Uncategorized

Mundvand og hjemmebag

Kan I huske dét der afsnit af Klovn, hvor Frank nægter at spise havregrynskugler, fordi det er en lille pige – Vanessa – der har lavet dem?

Jeg forstår det egentlig godt.

Forleden skulle jeg og Lillen bage banankage. Hun stod på en stol ved siden af mig og var engageret og dybt koncentreret: De små pølesfingre holdt om skeen som gjaldt det liv eller død, og vejrtrækningen var intens. Og så var dét – midt i et virvar af mel, decilitermål og smeltet smør – at jeg pludselig kunne se, hvorfor Frank nægtede at spise havregrynskuglerne:

Lillen hjalp til med at putte bananstykker op i skålen, og hver gang hun havde lagt et stykke ned, tog hun det op igen, spiste en bid og lagde det tilbage i skålen. Da jeg havde hakket chokolade skulle hun putte et stykke ad gangen op i dejen. Problemet var bare, at damen indarbejdede et pitstop mellem skærebrættet og skålen. Det var tungen. A.l.l.e. stykkerne blev slikket på. Og jeg kunne ikke få mig selv til at sige noget, for hun nød det simpelthen så meget, og fordi jeg jo egentlig havde lyst til at gøre det samme, ikke?

Det var smadder hyggeligt, og kagen blev ikke særlig god men til gengæld var den lavet med kærlighed. Men helt ærligt ikke? Hvis der absolut skulle være nogen, der bidrog til processen med en del mundvand er jeg lykkelig for, at det var mit eget afkom 😉

kageboelle

3 thoughts on “Mundvand og hjemmebag”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *