Uncategorized

Jeg bliver nok aldrig en Marie Kondo henne i moderskabet

Jeg stod for lidt siden på altanen for at få Lillesøster til at sove. Forårssolen skinnede mig i ansigtet og det blæste koldt. En mor med en barnevogn kom trillende ind i gården. Hun havde rent, velfristeret hår og pænt tøj på, og kørte hen til et af rækkehusene. Hun parkerede den mørkegrå barnevogn, trak en matchende, mørkegrå pusletaske frem og knappede forlommen op, hvori der lå to babyalarmer. Hun lagde den ene ned i barnevognen, stak den anden i lommen og gik ind i huset.

Jeg var helt imponeret. Dels over fremtoningen, fordi jeg selv – her ni måneder efter Lillesøsters ankomst – aldrig har både rent OG velfriseret hår, og det kan tælles på én finger, hvor mange gange om måneden jeg har rent tøj på en hel dag. Men mest af alt blev jeg imponeret over, at hun var så tjekket at have styr på pusletaske og babyalarm. Min pulsetaske er noget småkrøllet plasticpose under barnevognen. Bevares, plasticposen indeholder et pusleunderlag fra det dér nuttede Konges Sløjd, men ekstratøj og vådservietter ligger hulter til bulter. Smoothies, snotklude og legetøj ligger nogle gange i mine lommer, nogle gange i barnevognen og nogle gange i bunden af en taske – sammen med babyalarmerne, der måske/måske ikke, er opladt. Barnevognen er brun, fordi Lillen kravlede op i den med en beskidt flyverdragt på, beige af krummer efter diverse snack-boller og orange fordi Lillesøster krammede en smoothie ihjel direkte op i kalechen. Min mand får tics, hver gang han skal finde noget babyrelateret i mine lommer/tasker/bunker.

Jeg er altså noget der ligner det modsatte af den tjekkede mor i min gård. Jeg ville ellers så gerne have styr på ting: Være sådan en der ved, hvor alting er. Have pænt tøj på. Gå rundt i solbriller, der ikke lægger et ufrivilligt blur-filter på omverdenen, fordi glassene er så dødsens fedtede. Være lidt mere ordentlig på dén måde. Nogle gange er det ret besværligt at være utjekket, forstås. Jeg bruger frygtelig lang tid på at lede efter ting, og det er blevet en slags stående joke i mødregruppen, at jeg efterlader en slags souvenir hver gang vi ses – sidst var det et halstørklæde, en thermokop og en kanin i træ – og det er ret upraktisk sådan at sprede sit jordiske gods udover Vestamager.

Jeg ved da godt, at det er lige meget, så længe børnos er glade. Og de er de jo. Lillen i dag er kommet i børnehave iført en æstetisk stressende blanding af striber, pallietter, glimmer og en fuglerede i de røde krøller. Lillesøster har det Frida Kahlo ude i barnevognen, fordi hun faldt i søvn med en klat sveskemos mellem øjenbrynene. Sådan er det. Jeg bliver nok aldrig en Marie Kondo henne i moderskabet. På en eller anden måde er det vel også fint nok, for hvis ikke jeg var lidt utjekket ville jeg jo ikke være mig.  Og det ville da også være kedeligt, hvis vi alle sammen var sådan nogle med flotte pusletasker og babyalarmer fulde af batteri? Eller… Det er i hvert fald hvad jeg siger til mig selv, mens jeg roder videre 🙈

 

2 thoughts on “Jeg bliver nok aldrig en Marie Kondo henne i moderskabet”

  1. Hey

    Moderskabet sidder ikke pusletasken, men i hjertet <3 , da jeg selv travede rundt med en baby i vogn, så jeg tit kun de ting jeg ikke selv formåede og spottede med det samme at andre fx. havde lidt mascara på how the f… havde de tid/blik/overskud til det? Pusletasken havde jeg dog nazistyr på og vi kunne tage på spontan vildmarkstur på et sekund og baby ville intet mangle hehe 🙂 men jeg tror faktisk ikke jeg redte mit hår ordentligt igennem det første år kørte bare det op i en knold imellem bad. Yes, det er syret at tænke tilbage på og lidt vemodigt … ældste skal konfirmeres i næste måned!
    Du skriver så fint om hvor krøllet dejligt og skidesvært det er at blive forældre, tak for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *