Uncategorized

Lille, store Lillen

Forleden var jeg ude og handle med Lillen. Vi havde gramset på samtlige ting i Føtex’ legetøjsafdeling, og var på vej væk, da der kom en pige gående. Hun var nok et år eller to ældre end Lillen. Sidstnævnte pegede med sin lille, tykke finger på pigen og sagde: ”BAAABYYY!”. Pigen kiggede lidt, og gik så hen til Frost-madkasserne. Jeg gnækkede lidt indeni mig selv. Gad vide hvor stor man føler sig, når man er knap to år gammel?

20 måneder er en fantastisk, men også mærkelig alder. Den ligger i grænselandet mellem baby og barn, og på en måde er Lillen stadig en lille bitte én. Hun mangler fx stadig et par pløkker i overmunden og hun vil allerhelst sove ovenpå hendes forældre. Hun går stadig over ting i stedet for udenom ting, og er således heller ikke nærig med faldulykkerne. Hun kalder en bolle for bajer og jeg skræller stadig agurkestykkerne, før hun får lov til at spise dem. Hun klamrer sig til mine ben, når der er noget ukendt eller skræmmende og hun kan stadig ikke spise et måltid uden at 50% af tallerkenens indhold på en eller anden måde havner i skødet, på bordet eller på tøjet.

På de anden side er hun ved at være en stor pige. Hun ved fx at hun ikke gider have hagesmæk på (hvilket er temmelig upraktisk, jf. ovenstående) og hun ved også, at hun ikke gider i karbad – uanset hvor meget skum og spændende legetøj, der bliver lokket med. Hun er så stor, at hun selv kan tage hendes sneakers på, og hun kan sige en masse ord – også ord, der oprindeligt ikke var tiltænkt små ører (sådan er det at have en mor fra Vestegnen). Hun er så stor, at hun godt ved at Nutella og ketchup er lækkert, og hun elsker at hjælpe i køkkenet. Hun kan lege med de dér store Hama-perler  – selvom fingrene ofte er så klistrede, at perlerne sidder fast – og hun elsker Gurli Gris. Har i øvrigt lige købt en Gurli Gris-bamse til hende og kan næsten ikke være i mig selv, fordi jeg glæder mig så meget til at give hende den i morgen.  Lillen er også så stor at hun spise mørbrad med rødkål til påskefrokost i vuggestuen, OG lave en seriøs omgang påskepynt – tænk at man kan blive så møghamrende glad for en halv mælkekarton, en pjusket kylling og noget pyntegrønt!

påske

Jeg synes at det er skønt at have sådan en størrelse 92. At hun stadig er lidt baby-agtig og gerne vil putte og kramme, have bajer med møøøøeeer (smør) og at hun endnu skal have hjælp til at komme op og ned fra sofaen. Samtidig med at hun er blevet et rigtigt lille menneske, som er både sjov, kærlig og stædig som et gammelt æsel. Lille, store Lillen <3

2 thoughts on “Lille, store Lillen”

  1. Jeg får sådan en tro på menneskeheden og håb for fremtiden når jeg læser din blog. Og det er temmelig vigtigt lige nu. Og en kompliment, selvfølgelig:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *