Skip to content

“Klonk” sagde det, da min støvle ramte lygtepælen. En hilsen fra Tordenskyen Mor.

“Klonk” sagde det, da min støvle ramte lygtepælen. Det var med vilje, og jeg sparkede hårdt. Tusmørket havde lagt sig omkring os, mine fingre frøs og min mave knurrede på trods af den snackbar, jeg havde kastet i halsen på vej ned at trappen. I barnevognen lå lillesøster, og jeg havde to gange forsøgt at amme hende i søvn, mens jeg stod bøjet over vognen. Hun sov ikke, selvom hun var træt og sur, og udsigten til en tredje omgang ukomfortabel amning i den kolde novemberluft var dråben, der fik mit bæger til at flyde over. Min storetå begyndte at dunke som efterve fra sparket, mens lygtepælen hånligt stod på sin plads og kastede sit ucharmerende lys ned på gadens fliser.

Idag har været sådan en dag, hvor jeg gik hen til den forkerte pakkeshop, for at hente min pakke. Sådan en dag, hvor jeg lod min kurv stå midt i Bilka, fordi køen var for lang. Sådan en dag, hvor lillesøster, der endelig var faldet i søvn i viklen, blev vækket af en flok tweens, der råbte op om chips og cola. Sådan en dag, hvor Lillen tørrede torskerogn af på køkkenlågerne og sådan en dag, hvor kaffen har været kronisk kold.

Efter at have sparket til lygtepælen lukkede Lillesøster sine øjne – som om hun godt kunne se, hvor træt hendes mor var af hele situationen. Og her ville det så være fint med en beskrivelse af, hvordan dagen alligevel endte godt. Men altså… Hun sov i en halv time, og var stadig sur da hun vågnede. Og mor her er slidt. Jeg trænger snart til at sove i mere end en time ad gangen, selvom det lige nu virker som en slags uopnåelig luksus. Jeg trænger til at drikke en kop kaffe i fred på min yndlingscafe, til at læse lidt i en bog eller bruge mere end 4 minutter på at spise aftensmad. Jeg er blevet til Tordenskyen Mor, der spreder dårlig stemning udover alle i en radius af 25 meter. Og det er jo ikke fedt for nogen. Men det kan godt være frygteligt svært at hive sig selv op ad sølet, når først man er helt pakket ind i træthed, selvynk og dårlig karma. 

Men det skal nok vende igen, det ved jeg godt. Heldigvis. 

3 Comments

  1. Ae ae!

    Jeg køber mig lidt frihed ved at pumpe ud. Har netop købt mig en semielektrisk pumpe, Pigeon Portable Breast Pump, og jeg elsker den. Jeg slipper for ondt i håndleddet, som jeg synes de manuelle pumper giver, og jeg har ikke ruineret mig selv med en mere pro elektrisk pumpe. Har set min model til ned til 150 kroner på DBA. Min kostede 300 på Reshopper.

    Det kræver selvfølgelig at barnet vil tage den flaske, man laver (vi må prøve tre forskellige typer tut, før vi fandt en, der passede den unge mand, som ikke ligefrem er typen, der gider sut). Men vil barnet det, så kan far og andre pludselig hjælpe til at man kan få den der lur eller en tur ud alene eller hvad man nu har brug for for ikke at blive skør.

    Du behøver ikke svare eller gå i detaljer, hvis du ikke gider. Jeg ville bare reklamere for den lille, elektriske sag.

    Kh fra en søster!

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak for ae! Genialt – sådan en køber jeg 🙌🏼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *