Uncategorized

Hvordan binder man sløjfe på en tid, der er så intens, kort og lang på samme tid?

Det er min sidste dag herhjemme. Her er musestille, bortset fra vaskemaskinens snurren. Kaffekoppen ved siden af mig er tom. Jeg har lagt mine fagbøger, mine læsebriller og en håndcreme i en taske, for i morgen begynder hverdagen for alvor igen.

Der er en lidt særlig stemning over dagen i dag, uden at jeg rigtig kan sætte ord på, hvordan. Jeg prøver alligevel.

De sidste mange måneder er gået hurtigt og langsomt på én gang. Dagene kom og gik. De gik med amning, lure, indkøb og oprydning. Senere gik de med gåture, legepladsbesøg og frokost ud over hele spisebordet. Og selvom de indimellem føltes lange, var det vores at udfylde. Jeg har aldrig været så udmattet, som jeg var det første år med en baby i huset – Lillesøster sov ikke ret meget, og jeg syntes det var helt vildt svært at skulle balancere de meget forskellige behov, en nyfødt og en 3-årig havde. Jeg synes, at det har været en større omvæltning at gå fra ét til to børn, end fra nul til ét. Måske har jeg heller ikke altid været særlig god til at prioritere at få tanket mig selv op på energi?

Samtidig har det selvfølgelig været fantastisk at få lov til at se endnu et lille menneske – mit lille menneske – vokse og udfolde sin personlighed, og ikke mindst at se Lillen blive storesøster. Jeg har virkelig nydt at være hjemme med Lillesøster, selvom det selvfølgelig ikke er alle øjeblikke med et lille barn, der er lige nydelsesfulde. Igennem de sidste måneder har jeg forsøgt at vriste det sidste ud af vores tid sammen; holdt den lille hånd lidt fastere og mærket kyssene mod de bløde kinder lidt mere.

Jeg har egentlig ikke lyst til, at det stopper nu, selvom jeg ved, at vi begge to er klar til at skulle noget andet. Hun har det herligt sammen med hendes legekammerater i dagplejen, og jeg glæder mig til at tale om noget fagligt, og til at kunne gå hjem med en følelse af at have udrettet noget godt et andet sted end derhjemme.

Jeg ved, at jeg ikke skal på barsel igen, så det er virkelig den sidste dag hjemme på dén måde. Jeg føler lidt, at jeg burde gøre noget særligt ud af dagen – gå ud og spise en god frokost, gøre hele lejligheden ren, gå en lang tur med podcast i ørerne. Men jeg tror ikke det sker. Jeg bliver her og laver mig en ny kop kaffe. Jeg skal have ordnet de sidste, praktiske ting inden i morgen, såsom at sætte nøglen til mit arbejde i mit nøglebundt og finde min vandslaske frem. Og så vil jeg bruge resten af dagen på at få sagt ordentligt farvel til de sidste mange måneder. Farvel til tiden, med alt hvad den var fyldt med, af frustrationer, glæde, gåture, tårer af både fortvivlelse og lykke, træthed, mødregruppesnakke, kold kaffe, bekymringer, grin, rod, taknemmelighed og kærlighed. Mest af alt kærlighed.

1 thought on “Hvordan binder man sløjfe på en tid, der er så intens, kort og lang på samme tid?”

  1. Årh, hvor jeg lige fik en fast forward følelse herfra en barsel begyndelse. Det er så fint skrevet. ❤️
    God vind tilbage i arbejdslivet – og heldigvis er barselsorlovens ende jo ikke en rigtig slutning… Mere en begyndelse på resten af det “rigtige” liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *