Uncategorized

“Nåmen… jeg går i Netto”

Tidligere på sommeren var jeg til havefest. Det var en magisk én af slagsen med lyskæder i hækkene, kolde øller i trillebøren, grillet vildsvin og guitarspil. Jeg talte med en højgravid kvinde om moderskabet, og hun spurgte, hvordan det var. Jeg svarede hende, at det var fantastisk dejligt, men at jeg også nogle gange havde lyst til at gå i Netto og aldrig komme hjem igen – efterfulgt af et halvkvalt “hø-hø”.

Selvfølgelig er det ikke sådan, at jeg kunne finde på at stikke af hjemmefra (så ingen behøver ringe til kommunen eller noget. I got this.) – men jeg bliver indimellem lidt træt af det hele. Sådan har det været de sidste par dage, hvor børnene har sovet dårligt, Lillesøster har været sur eller pylret, og hvor Lillen har været 100-meter mester i ikke at høre efter. Jeg har været den absolut mest nederen version af mig selv; kortluntet, udmattet og panderynkende. I morges var ingen undtagelse, og jeg smækkede med køleskabslågen, mens jeg lavede madpakker, og jeg bandede højlydt, da jeg knaldede foden ind i støvsugeren, mens jeg bar vores tasker ud i entréen. Jeg stressede over at få pakket det sidste og få alle ud af døren og ned i bilen. Vi er nemlig på vej til Sønderjylland, hvor vi skal være en uge i sommerhus med min familie.

Jeg sidder mast inde på bagsædet, og lyden af sovende børn har afløst lyden af Baby Shark og juice, der bliver spildt udover autostolen. Det var tiltrængt med en pause, og jeg kan mærke, hvordan underskuddet slipper sit fast tag i min krop. Og om lidt er vi flere voksne end børn… Ahh.

At være mor til to er det bedste, men også absolut hårdeste, jeg nogensinde har prøvet. Det mest optursagtige, og det mest drænende. Det sjoveste, og det mest udfordrende. Det, der glimtvis giver mig lyst til at gå i Netto og aldrig vende hjem, men også det der gør, at jeg aldrig nogensinde kunne forestille mig at være andre steder end her med mine piger – og være noget som helst andet end deres (sure) mor ❤️

2 thoughts on ““Nåmen… jeg går i Netto””

  1. Hvor er det rigtig !❤️ Mor til en på 3.5 og en på 2 om lidt. Hold nu kæft hvor er det vildt så hårdt det er. Men hvor er det endnu mere vildt hvor meget man kan elske ( og hvor latterligt lidt hårdt man havde det – før børn 😆)

  2. Årh, et befriende indlæg! Ligesom du beskriver, har jeg haft det de sidste par dage. Det er virkelig drænende at være nogens mor, engang i mellem. Heldigvis ikke hele tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *