Uncategorized

Når kaffe ikke er nok

Det er fredag aften, jeg har lige fået løn – men København behøver overhovedet ikke at bede sin sidste bøn. Jeg sidder nemlig i sofaen og ser Linie 3. Søren er til firmafest, så den har fået hele armen med pizza og Mars-bar herhjemme! Og så kan man jo passende skrive et blogindlæg, når nu babyen endelig sover.

Det er nemlig ikke rigtigt noget min baby gør det så meget i, dét der med at sove. Hun sover ikke så tit, men til gengæld sover hun heller ikke særlig længe af gangen… Såøhm, hvis der er nogen der ved, hvor min søvn er taget hen, så smid lige en kommentar eller en mail ikke? Mor her er nemlig en smule træt, forstås. Og man må ikke engang gå kaffe-amok, når man ammer – fordi det åbenbart kan gå i mælken.

coffee-cant-fix-this-kind-of-tired

I starten sov Lillen temmelig meget, kun afbrudt af bleskift og mad. Som de sagde på hospitalet, så ”havde hun jo også været på hårdt arbejde under fødslen” (… i mit stille sind tænkte jeg nu, at hun alt andet lige måtte have haft det liiiiidt lettere end undertegnede). Vi fik at vide, at vi skulle vække hende hver 3. time, også om natten, for at give hende mad. So we did, og mine poser under øjnene blev større og større. I forgårs sagde sundhedsplejersken, at vi kan lade hende sove til hun selv vågner – det her var reaktionen:


Det viste sig, at Lillen heldigvis godt ku tage et pænt langt træk om natten, men bortset fra dét er hun ikke fan. Måske derfor er jeg er begyndt at tale i søvne (det har jeg aldrig gjort før – min værelseskammerat på efterskolen sagde til gengæld ”Sofie, du er meget sød, men du er altså ikke min elskovspony” i søvne, den aller første nat… det var slet ikke akavet). Jeg ligger og beordrer Søren til fx at fjerne Lillen, fordi jeg har mareridt om at jeg er faldet i søvn under en amning, og at damen tager skade af al min kropsvarme – eller at jeg kommer til at ligge mig oven på hende. Tænk alligevel, hvor meget ens mareridt kan ændre sig – normalt er jeg bange for et hjemmerøveri eller for, at nogen har glemt at slukke for en kogeplade.

Ofte falder hun i søvn ved brystet, men ligger lige pludselig og kigger med ét øje som en anden sørøver, når jeg prøver at flytte hende så blidt som muligt. Vi kan også tit få hende til at sove i barnevognen, hvis man giver den fuld smadder over brostenene i gården. Overvejer at hyre en bumset 13-årig til at stå stand-by dernede, og så installere en form for hejse-system, så man kan fire Lillen derned fra altanen, når hun er overtræt.

Desuden tror jeg, at jeg har det eneste barn i hele Danmark, der ikke gider slyngevuggen. Hun ligger og kigger lidt med sådan et ”what you doin’?” udtryk, når man står med et all happy-face og gynger hende. Det kan være jeg skal lade Lilllen se lidt Linie 3 sammen med mig – det er i hvert fald lige før jeg falder i søvn 😉 Rigtig go weekend derude!

2 thoughts on “Når kaffe ikke er nok”

  1. Nope, sådan ét har jeg også! Altså, han vil godt sove der (efterhånden), men han falder altså ikke i søvn dernede… Forældrearme er til gengæld et genialt sted at falde hen!

    1. Haha, that makes the two of us! Ja forældrearme er et hit – men knap så smart, når armene begynder at sove eller forældrene gerne vil sove… Rigtig go Søndag Ditte 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *