Skip to content

Med krydderbolle-øjne und alles

Jeg tænkte, at det snart måtte være morgen. Der var mørkt i soveværelset, men jeg havde været vågen så mange gange, at natten unægteligt måtte lakke mod enden. Famlende fandt jeg min telefon på natbordet og trykkede så skærmen lyste op. Klokken var 00.51. 

Sådan er vores nætter som oftest. Jeg vågner en gang i timen eller mere, fordi den lille kærlighedsklump gør det. I nat var hun vågen i halvanden time, hvor hun hyggede sig på at råbe høje, glade lyde. Hun faldt heldigvis i søvn igen. Hver morgen klokken 06.30 slår hun de store, brune øjne op og er klar til hirsegrød og en ren ble. Vi får sendt storesøster i børnehave og far på arbejde, og så er det tid til Lillesøsters første lur. Nogle gange tager den 20 minutter og andre gange 3 timer. Præcis ligesom de følgende 2-3-4 lure i løbet af en dag.

Og her er vi så nu. Mine øjne føles som to tørre krydderboller, og jeg kæmper for at holde dem åbne. Opvaskemaskinen skal tømmes og vasketøjet skal hænges op, men jeg sidder ligesom fast i sofaen, mens jeg klamrer mig til min kop med lunken kaffe. Egentlig skulle vi have været til mødregruppe for en halv time siden, men babyen sover stadig. 

Det er svært at planlægge noget som helst, for der er endnu ikke rigtig nogen rutine og dagen er derfor uforudsigelig – jeg aner ikke, hvornår Lillesøster skal sove og hvor længe hun sover. Jeg sætter ikke dagsordenen – tværtimod. Måske kan jeg nå et bad, måske ikke. Måske kan jeg komme til babyrytmik og mødregruppe, måske ikke. Alting er måske og “vi må lige skrives ved”. Det er et vilkår med en lille baby, men ikke desto mindre indimellem noget, der kræver en dyb vejrtrækning, fordi det står i skærende kontrast til den måde, de fleste af os normalt fylder vores dage på – med rutiner, aftaler og planlægning ned til mindste detalje. Aftaler kræver også en høj grad af fleksibilitet hos mine veninder – forhåbentlig kan jeg gengælde den en dag. 

Måske er det noget af det smukke ved små børn, at de vender tingene lidt på hovedet for os og ryster planlægnings-posen? At vi bliver tvunget til at sætte os selv bagerst i køen? Altså, det føles jo alt andet end smukt at komme halvanden time for sent og med fedtet hår. Det føles heller ikke smukt at panik-bounce babyen i viklen i netto, fordi babyen pludselig er ved at knække over af træthed, midt i køen. Og det føles ikke smukt, når man bare gerne vil spise popcorn og se “Landmand søger kærlighed”, mens baby på ingen måde er enig i dén ide. Men sådan er det nu engang. Livet i barselsboblen. Med krydserbolleøjne und alles.

 

2 Comments

  1. “Øjne så tørre som krydderboller” er det sjoveste, jeg kommer til læse i denne uge! 😂

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Du kender nok følelsen 😜🤷🏼‍♀️😘

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *