Skip to content

“Mens jeg gik dér og så kikset ud slog det mig, hvor meget livet i barsels-boblen adskiller sig fra livet udenfor den”

I formiddags faldt Lillesøster i søvn, og jeg tænkte at der var potentiale til en lidt lang lur (turns out, jeg har født en powernapper).  Jeg tog det tøj på, der lå øverst på rode-stolen i soveværelset, hældte babyen i barnevognen og trillede ud i solskinnet. Det er åbenbart modeuge, så ved Bella Centret vrimlede det med meget, meget smarte mennesker. Der var funky solbriller, høje hæle, dyre tasker og spændende frisurer. Og så var der mig. Jeg havde vådt hår og Birkenstock på fødderne. Den grimme ammetop var inklusive en blævrende efterfødsels-topmave og over ammetoppen var en krøllet, kødpølsefarvet skjorte.  På benene havde jeg et par gamle løbeshorts og en uge gamle hår. Jeg tror godt man kan sige, at jeg ikke rigtig passede ind.

Mens jeg gik dér og så kikset ud slog det mig, hvor meget livet i barsels-boblen adskiller sig fra livet udenfor den. Det er ikke fordi jeg normalt ligner den smarteste knallert på havnen, men jeg ville aldrig været gået ud i dén mundering, hvis ikke jeg var på barsel. Her i boblen er der bare noget, der er vigtigere, såsom at gribe chancen for frisk luft når den byder sig, og ikke først bruge dyrebar tid på at gøre sig pæn at se på.

Sådan er der mange ting, der er anderledes lige nu. Jeg har hele Netto for mig selv, når jeg er nede og handle om formiddagen, altså undtaget hvis man rammer skolens frokostpause, for så er der kø gennem hele butikken fordi 8.b. alle sammen skal have bake-off pøllehorn og kold cola. Jeg er vågen på tider af døgnet, hvor alle andre sover og gaderne er mørke og tomme, når jeg kigger ud, mens jeg skifter ble klokken 03.45. Jeg bruger størstedelen af dagen på at tale fjollet baby-sprog i et toneleje, der ellers ikke er socialt acceptabelt. Jeg er hjemme, når pakkeposten ringer på og får sig et grin over, at ammehjernen slet ikke har nogen idé om, hvad der er inde i pakken. Jeg spiser kun ting, der kan spises med én hånd og der er ingen grænser for, hvor meget saftevand mit hylster kan indeholde (og jeg håber i forlængelse heraf, at mine tænder også kan klare en del, for ellers kommer jeg tilbage på arbejde om et års tid med tænder, der ligner ristede løg). Standarden for, hvornår noget er beskidt er heller ikke, som den plejer at være – og pletter af babytis/gylp/whatever tørrer jo heldigvis hurtigt her i varmen…

Posen altså rystet godt og grundigt, og tingene er vendt op og ned lige nu. Og det er helt fint. Det kan nemlig godt være, at jeg er mere distræt end jeg plejer at være, og at jeg indimellem ligner noget, der er løgn, men jeg hygger mig storartet herinde i boblen: Solen skinner, babyen er sød og jeg kan *næsten* ikke mærke hvor træt jeg er fordi jeg drikker så meget kaffe.

Babyen sov i øvrigt overhovedet ikke nogen lang lur. Jeg endte altså med at sidde og amme på en kantsten ved siden af alle de smarte mennesker, mens jeg forsøgte at abstrahere fra den stærke lugt af tis der hang i brostenene. Men i det mindste fik jeg nasset mig til en gratis modeuge-kaffe… Den blev selvfølgelig også kold inden jeg nåede at drikke den 🙈

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *