Je suis typen, der bruger min lørdag på Gurli Gris

Je suis typen, der bruger min lørdag på Gurli Gris

Så stod jeg dér. På en græsplæne midt i Urbanplanen og frøs ad helvedes til. Lillen sad på mine skuldre, for bedre at kunne se Gurli Gris-showet på scenen foran os. Jeg kunne ikke se andet end det popcorn-bæger, Lillen spiste fra, og nakken på faren foran os. Et par skrattende højttalere sendte en børnesang fyldt med umchi-umchi udover tilskuerne, og børnene vinkede, vrikkede og sang med.

Så stod jeg dér. Sammen med alle de andre småbørnsforældre og smilede lidt anstrengt, mens vi prøvede at fortælle os selv, at man jo godt kunne have streetcredit, selvom man var til Gurli-show sådan en kold lørdag maj-eftermiddag. Det kan man sgu ikke, heller ikke selvom Frank Jensen også var til grise-show, men derfor var det hyggeligt alligevel (trods et stykke popcorn kilede sig ubehjælpsomt og lidt smertefuldt ind mellem to af mine hjørnetænder). Der var Urbanplan-festival, og udover Gurli, var der samosaer, candyfloss og balloner fra Enhedslisten. Nærpolitiet viste en politibil og de skudsikre veste frem, Dansk Folkeparti delte bolsjer ud og der var et loppemarked med alt fra tvivlsom hjemmebag til spraglede sengetæpper,  og jeg købte en børnebog samt et puslespil, der åbenbart mangler en brik eller to. Der var et virvar af forskellige mennesker og god stemning.

Til sidst stod jeg dér. Grisene vinkede farvel og Lillen sagde heldigvis nej tak til at stå i kø for at få taget et billede med Gurli. Babyen var træt og jeg kunne ikke længere mærke mine tæer, så vi rundede kort legepladsen på Bonderen (genialt sted, skulle i komme til Amager med børn) og kørte hjem, for at komme ud af de fugtige uldtrøjer og varme noget kakao.

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *