Uncategorized

Jeg har det som om, at jeg har sovet på gulvet i pølsevognen ”Morfars Foderbræt” den sidste uge

Der er få ting, der er så kedelige at læse om, som andre menneskers småkranten. Alligevel er det lige præcis, hvad jeg har tænkt mig at skrive om. Den seneste uge har nemlig stået i småskranteriets tegn herhjemme – den store har snottet lidt og jeg er heller ikke helt kampdygtig, men Lillesøster er helt sikkert den, der har været hårdest ramt med snot og feber. Det har været som at have en lille bitte baby igen; hun har helst ville være hos sin mor, har ikke ville spise andet end brystmælk og har været meget vågen om natten. Vi har brugt tricket med et løg under sengen, og eftersom Lillen og jeg sover sammen, har jeg det som om, at jeg har sovet på gulvet i pølsevognen ”Morfars Foderbræt” den sidste uge. Adr.

På en måde var det nu ret smart med sådan en omgang. Min hjerne var nemlig begyndt at glemme, hvor ophængt man i virkeligheden er med et spædbarn, og til gengæld var jeg begyndt at tænke over, om det var for hurtigt vi fik afsluttet snakken om to eller tre børn? Men den seneste uge har mindet mig om, at selvom det er dejligt med små bitte babyer (årh, knirkelydene og de små, krøllede kroppe!), så er det virkelig også rart, at jeg ikke har sådan en lille én længere. Jeg har én, som kan ligge på gulvet og lege, som kan spise snacks når vi er ude at cruise i barnevognen, og som jeg kan regne nogenlunde med – jeg ved, at hun ikke brænder helt sammen af sult/træthed/luft i maven hvert øjeblik det skulle være. To børn er helt perfekt, for os.

Nu lysner det, heldigvis. Nu er der kun én herhjemme der skranter, men det skyldes for mange øller i går, så det er vist temmelig selvforskyldt, ha! Jeg har vasket alt snottet af legetøjet, og gulvet under højstolen stolen ligner igen en slagmark af torskerogn og hvidt brød.

Mørke skyer hænger udenfor mit vindue og græskarsuppen simrer på komfuret. Vi har været på legeplads, spist croissanter og drukket god kaffe, nogen har lagt sig i en stor hundelort og om lidt skal jeg hente Lillen, der er til Gurli-Gris Marathon hos naboen. En fin lørdag, altså. Og næsten uden skranteri. God aften, derude 💕

2 thoughts on “Jeg har det som om, at jeg har sovet på gulvet i pølsevognen ”Morfars Foderbræt” den sidste uge”

  1. Åh, jeg er helt med. Jeg messede indædt gennem en uge med babysnot og feber, at to er lige præcis det, jeg kan klare. Ikke flere 🙈 Og jeg drømmer ærlig talt om den dag, begge børn sover om natten. Hele. Natten.

    1. Årh mand, drømmen om en uafbrudt nats søvn! Jeg glæder mig. Håber også din bebs er blevet rask – hvis ikke, så god bedring 🌸

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *