Uncategorized

Listeklipperens eskapader

Idag, da klokken var lidt over 12, stod jeg ude på altanen. Jeg havde en saks i hånden, og stod bøjet ind over den sovende lille guldklump i barnevognen. Zak-zak-zak. Tre totter rødt pandehår, og listeklipperen var færdig.

Udover at klippe mit afkoms pandehår til en slags skæv grydefrisure har jeg haft nok at se til. Jeg har fx trådt i et stykke frikadellepølse.  Jeg har ryddet op i min strømpeskuffe.  Jeg har spist jordbærkage til fødselsdag i Valby. Jeg har skældt min underbo ud for at bore på åndssvage tidspunkter (ja, den type er jeg åbenbart). Jeg har leget krokodille med en dum hat på hovedet.  Jeg har lagt ansigtsmaske og farvet øjenbryn, og åbenbart var det et så hæsligt syn, at jeg fik Lillen til at græde. Og så panikkede jeg tidligere idag over, at jeg havde fået et modermærke på halsen, indtil jeg fandt ud af, at det var en tomatkerne. Jo, jo – som sagt, nok at se til.

Idag har jeg primært haft travlt med at være oppustet og kvalm (på den dér måde, hvor saftevand og ostepops er det eneste der kan bruges). Nej, jeg er ikke i lykkelige omstændigheder, jeg har bare tømmermænd. I går, da Lillen var faldet i søvn, fik jeg hældt mig selv i noget silke og cyklede 200 meter ned til restauranten Kiin Kiin Bao Bao. Her spiste jeg småretter og drak drinks med en veninde, og efterfølgende var vi på to forskellige barer på Vesterbro: Det ene er den slags sted hvor de spiller Thomas Helmig og mændene blinker til én på den lumre måde. Det andet er et hipsterspot, der laver ganske udmærkede cocktails. Vi hældte drinks i løgnhalsen og snakkede, og da vi var game over lidt over midnat (!) slingrede jeg op ad trapperne til tredje sal. Selvom det hele snurrede rundt faldt jeg i søvn ved siden af verdens bedste sovebuddy – Lillen. Hendes buttede, varme krop krammede mig og hun lagde sig til rette helt oppe under min hage, ligesom dengang hun var en baby. Jeg vågnede fem timer senere, med verdens dårligste smag i munden og en tisselugtende ble placeret direkte mod luftvejene. Men jeg var glad. Og kvalm.

Nu har jeg skældt underboen ud igen, og har netop drukket en kop… pebermynte-the. Jeg har besluttet mig for at se, om jeg kan skære en lille smule ned på mit kaffeindtag, for jeg tror, at det vil være godt for alle parter. Det er bare ligesom om at the er sådan en slags dårlig to’er. Som at spise en Gajol når man har lyst til et glas Bülow-lakridser med chokoladeovertræt. Eller som at få en Pepsi Max når man har bedt om en rød Coca Cola. You get the point. Rigtig god søndag!

mor og bølle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *