Uncategorized

Mit sted, nu

I dag var vi i Forstæderne. Da vi kørte hjem var begge børn faldet i søvn i bilen, og i stedet for at tage motorvejen kørte vi gennem byen hjem. Vi kørte ad Vesterbrogade og forbi ”vores” gamle gade, Saxogade. Der var kommet mange nye butikker og cafeér til Vesterbro, siden vi flyttede derfra for lidt over 2 år siden. Steder, jeg overhovedet ikke kender og måske aldrig kommer til at kende: En børne-genbrugsbutik, café med grød, en lampebutik, en butik med glitrende festkjoler og nye kaffebarer. Der var nogle steder, der var lukket og nogle, der var ved at skabe nyt – Vesterbro Torv var fx pakket ind i et stillads, fordi der åbenbart skal åbne en ny restaurant. Der var selvfølgelig også steder, jeg udmærket kender: Den halvskumle men gode vietnamesiske restaurant lå stadig på hjørnet ved Matthæusgade. Føtex. Skomageren. Kaffepusheren. Den gode thai-take away. Og selvom det var rart at trille gennem Vesterbros livlige gader med to snorkende børn ved siden af mig, var det også… mærkeligt. Fordi dén følelse af savn og velkendthed –  en slags hjemve velsagtens –  jeg tidligere har følt, når jeg har været på Vesterbro, var der ikke længere. Den var væk. I stedet var det som at mødes med en tidligere nær ven, for at erfare, at man måske er gledet fra hinanden. Vesterbro er ikke længere mit sted.

Vi kørte via Islands Brygge og hjem til Ørestad. Og selvom det har taget tid at kunne kalde Ørestad for mit hjem, så er det sådan, jeg har det. Det er mit sted nu.

Jeg ligger i sofaen, og altandøren står på vid gab. Udenfor er der stille og aftenmørket er ved at sænke sig. På mit bord står en buket vejsideblomster, som Søren og Lillen plukkede, da de var ude at lufte ladcyklen i morges, mens resten af Amager vågnede. Jeg brugte formiddagen i gården med to naboer, hvor vi drak kaffe og børnene legede. Jeg har lige været ude at gå (fordi maven var presset – jeg *kan* i en alder af 31 stadig ikke styre mig, når vi spiser pizza). I den store, grønne Bypark var der nogle unge, der grillede og hørte musik, nogle spillede volley, børn cyklede og kærestepar holdt i hånd. En virkelig fin sommeraften.  Jeg rendte ind i en anden nabo, og vi fulgtes hjem, mens vi grinede og snakkede.

Det har været et vildt forår. Vi har dyppet vores tæer i en proces omkring huskøb, og kigget, snakket, tænkt og taget tilløb. Men vi har trukket dem til os igen, tæerne. For vi bliver her. Hjemme i Ørestad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *