Uncategorized

Jeg har det som om, at jeg har klaret første bane i Mor-Til-To-spillet

Det har helt ærligt været en udfordring at have to børn med så forskellige behov: Lillen virker indimellem som om, at hun er på en slags børne-amfetamin, mens Lillesøster har behov for nogenlunde ro, en hel del søvn og fred til at spise. Nogle gange er der seriøs ulvetime (eller hyrdetime, som min søde mormor plejede at kalde det), når jeg er alene med de to unge damer om eftermiddagen, for begge er trætte og det føles som en slags Robinson Ekspeditionen at få fragtet alle hjem uden at nogen græder/råber/kaster sig på jorden. Jeg har tænkt, at det ville gå helt ned dén dag, jeg skulle jonglere det hele alene i mere end 2-3 timer af gangen.

Men i dag var dén dag. Idag har jeg været alene med dem begge to. Lillen er hjemme, fordi hun hoster og er snottet. Og Lillesøster er jo altid hjemme.

Det gik fint! Alle var samarbejdsvillige, alle hørte efter og det var faktisk virkelig hyggeligt. Vi bagte bittesmå pølsehørn med både ketchup og snot i, og vi har set Pippi, mens vi puttede i sofaen med dyne på. Lillen og lillesøster har hygget sig på legetæppet og det er skide sødt, hvordan de bare har optur på over hinanden. Jeg har endda nået at lægge to par strømpebukser sammen fra vasketøjskurven og skrabe dejresterne af køkkenbordet. Det gik ikke helt ned – tværtimod.

Jeg har det som om, at jeg har klaret første bane i Mor-Til-To-spillet. Dén bane, hvor det kan føles som om man forsøger at svømme over Atlanterhavet… ved hjælp af hundesvømning. Dén bane, hvor ens indsats føles utilstrækkelig og man overvejer, hvordan pokker andre mennesker bærer sig ad med at blæse og have mel i munden samtidig.

Nu er jeg nået til bane to. OH YEAH!

 

 

3 thoughts on “Jeg har det som om, at jeg har klaret første bane i Mor-Til-To-spillet”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *