Uncategorized

I ringer bare, hvis I skal bruge en naturvejleder, ikke?

På gåtur rundt i kvarteret med Lillen og Lillens 4-årige veninde i eftermiddags:

Mig: Ej, se nogle søde små blishøne-ællinger… eller hvad de nu hedder. Blishøne-babyer. Er de ikke søde?

Børn: Nååårh hvor er de nuttede! Det hedder altså ællinger.

Mig: Ok

Børn: Hvad er det for en blomst?

Mig: Øh… det ved jeg ikke

Børn: Hvad hedder den der gule blomst?

Mig: Jeg ved det ikke

Børn: Hvad så med den lilla blomst?

Mig: Den lilla (*kniber øjnene sammen, som det hjælper på min uvidenhed*)… Det ved jeg ikke lige 

Børn: Kan mariehøns dø hvis de er nede i vandet?

Mig: Øh…

Børn: Kan de græde? Altså mariehøns?

Mig: Det tror jeg ikke

Børn: Hvad er det her for en blomst?

Mig: Den der ved jeg ikke hvad hedder… 

Børn: Hvad så med sådan en blomst dernede?

Mig: Øh deeet…. Men piger! Spørg mig lige om hvad den der plante er for én!

Børn: Hvad er det for en plante?

Mi: (stolt OG lettet): JEG VED DET! DET ER EN EFEU! 🍃

1 thought on “I ringer bare, hvis I skal bruge en naturvejleder, ikke?”

  1. Poul Thomsen har ingenting på dig 😁.
    Ps. Foreslår hjemmelavede Harry Potter-agtige ord som svar næste gang – sig bare, det er latin, hvis nogle spørger, hvad alverden dine børn siger.

    A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *