men jeg har da fået et skønt billede, hvor jeg sidder med fladt hår, tattoo-halskæde og tylskørt på).

En overgang gik jeg sågar til kakkelmaling. Her var læreren en nogle af firs-årig mand, og vi lavede nogle smadder fede bordskåner – fx en med Disney-hunden Pluto i løb. Desværre stoppede holdet, da læreren vist var kommet til at medbringe noget erotisk materiale til undervisningen. Det var ellers ærgerligt. Folk blev altid så smadder glade for de hjemmelavede gaver. Jeg glæder mig helt vildt, til jeg begynder at få ting, som Lillen (eller måske rettere sagt; Lillens pædagoger) har lavet. Fx påskekyllinger i toiletpapirsruller eller tændstiksæsker med pasta limet fast ovenpå.

Søren driller mig med, at han er bange for, at Lillen arver mine dødsens nørdede gener. Jeg er altså ikke så bekymret. På en eller anden måde opfattede jeg aldrig selv, at det var et lidt nørdet foretagende, jeg havde gang i. Jeg syntes bare, at det var dejligt. Og så havde jeg for det meste noget at lave – der var altså ikke noget med at stå omme bag gymnastiksalen om aftenen og ryge Prince iført dynejakke og Buffalos sammen med de andre fra folkeren. Jeg havde travlt med at male på kagetallerkener, og desuden måtte jeg ikke få Buffalos, fordi de ikke var gode for fødderne.

I øvrigt  er jeg også meget fortrøstningsfuld, for nogle af de sejeste damer jeg kender, har virkelig også haft nogle specielle fritidsinteresser i deres spæde ungdom: Min medsammensvorne fra Ungdsomsskolen er idag mediegrafiker. Jeg har en veninde, der har gået til valhorn (og kan spille en led Pippi Langstrømpe intro), der idag er tøjdesigner. Og så har min veninde, der er hende den pæne social-media-type med apps’ne i Go’ Morgen Danmark, gået til bowling. Så Lillen må altså lave hvad hun vil. Og snart kan jeg også sige, at min hobby er at være mor. Weeheeeu!

 

Skærmbillede 2015-07-30 kl. 12.36.36